Spørgsmål om omprioritering var i overensstemmelse med det aftalte.
| Sagsnummer: | 74 /1999 |
| Dato: | 26-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om omprioritering var i overensstemmelse med det aftalte. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører en omprioritering af klagernes ejendom i 1997, hvor et kontantlån blev omlagt til et 7% obligationslån.
Sagens omstændigheder.
I juni 1997 rettede klagerne henvendelse til indklagede med henblik på en omprioritering af et eksisterende kontantlån på oprindeligt 655.000 kr. og med en obligationsrestgæld på 669.370 kr. Lånet var baseret på 9%-obligationer og havde en restløbetid på 28,75 år.
Ifølge en konsekvensberegning foretaget af indklagede den 18. juni 1997 blev kontantlånet foreslået omlagt til et 7% obligationslån på 717.000 kr. ydet af Totalkredit og med en løbetid på 28,75 år. Af beregningen fremgår, at nutidsnettoværdien af det nye låns bruttoydelser var 81.196 kr. lavere end det eksisterende låns eller netto 38.929 kr. lavere.
Den 30. juni 1997 underskrev klagerne aftale om omprioritering, hvorefter det eksisterende kontantlån - anført med en obligationsrestgæld på 666.764,51 kr. - skulle omlægges til et 7% obligationslån fra Totalkredit på nominelt 732.000 kr. Tidspunktet for omprioriteringens gennemførelse fremgik ikke. Af et samtidigt underskrevet dokument "Uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpanteret i prioriteringsprovenu" fremgår, at indklagede fik fuldmagt til hjemtage det nye lån på nominelt 732.000 kr.
Af fondsnota af 30. juni 1997 fremgår, at indklagede af klagerne købte nominelt 732.000 kr. 7% Totalkredit obligationer 2029 på termin med afvikling 4. juli 1997.
Af låneinformation af 2. juli 1997 fra Totalkredit fremgår, at det udbetalte lån havde en løbetid på 29 år.
Den 10. juli 1997 blev BRFkredit-lånet straksindfriet. BRFkredit opkrævede i denne forbindelse differencerente med 10.501,54 kr. for perioden frem til 1. oktober 1997. BRFkredit returnerede samtidig 17.621 kr., hvormed det af indklagede fremsendte indfrielsesbeløb oversteg det af BRFkredit beregnede indfrielsesbeløb.
I august 1999 omlagde klagerne Totalkredit-lånet til et 10-årigt realkreditlån.
Parternes påstande.
Klagerne har den 11. februar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede, der under klagens forberedelse kulancemæssigt har godtgjort klagerne et omprioriteringsgebyr på 2.500 kr., har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de stiller sig uforstående over for gennemførelsen af omprioriteringen, som medførte en forøgelse af restgælden fra ca. 646.000 kr. til 732.000 kr. De ønskede en kortere løbetid svarende til 10 år og ikke en større gæld.
De stiller sig uforstående over for, at omprioriteringen medførte udbetaling af et provenu på omkring 17-18.000 kr. De havde intet behov for at låne til betaling af terminen. Indklagede undlod tillige at oplyse dem om omkostningerne ved en straksindfrielse i form differencerente. Omlægningen hastede ikke.
De havde et beløb på 200.000 kr., som kunne indgå i omprioriteringen, således at det nye lån blev 200.000 kr. mindre. Det nye lån kunne herefter have haft en løbetid på 10 år.
Omprioriteringen i 1997 medførte unødvendige omkostninger på omkring 8.000 kr. i form af kurtage, handelsrenter, tinglysning, udgifter, gebyr til Totalkredit samt indklagedes gebyr.
Indklagede har anført, at klagerne var bekendt med, at konverteringen ville medføre en større restgæld/hovedstol, jf. herved konsekvensberegningen. Klagerne må have vurderet, at en konvertering uanset dette ville være fordelagtig.
Såfremt det var en væsentlig forudsætning for klagerne, at konverteringen ikke medførte en større gæld, er indklagede uforstående over for, at klagerne den 30. juni 1997 underskrev dokumenterne om omprioriteringen.
Det nye låns endelige hovedstol på 732.000 kr. skal ses på baggrund af, at klagerne lånte til omlægning inkl. den forfaldne termin. Det bestrides, at klagerne gave udtryk for et ønske om, at det nye lån skulle have en løbetid på 10 år.
Omprioriteringen medførte ikke et tab for klagerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I forbindelse med klagernes ønske om at omprioritere det eksisterende kontantlån foretog indklagede en konsekvensberegning, hvoraf fremgik, at kontantlånet havde en restløbetid på 28,75 år, og at lånet blev foreslået omlagt til et obligationslån med tilsvarende løbetid på 717.000 kr. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at klagerne i forbindelse med omprioriteringen over for indklagede fremsatte ønske om, at det nye lån skulle have en løbetid på 10 år.
Det hjemtagne Totalkreditlån var på nominelt 732.000 kr. Baggrunden for, at lånet var nominelt 15.000 kr. større end lånet anført i den forudgående konsekvensberegning, fremgår ikke af sagen. Uanset, at klagerne har underskrevet pantebrevet vedrørende lånet samt omprioriteringsaftale, hvor lånets størrelse fremgår, finder Ankenævnet det overvejende sandsynligt, at størrelsen beroede på en fejl fra indklagedes side. Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klagerne gebyret for gennemførelsen af omprioriteringen på 2.500 kr. Ankenævnet finder, at beløbet er en passende kompensation for den merudgift, som forøgelsen af Totalkreditlånet medførte for klagerne.
Ankenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at tilkende klagerne erstatning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.