Identitet. Oplysningspligt.
| Sagsnummer: | 395/1991 |
| Dato: | 07-02-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omlægning af sikrede lån
Kaution - omfang |
| Ledetekst: | Identitet. Oplysningspligt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev og kassekreditkontrakt af 30. december 1987 ydede indklagedes Randers afdeling et anlægslån på 100.000 kr. og en kassekredit ligeledes på 100.000 kr. til køb af en bodega. Ved særskilt kautionserklæring af samme dag kautionerede klageren for enhver forpligtelse, debitor havde eller senere måtte få overfor indklagede, maksimeret til 60.000 kr. Foruden klageren kautionerede to andre kautionister, mens en fjerde stillede sikkerhed for 30.000 kr. i form af deponering.
I forbindelse med ændring i forbrugsrenteafgiftsloven blev kassekreditten på oprindelig 100.000 kr. omlagt til et fast lån i december 1988. Da der ved omlægningen var et overtræk på kassekreditten, udgjorde omlægningslånets saldo 125.214,65 kr. Den oprindelige kassekredit henstod uden trækningsret indtil 1989, hvor debitor bevilgedes en trækningsret på 50.000 kr. på kassekreditten.
Ved lånedokument af 29. maj 1989 ydede afdelingen debitor et lån på 92.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.400 kr., første gang 30. juni 1989. Ved kreditkontrakt af 15. juni 1990 blev kassekreditten yderligere forhøjet med 60.000 kr. til 110.000 kr. Det var i kreditkontrakten anført, at kreditten skulle optages til genforhandling hvert kvartal på grundlag af kvartalsregnskabet, første gang 31. august 1990.
Ved skrivelse af 31. maj 1991 til klageren meddelte afdelingen, at ydelser vedrørende lånene for de sidste to måneder endnu ikke var indbetalt, og at afdelingen ville gøre kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren, såfremt restancerne ikke var inddækket inden 8 dage. Den 24. juli 1991 meddelte afdelingen klageren, at bodegaen, der gennem en længere periode havde været forsøgt solgt, nu ville blive solgt for prioritetsgælden, og i den anledning anmodede man klageren om at betale sin kautionsforpligtelse på 60.000 kr. inden 8 dage.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hans kautionsforpligtelse alene udgør 37.700 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ikke har opfyldt sin oplysningspligt overfor kautionisterne, idet kassekreditten den 1. januar 1989 er omlagt til et fast lån, uden at kautionisterne har fået meddelelse herom. Endvidere er der i juni 1990 sket en forhøjelse af kassekreditten, uden at dette er meddelt kautionisterne, ligesom det i kreditkontrakten er anført, at kreditten skal optages til genforhandling hvert kvartal på grundlag af regnskaber, hvilket tillige ikke er meddelt kautionisterne. Klageren finder ikke, at han kan hæfte for omlægninger og forhøjelser af engagementet, hvorfor han finder, at kautionsforpligtelsen kan opgøres således, at kautionister og pantsættere for så vidt angår kassekreditten hæfter for restgælden pr. 15. juni 1990 på 50.000 kr. og for så vidt angår anlægslånet hæfter for restgælden pr. 25. juli 1991 på 77.700 kr., således at engagementet omfattet af kaution og trediemandspant udgør 127.700 kr. Da der på nuværende tidspunkt er indbetalt 90.000 kr., af kautionister og trediemandspantsætter, udgør den resterende kautionsforpligtelse 37.700 kr.
Indklagede har anført, at det fremgår af klagerens kautionserklæring af 30. december 1987, at klageren indestår for alt mellemværende, debitor har eller måtte få med indklagede. Oprindeligt kautionerede klageren for såvel anlægslånet som kassekreditten på i alt 200.000 kr. Da kreditten i 1988 er omlagt, hæfter klageren tillige for omlægningslånet, der i dag kan opgøres i 113.752 kr. Kassekreditten blev af hensyn til renteafgiftsloven videreført som et afviklingslån med en løbetid på 8 år, og denne ændring må anses for at have forbedret klagerens stilling. Indklagede frafalder imidlertid sit krav mod klageren for så vidt angår det efter omlægningen trukne beløb på kassekreditten, hvor saldoen i dag andrager 139.702 kr. Indklagedes krav kan herefter opgøres således, at anlægslånet udgør 78.848,19 kr., og omlægningslånet 113.752 kr. i alt 192.600,19 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af den af klageren den 30. december 1987 underskrevne kautionserklæring, kautionerede klageren begrænset til 60.000 kr. ikke alene for debitors daværende lån, men for skadesløs betaling af, hvad debitor til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig. Der findes ikke at være grundlag for at tilsidesætte denne bestemmelse som uforbindende for klageren, ligesom der efter det foreliggende ikke er grundlag for at antage, at indklagede i forbindelse med låneomlægningen i 1988 skulle have frafaldet sine rettigheder i henhold til klagerens kautionserklæring.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.