Salg af andelsbeviser i andelskasse.
| Sagsnummer: | 287 /1997 |
| Dato: | 18-02-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - andelsbeviser
|
| Ledetekst: | Salg af andelsbeviser i andelskasse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medio 1996 anmodede klageren indklagede, der en andelskasse, om overførsel af sit engagement til et andet pengeinstitut. Klageren havde på dette tidspunkt andelsbeviser for 10.000 kr. i indklagede. I forbindelse med pengeinstitutskiftet ønskede klageren andelsbeviserne afhændet. Baggrunden for klagerens skift af pengeinstitut var, at hun var fraflyttet den landsdel, hvor indklagede er beliggende.
Af indklagedes vedtægter fremgår:
"Prf. 3
Stk. 1 Som andelshaver kan optages enhver, der er indskyder eller låntager i andelskassen samt personer, der ønsker at støtte ideen bag andelskassen. Enhver indskyder eller låntager, der er myndig, skal være andelshaver, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde meddeler dispensation.
Stk. 2 En andelshaver, der ikke er indskyder eller låntager i andelskassen, er berettiget til at fordre sin andel indløst med 6 måneders varsel til en 1. maj.
Stk. 3 Indløsning i henhold til stk. 2 kan alene ske, såfremt antallet af andelshavere ikke derved bringes under 50, egenkapitalen ikke under 8% opgjort på den i lov om banker og sparekasser m.v. i prf. 21 indeholdte opgørelsesmåde."
Primo januar 1997 fremsendte indklagede 5.000 kr. til klageren vedrørende salg af tilsvarende andelsbeviser. Klageren rykkede jævnligt indklagede for salg af de resterende andelsbeviser.
Klageren har den 7. august 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 5.000 kr. mod udlevering af de resterende andelsbeviser.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det, da hun blev kunde hos indklagede, lød tiltalende, at en del af "renten" blev opsparet og omsat i andelsbeviser. Disse kunne enten bruges til at låne det dobbelte "rentefrit" eller udbetales. Hun er nu flyttet til en anden egn af landet og er ikke længere kunde hos indklagede, og hun ønsker derfor sine penge frigjort. Hun forstår ikke, at det ikke har været muligt for indklagede at afhænde andelsbeviserne. Hun ønsker ikke at sælge til under kurs 100.
Indklagede har anført, at det i henhold til andelskassens vedtægters § 3, stk. 2 og 3, samt bank- og sparekasselovens § 21, ikke er muligt at købe eller indfri beviserne. Indklagede satte andelsbeviserne til salg blandt eksisterende kunder samt eventuelle nye. Det lykkedes at sælge 5.000 kr. af beholdningen, og indklagede forsøger fortsat at sælge de resterende. Da tilgangen af nye kunder er beskeden, er omsætningen med andelsbeviser ringe. Indklagede har foreslået klageren at sælge til underkurs.
Finanstilsynet har ved skrivelse af 21. oktober 1997 meddelt indklagede, at indklagedes vedtægter er i strid med bestemmelsen i Bank- og Sparekasselovens § 13, stk. 2, som affattet ved lov nr. 154 af 24. april 1985, hvorefter en andelskasse, hvis andelskapital er under 25 mio. kr., ikke kan nedsætte andelskapitalen uden tilladelse fra tilsynet.
Indklagede har oplyst, at antallet af andelshavere er over 50, og at indklagedes solvensprocent pr. 30. juni 1997 var 45,452 pct.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede, hvis andelskapital udgør under 25 mio. kr., har efter bank- og sparekasselovens § 13, stk. 2, ikke mulighed for at indløse klagerens andelsbeviser uden tilladelse fra Finanstilsynet, og en sådan tilladelse foreligger efter det oplyste ikke.
Ankenævnet har derfor ikke mulighed for at pålægge indklagede at indløse klagerens andelsbeviser, således som klageren har påstået det.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Ole Just - udtaler:
På denne baggrund, og da vi finder, at klageren ved at blive tillagt erstatning reelt vil blive stillet, som om indklagede var blevet pålagt en pligt til at indløse klagerens andelsbeviser, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Niels Busk og Mette Reissmann - udtaler:
Ved sagens afgørelse lægger vi til grund, at klageren i forbindelse med etableringen af kundeforholdet til indklagede fik orientering om de kundefordele, som besiddelse af andele ville medføre. Vi finder, at indklagede i den forbindelse burde have gjort klageren opmærksom på, at det på grund af indklagedes forhold kunne være forbundet med vanskeligheder - således som det faktisk viste sig at være tilfældet - at afhænde andelene til kurs 100, og vi lægger til grund, at dette ikke skete. Vi finder, at indklagede herved har pådraget sig et ansvar over for klageren, og vi finder, at indklagede skal erstatte klageren forskellen mellem det beløb, som indklagede kan sælge klagerens andelsbeviser til senest den 15. april 1998, og andelenes pålydende, forrentet efter renteloven fra den 7. august 1997.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.