Afgørelse

Gældsovertagelse. Frigørelse for gældsansvar. Personlig fordring.

Klageren og hendes daværende samlever ejede en ejerlejlighed, hvori der indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. Klageren fraflyttede i 1988 ejerlejligheden, og der blev herefter tinglyst skøde til samleveren som eneejer. I december 1993 blev ejerlejligheden overtaget på tvangsauktion af en liebhaver for et bud på 101.000 kr. Instituttets fordring var på tvangsauktionen opgjort til 282.163 kr. I december 1993 gjorde instituttet over for klageren et tab på 181.163 kr. gældende som personlig, solidarisk hæftelse. Klageren protesterede forgæves over kravet. Instituttet stillede i december 1993 sagen i bero, sålænge en med den tidligere samlever indgået afdragsordning blev overholdt. Klageren fik i maj 2001 af Told & Skat oplyst, at instituttet havde indberettet en gæld på 262.597 kr. på hendes CPR-nummer. Klageren protesterede på ny over såvel kravet som indberetningen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at hun var frigjort for det personlige gældsansvar til instituttet. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at klageren ikke var blevet frigjort for sit gældsansvar alene ved, at ejendommen blev overdraget til hendes tidligere samlever, og at der skete tinglysning heraf. En frigørelse for gældsansvaret var betinget af, at instituttet havde bevilget en sådan eller havde optrådt på en sådan måde, at klageren med rette havde kunnet gå ud fra, at hun var frigjort for gældsansvaret. Klageren havde ikke ført bevis for, at instituttet udtrykkeligt eller på anden måde havde frigjort hende for gældsansvaret. Ejendommen blev overtaget af en liebhaver, som efter tvangsauktionsvilkårene forlods havde indbetalt de på tvangsauktionen opgjorte restancer. Instituttets fordring bestod derfor i sin helhed af restgæld, som var omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4. Nævnet kunne som følge heraf ikke give klageren medhold i klagen og frifandt realkreditinstituttet.