Spørgsmål om tidligere værges adgang til at få oplysninger fra tiden, hvor pågældende var værge, og om ret til at blive noteret som bestyrer af midlerne.
| Sagsnummer: | 275 /2006 |
| Dato: | 03-05-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bent Olufsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Tavshedspligt - videregivelse af kontooplysninger
Umyndighed - gave |
| Ledetekst: | Spørgsmål om tidligere værges adgang til at få oplysninger fra tiden, hvor pågældende var værge, og om ret til at blive noteret som bestyrer af midlerne. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens anmodning om at modtage kontooplysninger mv. vedrørende sine børns konti hos indklagede for det tidsrum, hvor han var værge for børnene, og hans krav om at blive noteret som bestyrer af børnenes midler.
Sagens omstændigheder.
Ved en landsretsdom af 1. december 2005 fik klagerens tidligere ægtefælle H tillagt forældremyndigheden over parrets to børn født i 2000 og 2002.
Af sagen fremgår, at klageren under ægteskabet overførte større beløb til hvert af sine børns konti hos indklagede.
Af en skrivelse af 19. januar 2006 fra klagerens advokat til indklagede fremgår, at advokaten anmodede om at få fremsendt et historisk forløb over de indbetalinger og transaktioner, der havde været på konti tilhørende børnene frem til 1. december 2005. Advokaten anførte, at det alene var klageren, der havde foretaget indsættelse af beløb samt i øvrigt forvaltet beløbene. Oversigterne skulle bruges i forbindelse med en eventuel oprettelse af nye depoter.
Ved skrivelse af 26. januar 2006 anførte indklagede, at det på baggrund af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 1, stk. 3, samt § 2, stk. 1., 1. pkt., i værgemålsloven var indklagedes opfattelse, at man var uberettiget til at videregive oplysningerne. Videregivelse ville kunne ske efter indhentelse af samtykke fra børnenes værge H.
Ved skrivelse af 16. juni 2006 fastholdt klagerens advokat, at klageren var berettiget til at modtage de udbedte oplysninger, idet klageren havde givet børnene gaver, som klart var under bestyrelse af ham.
Ved skrivelse af 16. august 2006 anmodede klagerens advokat indklagede om at oplyse, hvilken rådgivning der generelt gives kunder/indskydere, der indbetaler større beløb eller investerer større beløb på vegne mindreårige. Advokaten anmodede samtidig om at få oplyst, hvilken rådgivning der var blevet givet klageren i forbindelse med dennes dispositioner over investeringerne til sine børn.
Den 11. december 2006 indbragte klagerens advokat sagen for Ankenævnet. Sekretariatet forelagde klagen for indklagede, der den 11. januar 2007 rettede en skriftlig forespørgsel til Finanstilsynet, hvoraf fremgår:
"Klageren mener under alle omstændigheder at være berettiget til at modtage oplysninger vedrørende børnenes midler for den periode, hvor han også var værge.
Banken skal hertil bemærke, at det er værgen der bl.a. handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender, og som kan afgive samtykke til udlevering af oplysninger vedrørende den mindreåriges midler. Uanset at klageren tidligere har været værge og måtte begrænse sin anmodning om udlevering til alene at vedrøre oplysninger for den periode, hvor han også var værge, er det bankens opfattelse, at udlevering nødvendigvis forudsætter et samtykke fra den person, der aktuelt har adgang til oplysningerne og kompetencen til at afgive samtykke til udlevering, hvilket er den aktuelle værge.
At man tidligere har haft en adgang og en kompetence, indebærer ifølge bankens opfattelse ikke, at man efterfølgende kan forlange oplysninger for den periode, hvor man havde adgangen og kompetencen. Banken tillader sig i den forbindelse bl.a. den sammenligning, at en tidligere ansat i et selskab heller ikke efterfølgende kan forlange oplysninger om selskabets forhold, selvom de var ham tilgængelige, mens han var ansat.
Begrundelsen for, at banken ønsker Finanstilsynets stillingtagen til sagen, skyldes at banken finder, at spørgsmålet rettelig henhører under tilsynet. Uanset om Pengeinstitutankenævnet også måtte mene sig kompetent til at behandle spørgsmålet, finder banken den derved opståede mulighed for en forskellig vurdering af spørgsmålet hos nævnet og tilsynet for aldeles uheldig.
Banken ønsker selvsagt ikke at løbe en - ifølge bankens opfattelse - væsentlig risiko for at overtræde tavshedspligten ved udlevering af oplysningerne uden samtykke fra den aktuelle værge.
Banken skal således udbede sig tilsynets stillingtagen til spørgsmålet."
Ved skrivelse af 22. februar 2007 svarede Finanstilsynet bl.a.:
"Finanstilsynets vurdering
Finanstilsynet vurderer, at oplysninger om børnenes indestående m.v. i [indklagede] er fortrolige oplysninger, og som sådan omfattet af § 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet er enig med [indklagede] i, at en tidligere adgang til fortrolige oplysninger som udgangspunkt ikke er ensbetydende med, at oplysningerne på et senere tidspunkt, hvor adgangen er afskåret, kan forlanges udleveret.
