Afgørelse

Indsigelse mod omkostninger ved ophævelse af kurssikring. Indsigelser vedrørende aftaleindgåelsen og om mangelfuld rådgivning.

Sagsnummer:	467 /2019
Dato:	17-11-2020
Ankenævn:	Henrik Waaben, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:	Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:	Indsigelse mod omkostninger ved ophævelse af kurssikring. Indsigelser vedrørende aftaleindgåelsen og om mangelfuld rådgivning.
Indklagede:	Djurslands Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod omkostningerne ved at ophæve en mundtligt indgået kurssikringsaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Djurslands Bank. Klageren ejede en fast ejendom, som var behæftet med et rentetilpasningslån på 439.000 kr. i Totalkredit.

Ved mail af 9. juli 2019 skrev banken følgende til klageren:

”…

Bare lige for god ordens skyld, skal jeg lige minde dig om fristen pr. 31. juli 2019 for opsigelse af dit lån, såfremt du ikke ønsker at refinansier[e] dit eksisterende lån.

…”

Den 23. juli 2019 var der følgende telefonsamtale mellem klageren og en rådgiver i banken:

Banken	Det er […] fra Djurslands Bank.
Klageren	Ja ja hej.
Banken	Nu har jeg lige fået mine systemer til at virke.
Klageren	Ja ja.
Banken	Og fået udarbejdet et lånetilbud til dig. Kursen ligger faktisk næsten uændret i forhold til den beregning, jeg viste dig.
Klageren	Det var da ærgerligt.
Banken	Ja, det ville have været rarere, hvis den havde rettet sig.
Klageren	Ja, til lidt højere – men det er der ingen chance for i morgen heller?
Banken	Ja, chancen er der, men risikoen er der også for, at det går den anden vej.
Klageren	Ja, ja –okay.
Banken	Jeg har også fundet de beregninger, som [rådgiver B] havde lavet til dig, da hed kursen 97,85. I kroner og øre betyder det, at du får en lidt større hovedstol på lånet – ydelsesmæssigt koster det omkring 10 kr. mere pr. måned, i forhold til de beregninger [rådgiver B] lavede.
Klageren	Ja, ja.
Banken	Jeg mener fortsat, at det er et godt tilbud.
Klageren	Ja, et godt tilbud.
Banken	Set i bakspejlet skulle du have slået til dengang [da rådgiver B udarbejdede beregninger] for da var kursen lidt bedre. Men du kan jo aldrig være 100 % sikker på at ramme den bedste kurs. Jeg tror bare, at du skal få kursen låst fast nu.
Klageren	Nej og dengang vidste jeg jo heller ikke, hvad jeg ville – nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Så det kan vi ikke bruge til noget det der.
Banken	Skal vi slå til på den kurs? Så lukker jeg den kurskontrakt og sender papirer ud til din underskrift i eBoks, som skal underskrives med Nemid i dag eller i morgen.
Klageren	Ja, ja, det gør du bare så.
Banken	Det lyder godt.
Klageren	Ja – tak for det.

Banken sendte samme dag dokumenter vedrørende omlægning af rentetilpasningslånet til et 30-årigt 1% obligationslån med en hovedstol på 472.000 kr. og afdragsfrihed i 10 år kurssikret til kurs 96,58. Klageren underskrev ikke dokumenterne.

Klageren meddelte efterfølgende, at hun ikke ønskede at omprioritere.

Den 26. juli 2019 blev kurssikringen annulleret, hvilket medførte et kurstab på 4.913,52 kr., idet kursen på obligationerne vedrørende lånet var steget til kurs 97,58. Banken frafaldt kursfradrag (944,00 kr.), kurtage (682,08 kr.) og gebyr (1.000,00 kr.). Kurstabet med tillæg af 13,99 kr. i renter på en lånesagskonto, i alt 4.927,51 kr., blev inddækket den 5. august 2019 ved en hævning på klagerens konto i banken.

