Afgørelse

Tyveri af dankort. Spærring undladt, da kontohaver troede, at der var tale om et legitimationskort.

Indledning.

Denne sag omhandler, i hvilket omfang klageren hæfter for tab som følge af tredjemands misbrug af klagerens dankort.

Sagens omstændigheder.

Mandag den 3. december 2001 blev klageren under en togrejse frastjålet sin pung. Pungen indeholdt bl.a. et dankort tilknyttet klagerens konto i pengeinstituttet P og et dankort tilknyttet klagerens Privatgiro Betalingskonto hos indklagede. Klageren opdagede tyveriet kl. ca. 16.00 og foranledigede kortet til kontoen hos P spærret klokken ca. 16.25. Kortet til kontoen hos indklagede blev spærret af PBS ved en automatiske hurtigløberspærring den 4. december 2001 klokken 01.13.

Indklagede har oplyst, at kortet blev udstedt den 30. august 1995.

I tidsrummet 3. december 2001 kl. 15.57 - 4. december 2001 kl. 00:42 blev der ifølge registreringer hos PBS og indklagede ved 9 transaktioner med brug af kortet og den tilhørende PIN-kode udbetalt i alt 13.992,19 kr. i butikker og pengeautomater.

Indklagede tilbageførte hævningerne med fradrag af selvrisikoen på 1.200 kr. med forbehold om at gøre yderligere ansvar gældende.

Klageren udfyldte et "Afklaringsskema vedrørende misbrugt kundekort" hos indklagede. Udfor en rubrik med fortrykt tekst "Hvornår er det konstateret at kortet er bortkommet/stjålet?" er der anført datoen "3/12" og klokkeslettet "16.00". Af skemaet fremgår endvidere bl.a., at klageren aldrig havde brugt kortet, og at hun ikke havde en kode. I tilknytning til oplysningerne i skemaet har klageren tilføjet følgende:

"Det jeg har været i besiddelse af, har jeg opfattet som id.kort til giroen.

Har ingen pinkode - ingen underskrift eller billede på kortet - derfor er det ikke spærret 16.25, d. 3/12 - 01, som mine andre kort."

Ved skrivelse af 8. januar 2002 stillede indklagede krav om, at klageren skulle dække yderligere 4.597,75 kr. af misbruget, eller i alt 5.797,75 kr., svarende til tabet ved de hævninger, der var foretaget efter den 3. december 2001 kl. 17 og indtil spærringen. Kravet var begrundet i, at klageren havde undladt at spærre kortet inden for 1 time efter, at hun havde konstateret, at kortet var stjålet.

Parternes påstande.

Den 4. marts 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun højst hæfter for 1.200 kr. af tabet som følge af misbruget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med tyveriet ikke var opmærksom på, at der i pungen var et kort, som kunne benyttes til hævninger på hendes konto hos indklagede. Hun blev først bekendt hermed, da hun fik meddelelse om spærringen via hurtigløberordningen. Hun vidste, at kortet var i pungen, men det var hendes opfattelse, at kortet var et legitimationskort.

Hun har aldrig brugt kortet, og hun havde ingen kode. Koden blev således heller ikke opbevaret sammen med kortet. Indklagede har ikke dokumenteret, at hævningerne er sket ved brug af kode.

Det bestrides, at hun skulle have udvist groft uforsvarlig adfærd.

Indklagede har anført, at det fremgår af PBS's og indklagedes registreringer, at transaktionerne er sket ved anvendelse af både kort og kode. Dankortsystemet er underlagt kontrol af forbrugerombudsmanden, hvilket understreger oplysningernes korrekthed.

Klageren burde have spærret det omhandlede kort samtidig med, at kortet tilknyttet kontoen hos P blev spærret. I givet fald kunne i hvert fald hævningerne efter den 3. december 2001 kl. 17 have været undgået. Det er fast praksis, at kortholder hæfter for transaktioner foretaget mere end en time efter, at kortholder har opdaget, at kortet er væk.

Ved at undlade at spærre kortet optrådte klageren uforsvarligt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at betalingssystemets sikkerhedsprocedurer er tilstrækkelige, jf. § 4 i lov om visse betalingsmidler. På denne baggrund og på grundlag af PBS's og indklagedes registreringer, finder Ankenævnet det godtgjort, at den til det omhandlede dankort hørende PIN-kode blev anvendt i forbindelse med misbruget den 3. - 4. december 2001.

Efter lovens § 11, stk. 3, nr. 1, hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den hertil hørende PIN-kode har været anvendt, og brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab. Uanset denne formulering, må det - i overensstemmelse med de hidtidige regler - også påhvile indehaveren af et betalingskort at spærre dette snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, jf. bl.a. Ankenævnets kendelse af 3. juli 2001 i sag 51/2001.

Det må lægges til grund, at klageren, da hun den 3. december 2001 kl. 16.25 spærrede kortet, der var tilknyttet kontoen hos P, var bekendt med, at også kortet tilknyttet klagerens konto hos indklagede var bortkommet.

Ankenævnet finder, at klageren, selvom hun ikke anvendte kortet, var eller burde have været klar over, at det var et betalingskort. Ankenævnet finder derfor, at klageren som følge af, at hun undlod at spærre kortet i forlængelse af spærringen af kortet udstedt af P, hæfter for tabet ved hævningerne efter kl. 17 den 3. december 2001, hvilket tab er mindre end 8.000 kr.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.