Krav om dækning af omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrev, som havde været håndpantsat til pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 286/2000 |
| Dato: | 06-12-2000 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
|
| Ledetekst: | Krav om dækning af omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrev, som havde været håndpantsat til pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede er forpligtet til at dække klagernes omkostninger ved mortifikation af et ejerpantebrev, som har været håndpantsat til indklagede.
Sagens omstændigheder.
I 1979 gav klager 1 indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 27.500 kr. i forbindelse med et boliglån.
Boliglånet udgik i 1989, og ejerpantebrevet blev ifølge indklagede da udleveret til klager 1.
Ejerpantebrevet havde pant i klager 1's sommerhus. I forbindelse med at klager 1's datter, klager 2, overtog sommerhuset pr. 1. januar 2000, rettede klagerne gennem deres advokat henvendelse til indklagede vedrørende ejerpantebrevet. Indklagede henviste til, at ejerpantebrevet måtte anses for udleveret i 1989, men at man ikke længere kunne dokumentere dette.
Af sagen fremgår, at klager 1 i 1998 overflyttede sit kundeforhold til et andet pengeinstitut. I denne forbindelse fremsendte indklagede til det nye pengeinstitut et ejerpantebrev på 50.000 kr., ligeledes med pant i sommerhuset.
Parternes påstande.
Klageren har den 24. juli 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale udgifterne til mortifikation af ejerpantebrevet, skønsmæssigt 5-6.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at klager 1's kundeforhold med indklagede ophørte i 1998. Ved overførslen af kundeforholdet havde klager 1 et lån hos indklagede, for hvilket indklagede havde sikkerhed i ejerpantebrevet på 50.000 kr.
Det må imidlertid antages, at den håndpantsætningserklæring, som blev oprettet i 1979, indeholdt en sædvanlig bestemmelse om, at håndpantsætningen var til sikkerhed for al skyld, som debitor havde til pengeinstituttet. På denne baggrund synes det ikke sandsynligt, at ejerpantebrevet på 27.500 kr. blev udleveret i forbindelse med boliglånets udløb, når indklagede samtidig havde andet tilgodehavende hos klager 1 og derfor god grund til at beholde ejerpantebrevet på 27.500 kr.
Disse omstændigheder taler for, at indklagede har pligt til at opbevare dokumentation for udlevering af ejerpantebrevet i fem år fra 1998 at regne, på hvilket tidspunkt kundeforholdet ophørte.
Indklagede bør derfor godtgøre mortifikationsomkostningerne.
Indklagede har anført, at det må antages, at ejerpantebrevet blev udleveret i 1989, og at kvitteringen herfor blev destrueret ved udgangen af 1994.
Selv om man ikke måtte have destrueret kvitteringen ifølge normal fremgangsmåde, var der ved engagementsoverførslen i 1998 anledning til at rydde op i papirerne.
I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis, jf. herved bogføringsloven, bør det ikke pålægges indklagede at føre bevis for udleveringen af et ejerpantebrev mere end fem år efter ophøret af det pågældende låneforhold.
Det bestrides, at pligten til at opbevare dokumentation for udlevering skulle løbe fem år fra ophør af kundeforholdet. Dette ville være en betydelig skærpelse af indklagedes opbevaringspligt.
Det er korrekt, at indklagedes håndpantsætningserklæringer indeholdt og stadig indeholder bestemmelse om, at håndpantsætning tillige sker til sikkerhed for al skyld, som debitor har til pengeinstituttet. Bestemmelsen er fortrykt på indklagedes håndpanterklæringer og anvendes, medmindre de konkrete omstændigheder tilsiger noget andet.
Klager 1's andet lån hos indklagede var dækket af ejerpantebrevet på 50.000 kr. Det er derfor en lige så nærliggende mulighed, at klager 1 havde begæret det lille ejerpantebrev udleveret ved indfrielsen i 1989, som at indklagede skulle have valgt at beholde det som yderligere sikkerhed.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det engagement, som ejerpantebrevet blev stillet til sikkerhed for, blev indfriet i 1989. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis, findes det herefter ikke på nuværende tidspunkt at kunne pålægges indklagede at føre bevis, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klager 1.
Ankenævnet finder ikke, at den omstændighed, at indklagede via en alskyldserklæring indeholdt i den oprindelige håndpantsætningserklæring muligt kunne have valgt at afslå at udlevere pantebrevet ved boliglånets indfrielse i 1989, kan føre til et andet resultat.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.