Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod sagsbehandlingen i forbindelse med anmodning om frigivelse af et ejerpantebrev, herunder om ekspeditionstidens længde.

Sagsnummer: 302 /2006
Dato: 03-05-2007
Ankenævn: Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas
Klageemne: Ejerpantebrev - frigivelse af håndpantsætning
Ledetekst: Indsigelse mod sagsbehandlingen i forbindelse med anmodning om frigivelse af et ejerpantebrev, herunder om ekspeditionstidens længde.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser imod indklagedes sagsbehandling i forbindelse med deres anmodning om frigivelse af et ejerpantebrev, herunder indsigelse om ekspeditionstidens længde.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er mor, M, og datter, D.

D er kunde i indklagedes Slagelse afdeling.

Ved håndpantsætningserklæring underskrevet af D den 28. juni 1999 fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 100.000 kr. i D's ejendom til sikkerhed for, hvad D "til enhver tid måtte være eller blive [indklagede] skyldig". D havde på daværende tidspunkt et boliglån hos indklagede.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2006 købte D en ny ejendom. I forbindelse hermed ydede indklagede D en boligkredit og et nyt boliglån. Indklagede har anført, at det blev aftalt, at boligkreditten og boliglånet skulle indfries helt eller delvist, når D's hidtidige ejendom blev solgt. D har bestridt dette.

D solgte sin hidtidige ejendom til M, i hvilken forbindelse ejerpantebrevet på 100.000 kr. skulle aflyses.

Under sagen er der fremlagt en telefaxskrivelse, som indklagedes Slagelse afdeling den 7. december 2006 modtog fra klagernes advokat. Af telefaxskrivelsen fremgår, at D havde solgt sin ejendom, og at hendes lån, sikret ved ejerpantebrevet stort 100.000 kr., skulle indfries, således at ejerpantebrevet kunne aflyses. Telefaxen var vedlagt en erklæring fra D, hvorefter advokaten fik fuldmagt til at indfri det gamle boliglån med en restgæld angivet til 84.937,55 kr.

Ejerpantebrevet blev den 14. december 2006 udleveret til klagernes advokat, og det gamle boliglån med en restgæld på 86.228 kr. blev indfriet samme dag.

Klagerne har anført, at indklagedes Næstved afdeling den 4. december 2006 afslog en anmodning fra deres advokat om frigivelse af ejerpantebrevet. Den 5. december 2006 kontaktede de begge Slagelse afdeling, der instruerede D om at udarbejde en fuldmagt med oplysning om restgælden som grundlag for, at advokaten kunne betale denne og få ejerpantebrevet indfriet. D udarbejdede fuldmagten, som advokaten den 7. december 2006 sendte til Slagelse afdelingen. Indklagede afslog imidlertid fortsat at frigive ejerpantebrevet. På baggrund af afslaget kontaktede de begge indklagede den 8. december 2006. Indklagede meddelte, at man ønskede at få kendskab til købsaftalen og salgsprisen vedrørende D's ejendomssalg, og at ejerpantebrevet også lå til sikkerhed for mellemværendet vedrørende D's nye ejendom. De rettede herefter henvendelse til indklagedes klageafdeling.

Indklagede har anført, at Slagelse afdelingen i begyndelsen af december 2006 blev kontaktet af Næstved afdelingen, der oplyste, at en advokat ønskede at få udleveret et ejerpantebrev på 100.000 kr. i D's daværende ejendom mod indfrielse af et boliglån. Da advokaten ikke var i besiddelse af en fuldmagt, en købsaftale eller en anden form for legitimation, blev anmodningen afslået. Det blev meddelt advokaten, at sagen først kunne behandles, når man havde talt med D, idet ejerpantebrevet ikke kun lå til sikkerhed for det gamle boliglån, men også for D's øvrige engagement, som var på i alt ca. 489.000 kr. Dagen efter henvendte M sig til Slagelse afdeling og oplyste, at hun var køber af D's ejendom, og at hun ønskede at få oplyst, hvorfor advokaten ikke kunne få ejerpantebrevet udleveret. Man kunne imidlertid ikke drøfte D's bankmæssige forhold med M uden D's samtykke. M fik oplyst, at afdelingen gerne ville i kontakt med D, hvilket afdelingen havde forsøgt uden held. Senere på dagen blev afdelingen telefonisk kontaktet af D, som afslog at udlevere købsaftalen og at oplyse salgsprisen eller hendes provenu ved salget. D blev informeret om, at ejerpantebrevet ikke kun lå til sikkerhed for det gamle boliglån, men for alt mellemværende. Efter en revurdering af sagen fik advokaten den 11. december 2006 telefonisk meddelelse om, at man var indstillet på at udlevere ejerpantebrevet mod indfrielse af det gamle boliglån, og at man ville kontakte ham, så snart afdelingen havde modtaget pantebrevet fra det centrale arkiv.

