Spørgsmål om ansvar for bankens aflysning af møde og krav om erstatning begrundet i forsinket indfrielse af kredit som følge af aflysningen
| Sagsnummer: | 45 /2014 |
| Dato: | 30-06-2014 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Poul Erik Jensen, Morten Bruun Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for bankens aflysning af møde og krav om erstatning begrundet i forsinket indfrielse af kredit som følge af aflysningen |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om ansvar for bankens aflysning af møde og krav om erstatning begrundet i forsinket indfrielse af kredit som følge af aflysningen.
Sagens omstændigheder
I 1984 købte klageren en andelslejlighed for 94.000 kr.
I 2006 fik klageren en andelsboligkredit på 150.000 kr. i Danske Bank. Kreditten var uden sikkerhed og uden aftale om afvikling.
Den 15. januar 2013 rettede klageren henvendelse til sin rådgiver i banken, R, og aftalte et møde til medio februar 2013. Formålet med mødet var en drøftelse af renten på andelsboligkreditten. Kreditten havde de senere år været trukket op til maksimum på 150.000 kr., og renten udgjorde 10,35 % p.a. Klageren har anført, at hun endvidere oplyste R om, at hun snart ville modtage et større beløb i arv. Banken har bestridt dette.
Et par dage inden det aftalte møde aflyste R mødet. Banken har oplyst, at aflysningen skyldtes, at den pågældende afdeling i banken skulle lukke, og at der ikke var ressourcer i afdelingen til at tage et møde på dette tidspunkt.
Den 3. maj 2013 indgik en arv på 220.000 kr. på klagerens lønkonto i banken. Saldoen på lønkontoen udgjorde herefter 222.459,73 kr.
På klagerens initiativ blev der afholdt et møde i banken den 30. oktober 2013, hvor renten på andelsboligkreditten blev drøftet, idet klageren mente, at renten var for høj. På mødet oplyste klageren om den modtagne arv. Samme dag blev der efter aftale med banken overført 151.143,26 kr. fra klagerens lønkonto til inddækning af trækket på kreditten.
Den 5. december 2013 sendte banken forslag til klageren om, hvordan renten på kreditten kunne nedbringes ved oprettelse af sikkerhed eller omlægning til et lån.
Den 27. januar 2014 rejste klageren indsigelse mod, at banken ikke tidligere havde rådgivet hende om at inddække andelsboligkreditten.
Parternes påstande
Den 31. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 11.647 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har pådraget sig et ansvar ved at aflyse mødet. Hvis banken ikke havde aflyst mødet, eller hvis banken havde taget initiativ til afholdelse af et nyt møde kort efter aflysningen, ville kreditten have været indfriet på et tidligere tidspunkt.
Hun ønskede mødet med banken i februar 2013 for at forhandle en nedsættelse af den høje rente på andelsboligkreditten og for at aftale, hvad der bedst kunne betale sig at gøre med arven. Da mødet blev aftalt, spurgte R alene overordnet til formålet. Hun nævnte på eget initiativ, at hun snart ville modtage et større beløb i arv fra sin netop afdøde mor. Et par dage før det aftalte møde ringede R og aflyste kortfattet og uden begrundelse mødet. R foreslog hverken en ny dato, eller at hun selv skulle kontakte en anden afdeling i banken for et nyt møde.
Hun og banken har modstridende opfattelser af, om hun oplyste om den kommende arv. Selvom det måtte lægges til grund, at hun ikke oplyste om arven, ville dette ikke have betydning for hendes krav. Oplysning eller mangel på samme om den kommende arv har ikke betydning for bankens forpligtelse til at sørge for, at der snarest blev aftalt et nyt møde. Hun ville selvfølgelig have oplyst banken om arven på mødet. Hun tror heller ikke, at banken ville have kontaktet hende, selvom banken havde kendt til arven.
Hun bestrider ikke, at hun selv var forpligtet til at kontakte banken ved væsentlige ændringer i hendes økonomi. Dette var netop hvad hun gjorde, da hun kontaktede banken i januar 2013. Hun tog dermed initiativ til at nedbringe sine renteudgifter.
Hun betalte 11.647 kr. i renter på kreditten frem til, at hun tog initiativ til mødet i banken den 30. oktober 2013. Hun kunne have sparet renteudgifterne, hvis banken i tide havde foreslået et nyt møde, eller hvis banken havde foreslået, at hun skulle bruge en del af arven til at betale andelsboligkreditten ud.
Da kreditten nu er indfriet, er hun ikke interesseret i bankens forslag om oprettelse af sikkerhed eller omlægning til et lån, der medfører stiftelsesomkostninger.
Danske Bank har blandt andet anført, at klageren, da mødet i februar 2013 blev aftalt, og da R aflyste det aftalte møde, alene oplyste, at hun ønskede at drøfte renten på andelsboligkreditten, men at klageren ikke oplyste, at hun ville modtage en arv. Banken var således ikke bekendt med, at baggrunden for klagerens ønske om et møde var, at klageren havde udsigt til en betydelig forbedring af sin økonomi. Beklageligvis kontaktede banken ikke klageren for at aftale et nyt møde.
Det var uanset forløbet klagerens eget ansvar at kontakte banken, da der i maj 2013 skete væsentlige forandringer i hendes økonomi.
Banken havde ikke på noget tidspunkt indgået aftale med klageren om, at banken automatisk skulle overføre penge fra hendes lønkonto til andelsboligkreditten. Banken kunne ikke uden aftale med klageren overføre beløb mellem klagerens konti.
Klageren fik løbende tilsendt kontoudskrifter og var dermed bekendt med trækket på andelsboligkreditten og de opkrævede renter.
Klageren foretog sig ikke selv noget for at nedbringe sin renteudgift.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og Danske Bank havde aftalt at afholde et møde medio februar 2013 til drøftelse af renten på klagerens andelsboligkredit. Klageren har anført, at hun endvidere oplyste, at hun snart ville modtage et større beløb i arv. Banken har bestridt dette. Banken aflyste mødet nogle dage før det aftalte mødetidspunkt og tog ikke initiativ til at aftale et nyt mødetidspunkt. Ankenævnet finder ikke, at banken derved har handlet ansvarspådragende overfor klageren. Ankenævnet bemærker, at klageren selv havde anledning til at kontakte banken, da hun i maj 2013 modtog arven.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.