Parternes påstande

Den 14. december 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Djurslands Bank skal tilbageføre hævningen på 4.927,51 kr. vedrørende kurskontrakt.

Djurslands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der ikke blev indgået en bindende aftale om kurssikring.

Banken oplyste på intet tidspunkt, at den mundtlige aftale var bindende uanset underskrift. Hvis der var indgået en bindende aftale var der ingen grund til, at hun efterfølgende skulle underskrive. Banken oplyste heller ikke om de økonomiske konsekvenser ved indgåelse og annullering af kurskontrakt.

Hun havde ikke viden om og blev ikke oplyst om de økonomiske konsekvenser af, at hun accepterede den tilbudte kurs og hjemtagelsen af det tilbudte Totalkreditlån i telefonen. Hun havde heller ikke viden om og blev ikke oplyst om, at lånet ville blive effektueret uden hendes underskrift. Som lægperson var det hendes opfattelse, at dokumenterne skulle underskrives for at få effekt, og at hun - som i alle andre købsforhold - havde fortrydelsesret.

Baggrunden for, at der ikke skulle omprioriteres var, at hendes datter skulle overtage ejendommen. Banken havde gennemgået datterens økonomi og givet mundtligt tilsagn om finansiering af handelen med forbehold om, at det først blev til april 2020, hvor datteren endeligt afsluttede en gældssanering, efter at hendes firma var gået konkurs. Det er uforståeligt, at banken nu ikke vil vedkende sig at have givet mundtligt tilsagn til finansiering af datterens overtagelse af ejendommen, men det er uvæsentligt for sagens kerne.

Det fremgik tydeligt af telefonsamtalen, at rådgiveren oplyste, at hun efterfølgende skulle underskrive dokumenterne digitalt. Rådgiveren fortalte, at han ikke kunne lave det hele færdigt, da der var to matrikelnumre. Derfor ville han først sende papirerne til digital underskrift senere eller dagen efter. Hun troede derfor naturligvis, at det ikke var gældende og juridisk bindende med deraf følgende konsekvenser, før hun havde underskrevet.

Hun blev ikke oplyst om, at der ikke var fortrydelsesret, og at en eventuel fortrydelse ville koste 4.927,51 kr. Hun var ikke og blev ikke gjort bekendt med forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, om undtagelser fra fortrydelsesretten. Det kunne ikke forventes, at hun kendte paragraffen. End ikke en advokat, som hun rådførte sig hos, omtalte paragraffen. Oplysningen om manglende fortrydelsesret fremgik alene af de dokumenter, som banken sendte til underskrift. Det er paradoksalt - man bliver ikke oplyst om, at der ingen fortrydelsesret er, før man har sagt ja til noget, man ikke kan fortryde.

Hun havde erfaring med realkreditlån, men ingen erfaring med at fortryde, og hun er aldrig blevet oplyst om, at det ville have økonomiske konsekvenser. Banken har selv anført, at hun har erfaring med, at indgåede aftaler skal underskrives, og hun hæftede sig jo netop ved, at rådgiveren sagde, at han ville sende dokumenterne så hun kunne underskrive dem digitalt. Hun udledte naturligvis deraf, at der ikke var noget, der var gældende, før hun havde underskrevet. Hun underskrev derfor ikke dokumenterne, men ringede til banken og sagde, at hun fortrød, i god tro.

Hun forsøgte forgæves at kontakte rådgiveren telefonisk den 24. juli 2019, men fik at vide, at han ikke var at træffe. Det af banken anførte om, at rådgiveren kontaktede hende, fordi hun ikke havde underskrevet og dermed ikke havde overholdt aftalen, er derfor ikke korrekt. Hun gjorde, hvad hun kunne både den 24. og 25. juli 2019, selvom hun var til behandling på sygehus for alvorlig sygdom.

