Afgørelse

Rådgivning om valg af finansiering.

Klageren erhvervede ved købsaftale i april 1995 en ejendom, og overtog i den forbindelse et 30-årigt 6 pct. kontantlån til det indklagede realkreditinsti-tut. Ifølge købsaftalen udgjorde kontantrestgælden 443.497 kr. og obligationsrestgælden 603.215 kr. Det fremgik af købsaftalen, at kontantlånet havde særlige indfrielsesvilkår. Da klageren solgte ejendommen i juli 1997 indfriede han kontantlånet med 522.460 kr. Kontantlånet havde på det tidspunkt en kontantrestgæld på 435.092 kr. Klageren rettede i marts 1998 henvendelse til instituttet, idet han var utilfreds med den rådgivning, der var ydet ham i forbindelse med hans køb af ejendommen. Han anførte, at en rådgivning om lånemulighederne ville have fået ham til at vælge et andet lån, og at instituttet var ansvarlig for, at den manglende rådgivning herom havde påført ham et tab. Instituttet fremsendte i april 1998 en redegørelse til klageren, hvori instituttet anførte, at man alene havde bevilget gældsovertagelse af det eksisterende realkreditlån på ejendomsmæglerens foranledning, og at man på intet tidspunkt havde optrådt som klagerens rådgiver. Instituttet anførte, at man hverken anså sig for beretttiget eller forpligtet til at kommentere en gældsovertagelse aftalt mellem parterne i en ejendomshandel.

Klageren nedlagde for Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning for det kurstab han havde lidt ved indfrielsen af 6 pct. kontant-lånet. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at lånet var ydet af instituttet som et 6 pct. lån på normale vilkår. Det fremgik af købsaftalen mellem klageren (som køber) og sælgeren, at det af sælgeren tidligere optagne lån forudsattes overtaget af klageren. Den aktuelle obligationsrestgæld pr. 1. januar 1995 fremgik af købsaftalens angivelser af det overtagne lån. Det fremgik endvidere af DE´s Standardbestemmelser, hvortil der henvistes i købsaftalen, at kontantlån har særlige indfrielsesvilkår. Nævnet fandt, at det ikke i en sådan situation havde påhvilet instituttet uopfordret at redegøre for konsekvensen af den valgte renteprocent. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.