Afgørelse

Valg af renteprocent ved låneudbetaling

Klageren købte primo 1995 en ejendom af det indklagede realkreditinstitut. Det fremgik af købsaftalen, at ejerskiftelån skulle optages i klagerens navn og hjemtages af dennes pengeinstitut, at det kontante ejerskiftelån var beregnet på basis af 7 pct. obligationer, at klageren bar risikoen for kursudsving, og at instituttet bestemte udbetalingstidspunktet. I februar 1995 fremsendte ejendomsmægleren et pantebrev til klageren med besked om, at hendes advokat skulle hjemtage lånet. Landboforeningen, som berigtigede handlen for klageren, fremsendte i april 1995 det tinglyste pantebrev til instituttets advokat, som skulle sørge for sletning af retsanmærkninger. Lånet blev udbetalt på basis af 7 pct. obligationer den 28. april 1995. Den 3. maj 1995 fremsendte advokaten det tinglyste og retsanmærkningsfrie pantebrev til realkreditinstituttet. Klageren protesterede i sommeret 1995 flere gange forgæves over, at lånet var blevet udbetalt på basis af 7 pct. og ikke som ønsket på basis af 9 pct. obligationer.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet som følge af fejl skulle ændre lånet til et 9 pct. lån pr. 28. april 1995 uden omkostninger for hende, og tillige skulle yde hende erstatning for tabt tid og benyttelse af ressourcer til besvarelse af instituttets udtalelser. Instituttet påstod frifindelse.
Til brug for klagesagen indhentede instituttet udtalelser fra henholdvsis instituttets advokat og ejendomsmægleren. Advokaten oplyste, at han ikke kunne belyse sagen nærmere, idet han alene havde sørget for annullation af retsanmærkninger på ejerskiftelånspantebrevet og herefter fremsendt det til realkreditinstituttet. Ejendomsmægleren fremsendte et uddrag af et telefonnotat, hvoraf det fremgik, at pantebrevet i februar via klagren var fremsendt til landboforeningen, som ifølge en medarbejder i realkreditinstituttet skulle hjemtage ejerskiftelånet. Pengeinstituttet oplyste til Nævnet, at hjemtagelse af lånet havde været drøftet med klageren, som ønskede lånet på basis af 9 pct. obligationer. Pengeinstituttet blev imidlertid ikke involveret i låneudbetalingen, idet realkreditinstituttet selv foretog denne.
Flertallet fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lånet ville være hjemtaget på basis af 9 pct. obligationer, hvis klageren - i overensstemmelse med købsaftalen - havde fået mulighed for at træffe beslutningen. Mindretallet fandt, at man ved at fremsende det tinglyste pantebrev til advokaten overlod det videre forløb, herunder udbetalingen af lånet, til instituttet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet uden omkostninger for klageren at ændre lånet til et kontantlån udbetalt på grundlag af 9 pct. obligationer den 28. april 1995. Instituttet frifandtes i øvrigt