Djurslands Bank har anført, at klageren under telefonsamtalen den 23. juli 2019 accepterede lånetilbuddet og indgik en bindende aftale om kurssikring. Banken effektuerede Totalkreditlånet og kurskontrakten som aftalt og sendte dokumenter til digital underskrift hos klageren.

Da klageren ikke underskrev som aftalt, kontaktede rådgiveren klageren den 25. juli 2019, hvor han lagde en besked på klagerens telefonsvarer. Samme dag kl. 13.39 ringede klageren til rådgiveren med besked om, at hun havde spildt rådgiverens tid. Baggrunden var, ifølge klageren, at dennes datter havde sagt, at det var dumt at lægge lånet om, da hun (datteren) inden længe var klar til at overtage ejedommen. Med baggrund heri havde klageren fortrudt og mente, at hun har spildt rådgivers tid.

Rådgiveren oplyste klageren om, at hvis ikke lånesagen skulle gennemføres, så ville der være nogle omkostninger, da der allerede var indgået kurskontrakt. Hertil svarede klageren, at det må hun jo tage med.

Rådgiveren og klageren aftalte herefter, at rådgiveren skulle undersøge, hvad det ville koste at ophæve kurskontrakten.

Samme dag kl. 14.08 kontaktede rådgiveren igen klageren, denne gang med besked om, at det kostede cirka 4.500 kr. at ophæve kurskontrakten, hvilket klageren accepterede med ordene: ”Det må vi så tage med”. Rådgiveren ekspederede herefter fondshandlen, hvor der blev opkøbt obligationer til udligning af kurskontrakten.

Det af klageren anførte om, at banken havde givet klagerens datter tilsagn om finansiering til at overtage klagerens ejendom, bestrides.

Bankens direkte udgift til annullationen udgjorde 4.913,52 kr., og klageren er opkrævet dette beløb. Øvrige udgifter i forbindelse med udarbejdelse af lånetilbud og annullation af kurskontrakt blev dækket af banken.

Klageren forstod konsekvensen af aftalen om kurskontrakt. Klageren var klar over de økonomiske konsekvenser af accepten af den tilbudte kurs og hjemtagelsen af Totalkreditlånet. Forud for aftalen havde banken udarbejdet og drøftet både beregninger og lånetilbud med klageren – både via hyppige telefonsamtaler og på møde i banken.

Det fremgår af telefonsamtalen den 23. juli 2019, at klageren på et oplyst grundlag gav sin accept til indgåelse af kurskontrakt og effektuering af Totalkreditlån. Det fremgår endvidere tydeligt, at rådgiveren oplyste klageren om, at hun efterfølgende skulle underskrive dokumenter digitalt – da det var en konsekvens af den mundtlige aftale - også dette gav klageren sin accept til.

Klageren traf sin beslutning om kurssikring og effektuering af Totalkreditlånet på et oplyst grundlag, og rådgiveren besvarede alle klagerens spørgsmål forud for kurssikring og effektuering.

Klageren havde ikke fortrydelsesret på kurskontrakten. Fortrydelsesretten gælder ifølge forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 14, ikke finansielle tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditbelåning og realkreditobligationer.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde et rentetilpasningslån på 439.000 kr. i Totalkredit. I juli 2019 drøftede klageren med Djurslands Bank, hvor klageren var kunde, at omlægge lånet til et 30-årigt 1% obligationslån.

På bagrund af en telefonsamtale mellem parterne den 23. juli 2019 blev omprioriteringslånet kurssikret. Ankenævnet finder det godtgjort, at klageren indgik en bindende aftale med banken herom. Ankenævnet finder endvidere, at klageren var forpligtet til at dække det tab, der opstod som følge af, at kurssikringen blev annulleret, fordi hun fortrød omlægningen. Tabet var begrænset til kurstabet ved annullationen, idet banken frafaldt kursfradrag, kurtage og gebyr.

Ankenævnet finder ikke, at banken har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af mangelfuld rådgivning eller på anden måde.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.