Ved afvejningen af kundens behov for hemmeligholdelse over for pengeinstituttets behov for videregivelse, vurderes det umiddelbart i denne sag at kunden har krav på hemmeligholdelse, da kundens bankforhold ikke vedkommer en tidligere værge. Pengeinstituttet har på den anden side ikke noget behov for at videregive oplysningerne, hvorved interesseafvejningen tilsiger at oplysningerne hemmeligholdes.
Udlevering af fortrolige oplysninger vil derfor efter Finanstilsynets vurdering kræve et samtykke fra den aktuelle værge, uanset om oplysningerne er fra en periode, hvor klageren havde adgang til oplysningerne.
På denne baggrund vurderer Finanstilsynet, at det er uberettiget at videregive fortrolige oplysninger til en tidligere værge, medmindre der er givet samtykke fra den nuværende værge. Dette gælder uanset, at personen tidligere havde retmæssig adgang til oplysningerne."
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at det omhandlede materiale udleveres af indklagede, og at indklagede skal notere, at klageren er bestyrer af børnenes midler.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det bestrides, at indklagede er afskåret fra at udlevere de omhandlede oplysninger for den periode, hvor han var værge for børnene og dermed var ansvarlig for børnenes midler.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det fejlagtigt fra indklagedes side ikke er noteret, at han er bestyrer af midlerne, som han har foræret børnene, kan indklagede ikke dække sig ind under en tavshedspligt, da der er tale om forhold direkte mellem ham og indklagede. Der kan næppe være tavshedspligt i forhold til børnene om, hvad en gavegiver aftaler eller ikke aftaler og modtager eller ikke modtager af rådgivning fra pågældende pengeinstitut.
Indklagede har øjensynligt ikke anbragt børnenes midler på korrekt vis, nemlig som en gave, hvorover han har bestyrelsen.
Der var tale om større beløb, hvorfor midlerne for så vidt skulle placeres efter reglerne om forvaltning af mindreåriges midler, hvilket ville indebære, at han blev afskåret fra at have en bestemmende indflydelse på midlernes anbringelse. Hermed ville midlerne desuden være under bestyrelse af den fødte værge. Betydningen ville være, at såfremt han på et tidspunkt ikke havde værgemålet, ville han ikke have nogen kontrolmulighed med hensyn til midlernes forvaltning.
Den anden mulighed, der havde været, var, at indklagede havde oplyst ham om, at det var noteret, at han forvaltede midlerne, ikke sin egenskab af værge, men i sin egenskab af gavegiver, og at han dermed havde medbestemmende indflydelse på forvaltningen.
Der synes ikke at have været givet en sådan rådgivning, og indklagede har ikke besvaret hans forespørgsel herom.
Måtte gavebeløbene være behandlet efter almindelige regler om forvaltning af mindreåriges midler, er der sket en klar fejlrådgivning eller mangel på samme. Måtte gavebeløbene være behandlet som en gave fra ham under bestyrelse af ham, er det uforståeligt, at indklagede henholder sig til, at H nu er værge.
Det har ikke været muligt at få udleveret noget materiale fra indklagede for perioden, hvor han var værge. Som udgangspunkt er det korrekt, at værgemålet for børnene nu tilhører H, hvorfor han kan nægtes indsigt i oplysninger om børnenes midler, men ikke for tiden, før H overtog forældremyndigheden.
Situationen er herefter den, at de gaver, han har givet, i realiteten kan anvendes af H, der først vil kunne blive stillet til ansvar, hvis børnene selv tager spørgsmålet om H's ansvar op efter at være fyldt 18 år.
Indklagede har anført, at indklagede efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er afskåret fra at udlevere det omhandlede materiale uden samtykke fra den aktuelle værge. Indklagede henviser herved til udtalelsen fra Finanstilsynet.
Da en behandling af spørgsmålet omkring notering af klageren som bestyrer af børnenes midler nødvendiggør inddragelse af oplysninger og materiale, som er omfattet af tavshedspligten, forudsætter en sådan behandling også et samtykke fra den aktuelle værge.
Det bemærkes endvidere, at klagen ikke angår en formueretlig tvist.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke godtgjort, at klageren ved indsættelsen af midlerne på børnenes konti betingede sig, at han som gavegiver fortsat skulle bestyre midlerne, selv om han måtte ophøre med at være værge for børnene. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at notere, at klageren er bestyrer af børnenes midler. Det bemærkes, at midler, som en umyndig har modtaget som gave, kun skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, hvis gavegiveren har bestemt dette, jf. værgemålslovens § 37.
Ankenævnet finder ligesom Finanstilsynet, at det følger af indklagedes tavshedspligt efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at indklagede ikke må udlevere oplysninger vedrørende klagerens børns konti til klageren uden samtykke fra klagerens tidligere ægtefælle, som nu alene er værge for børnene, og at dette også gælder for oplysninger vedrørende perioden frem til den 1. december 2005, hvor også klageren var værge for børnene.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.