Parternes påstande.

Den 21. december 2006 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

I forhold til M har indklagede påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

I forhold til D har indklagede nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede fremsatte urimelige og uberettigede betingelser for at frigive ejerpantebrevet og derved lagde hindringer i vejen for gennemførelsen af deres indbyrdes ejendomshandel. Som følge af forhalingen af sagen blev D påført en merudgift på 7.000 kr. til en ekstra terminsydelse, og M blev blevet påført et kurstab ved hjemtagelse af realkreditlån på 4.250 kr., et huslejetab på 5.000 kr., advokatomkostninger på 2.000 kr. og en merudgift til indfrielse af ejerpantebrevet på 1.500 kr., idet der under ekspeditionstiden påløb renter. Indklagede bør derfor betale en erstatning på i alt 19.750 kr.

Det bestrides, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed for andet end det boliglån, der blev indfriet i forbindelse med frigivelsen.

Det er ikke korrekt, at indklagede ikke kunne få kontakt med D, idet D efter indklagedes anvisning udarbejdede en fuldmagt til advokaten, ligesom D talte med indklagede både den 5. og 8. december 2006. M henvendte sig først, da advokatens anmodning for anden gang blev afslået.

M er ikke kunde hos indklagede og ønsker ikke, at indklagede skal have oplysninger om hende. De ønskede derfor ikke at udlevere købsaftalen til indklagede. Indklagedes ønske om at se købsaftalen var begrundet i ren nysgerrighed.

Indklagede opførte sig uforskammet og arrogant i forbindelse med deres henvendelser.

De indgav en klage til indklagedes klageafdeling, som rettede henvendelse til den ekspederende afdeling om sagen.

Indklagede har til støtte for den principale påstand over for M anført, at sagen bør afvises, da M ikke har et kundeforhold til indklagede.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for både M og D har indklagede anført, at ejerpantebrevet, jf. håndpantsætningserklæringen, var pantsat til sikkerhed for alt mellemværende, herunder også det nye boliglån og den nye boligkredit. Man var derfor berettiget til at afslå at frigive ejerpantebrevet alene mod indfrielse af det gamle boliglån.

Det forhold, at man efter en ny kreditmæssig vurdering valgte at frigive ejerpantebrevet alene mod indfrielse af det gamle boliglån, kan ikke medføre, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar.

Klagerne har ikke dokumenteret de påståede tab.

Efter udleveringen af ejerpantebrevet klagede M på en ophidset og ubehagelig måde over behandlingen af sagen, hvorfor man frabad sig yderligere kontakt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at indklagedes afvisningspåstand over for klageren M bør tages til følge.

Det fremgår af håndpantsætningserklæringen, at klageren D håndpantsatte ejerpantebrevet på 100.000 kr. til sikkerhed for, hvad hun til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig. Indklagede var derfor ikke forpligtet til at efterkomme anmodningen om at frigive ejerpantebrevet alene mod betaling af restgælden på ca. 86.000 kr. på D's gamle boliglån.

Ankenævnet finder, at indklagede først ved modtagelsen af advokatens telefaxskrivelse af 7. december 2006 havde tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til klagernes anmodning, og at indklagede ved at meddele sin accept den 11. december 2006 og at udlevere ejerpantebrevet den 14. december 2006 har behandlet sagen med fornøden hurtighed.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.