Krav om erstatning for omkostninger til juridisk bistand, tort godtgørelse og undskyldning som følge af pengeinstituts krav om betaling i henhold til en kaution for selskab. Pengeinstituttet gav efterfølgende klageren saldokvittering.
| Sagsnummer: | 72 /2023 |
| Dato: | 22-08-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Omkostninger - advokatbistand |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for omkostninger til juridisk bistand, tort godtgørelse og undskyldning som følge af pengeinstituts krav om betaling i henhold til en kaution for selskab. Pengeinstituttet gav efterfølgende klageren saldokvittering. |
| Indklagede: | Sparekassen Djursland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for omkostninger til juridisk bistand, tort godtgørelse og undskyldning som følge af pengeinstituts krav om betaling i henhold til en kaution for selskab. Pengeinstituttet gav efterfølgende klageren saldokvittering.
Sagens omstændigheder
Ved et brev af 7. maj 2022 til klageren anmodede Sparekassen Djurslands inkassofirma klageren om at betale i alt 1.057.171,56 kr. (inklusive tre års renter, 420.281,46 kr.) vedrørende manglende betaling af gæld på kassekredit [-308] inden ti dage, idet gælden i modsat fald ville blive overgivet til inkasso.
Sparekassen har oplyst, at gælden var opstået som følge af klagerens hæftelse som selvskyldnerkautionist for en kassekredit ydet af den tidligere Langå Sparekasse, der i 2020 blev fusioneret med Sparekassen Djursland, til klagerens anpartsselskab, S, som blev tvangsopløst i 2016. Sparekassen har oplyst, at klageren søgte om gældssanering, men fik afslag herpå.
Klageren rejste indsigelse mod sparekassens krav og anførte, at hun ville drøfte sagen med en advokat. I en e-mail af 6. juli 2022 til sparekassens advokat anførte klageren blandt andet:
”… De gensender kontoudtog, som bærer mit navn, men som De jo allerede ved, tilhørte kontoen ikke mig, men det selskab, som jeg tilbage i 2015 har kautioneret for. De eller Sparekassen har altså – uden mit vidende - ændret kontohavernavnet fra [S] og til [klageren]. …”
Klageren anførte endvidere, at sparekassen ikke tidligere havde gjort kravet gældende overfor hende, og at et eventuelt krav var bortfaldet, allerede fordi sparekassen ikke havde fremsat kravet i 2016, da S blev tvangsopløst. I efterfølgende korrespondance fastholdt klageren, at kravet var bortfaldet. Klageren anførte endvidere, at sparekassen havde givet gældseftergivelse, idet der i årsopgørelsen var anført ”Gældseftergivelse er ophørt”.
Klageren har fremlagt en faktura af 18. august 2022 på 3.125 kr. inklusive moms for juridisk bistand fra et revisionspartnerselskab til hende. Den 6. september 2022 anmodede klageren sparekassen om at betale fakturabeløbet.
Ved et brev af 14. september 2022 til klageren opgjorde sparekassens inkassofirma gælden til 1.106.593,54 kr. og anførte, at kautionen havde fremgået af klagerens årsopgørelser, og at klageren var direktør i S, da S i 2016 blev tvangsopløst. Klageren svarede den 21. september og 14. oktober 2022 blandt andet, at hendes selskab kun blev anvendt til private formål, at den afgivne kaution var en privatkaution, og at sagen var forældet.
Den 8. december 2022 gav sparekassen klageren saldokvittering på mellemværendet. Sparekassen har oplyst, at saldokvitteringen blev givet på sparekassens standardformular. Af saldokvitteringen fremgik blandt andet:
”… Saldokvitteringen er fra Sparekassen Djursland side betinget af, at De ikke har fortiet eller afgivet væsentligt forkerte oplysninger vedrørende Deres økonomi og formueforhold. …”
Parternes påstande
Den 26. januar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Djursland skal betale 3.125 kr. vedrørende hendes advokatomkostninger og 10.000 kr. i tort erstatning samt give hende en uforbeholden undskyldning.
Sparekassen Djursland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sparekassen uberettiget via et inkassofirma har forsøgt at true hende til at betale over 1.000.000 kr. vedrørende en kaution. Sparekassen har efterfølgende erkendt, at den ikke kunne kræve pengene tilbage, og hun modtog derfor saldokvittering.
Sparekassen skal refundere hendes udgift på 3.125 kr., da det var bydende nødvendigt for hende at søge advokathjælp. Hun modtog ud af det blå et krav om at indbetale 1.057.171,56 kr. med kun én dags varsel. I de følgende måneder pågik en del korrespondance, indtil sparekassen omsider indså, at hun havde ret.
I saldokvitteringen indsatte sparekassen en passus om, at det var en betingelse, at hun ikke havde opgivet forkerte oplysninger om sine indkomst- og formueforhold. Sparekassen havde kendskab til hendes skattepapirer. Hvis hendes skattepapirer var urigtige (hvad de altså ikke var !!!), ville hun jo have gjort sig skyldig i både skattebedrageri og socialbedrageri. Det er ganske utilbørligt at insinuere en sådan mulighed, og sparekassen skal betale 10.000 kr. i tort erstatning samt give hende en uforbeholden undskyldning.
Sparekassen har ikke bestridt, at den uberettiget forsøgte at afkræve hende penge, hvorfor sparekassen også af denne grund er forpligtet til at refundere hendes advokatomkostninger samt yde behørig erstatning for tort.
Sparekassen Djursland har anført, at det var klagerens egen beslutning af anvende juridisk bistand fra revisionspartnerselskabet. Der har intet været aftalt med sparekassen om betaling heraf fra sparekassens side. Som den, der har bestilt ydelsen, er det alene klageren, der hæfter for betalingen. Sparekassen er ikke forpligtet til at refundere beløbet, selvom sparekassen har afgivet saldokvittering for hele det oprindelige krav.
At sparekassen forsøger at inddrive sin gæld kan ikke udgøre en retsstridig krænkelse der berettiget klageren, som debitor, til en tort-godtgørelse.
Ankenævnets bemærkninger
Klagen vedrører krav om erstatning for klagerens omkostninger til juridisk bistand, krav om tort erstatning og en undskyldning som følge af Sparekassen Djurslands fremsættelse af krav på ca. 1.100.000 kr. i maj 2022 overfor klageren om betaling i henhold til en kaution. Sparekassen gav efterfølgende, i december 2022, klageren en saldokvittering.
Det fremgår af sagen, at kautionen angik en kassekredit ydet af den tidligere Langå Sparekasse (nu Sparekassen Djursland), til klagerens anpartsselskab, S.
Klagen udspringer således af klagerens kaution for hendes anpartsselskab. På den baggrund finder Ankenævnet, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, som ikke kan sidestilles med et privat kundehold.
Ankenævnet finder derfor, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.