Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for overtræk.

Sagsnummer: 9/1994
Dato: 14-11-1994
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Ole Simonsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne: Budgetkonto - overtræk
Ledetekst: Hæftelse for overtræk.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 28. maj 1992 til indklagedes Slagelse afdeling meddelte klageren, at hun pr. 1. juli samme år skiftede bankforbindelse. På dette tidspunkt havde klageren i afdelingen en lønkonto, hvor hendes pension månedligt blev indbetalt, og hvorfra der månedligt overførtes 4.700 kr. til en budgetkonto. Fra budgetkontoen betaltes klagerens løbende udgifter, herunder husleje samt en månedlig ydelse på 500 kr. på klagerens lån hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at man ikke modtog yderligere oplysning om klagerens pengeinstitutskifte, hvorfor man den 1. juli 1992 overførte 2.500 kr. i husleje til udlejerens konto. Budgetkontoen blev herved overtrukket med ca. 2.000 kr. Endvidere blev klagerens lønkonto overtrukket, idet der pr. 1. juli 1992 var overført 4.700 kr. til budgetkontoen, uagtet der ikke ultimo juni var indgået pension på kontoen.

Indklagede har oplyst, at klageren på samme tidspunkt også havde en såkaldt solskinskonto. Kontoens saldo var den 20. februar 1992 efter hævning af 30 kr. 2,59 kr. Af kontoudtog fremgår, at der den 1. maj og 1. juni 1992 er indsat 2 x 150 kr. ved overførsel fra budgetkontoen. Den 22. juni 1992 er hævet 300 kr. For hævningen er fremlagt hævebilag underskrevet med klagerens navn. Klageren bestrider, at hun har underskrevet bilaget. Kontoen blev ophævet den 21. september 1992 og saldoen, 2,56 kr., overført til budgetkontoen. Ifølge klageren blev solskinskontoen lukket i september 1991.

I september 1992 rettede klageren henvendelse til indklagedes interne revision vedrørende en oliekonto, som klageren havde haft siden maj 1989. Klageren fandt, at der var uoverensstemmelse mellem indbetalinger foretaget til kontoen sammenholdt med betaling af olieregninger. Ved skrivelse af 22. oktober 1992 fra indklagedes interne revision blev redegjort for indbetalinger og hævninger på kontoen siden dennes oprettelse. Kontoen blev ophævet den 21. september 1992.

Ved skrivelse af 28. oktober 1992 anmodede indklagede klageren om at indgå afviklingsaftale om hendes gæld, som blev oplyst således:

Udlån (-632):           747,19 kr.


Medio december 1992 overgav indklagede engagementet til inkasso.

Ved klageskema af 27. december 1993 indbragte klageren sagen for Ankenævnet og krævede, at indklagede skulle trække huslejebeløbet, 2.500 kr., tilbage fra udlejerens konto samt oplyse, hvorledes der var forholdt med 300 kr. overført til den ophævede solskinskonto samt meddele oplysninger om 7.000 kr., som klageren mener at have betalt for meget på oliekontoen.

Indklagede har under sagens behandling rettet henvendelse til udlejeren og har fra denne modtaget de 2.500 kr., som den 23. marts 1994 er indsat på klagerens lønkonto.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hendes gæld til indklagede er 747,19 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede burde indse, at når hun meddelte, at hun skiftede pengeinstitut, skulle hendes husleje ikke betales den 1. juli 1992. Hun var sidste gang i indklagedes afdeling den 3. juni 1992 og har ikke hævet 300 kr. på solskinskontoen, da denne allerede var lukket et år tidligere. Hun anerkender gælden på de ca. 700 kr. på lånet, men finder ikke, at hun bør betale yderligere renter af beløbet som følge af indklagedes behandling af sagen. Indklagede bør selv bære risikoen for overtræk af budgetkontoen og lønkontoen som følge af, at man fortsatte betalingerne, uanset at hun havde meddelt, at hun skiftede pengeinstitut. Hun finder fortsat, at der ikke er redegjort for et overskud på 7.000 kr. på oliekontoen.

Indklagede har anført, at man uanset klagerens skrivelse af 28. maj 1992 betalte huslejen pr. 1. juli 1992, idet man ikke modtog overførselsanmodning fra andet pengeinstitut eller personlig kontakt om afvikling af engagementet. For så vidt angår det af klageren hævdede overskud på 7.000 kr. på oliekontoen, har indklagede henvist til redegørelsen fra indklagedes interne revision. Det fastholdes, at klageren den 22. juni 1992 hævede 300 kr. på solskinskontoen, og klageren har underskrevet hævebilag herom.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at det havde været naturligt, om indklagede efter modtagelsen af klagerens skrivelse af 28. maj 1992 havde rettet henvendelse til klageren med henblik på at få oplyst, fra hvilket tidspunkt betalingerne tilknyttet klagerens budgetkonto skulle ophøre. Uanset at dette ikke er sket, finder Ankenævnet ikke grundlag for at fritage klageren for at hæfte for de overtræk på lønkontoen og budgetkontoen, som bl.a. var en følge af, at klagerens pension fra og med juni måned 1992 ikke længere indgik på lønkontoen.

Med hensyn til udbetalingen på 300 kr. fra solskinskontoen den 22. juni 1992 finder Ankenævnet, at det ikke er sandsynliggjort af klageren, at hun ikke skulle have modtaget beløbet i overensstemmelse med hævebilaget.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at klageren har 7.000 kr. til gode i forbindelse med opgørelsen af oliekontoen.

Klageren har nu modtaget det fejlagtigt overførte huslejebeløb.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.