Gebyr, omprioritering.
| Sagsnummer: | 173/1991 |
| Dato: | 07-10-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Gebyr - omprioritering
|
| Ledetekst: | Gebyr, omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med at klagerne ønskede at sælge deres daværende ejendom og købe en ny ejendom, rettede den ene af klagerne den 21. december 1990 henvendelse til indklagedes Rådhus afdeling og anmodede om, at afdelingen forestod deponering af udbetaling vedrørende klagernes køb af ny bolig (købsdeponering), deponering af udbetaling ved klagernes salg af hidtidig bolig (salgsdeponering) samt omprioritering af den solgte ejendom. I den anledning oplyste afdelingen, at gebyret for en normal omprioritering ville udgøre ca. 2.000 kr.
Efter at deponeringerne var effektueret, modtog afdelingen en ny slutseddel vedrørende den solgte ejendom, hvoraf fremgik, at der var en ny køber af ejendommen. Den oprindelige køber, en fader, der underskrev for sin datter ifølge fuldmagt, var erstattet med faderens firma som køber. Der udfærdigedes herefter en ny deponeringsskrivelse. I forbindelse med omprioritering af den solgte ejendom blev et kreditforeningslån indfriet og tilbud på indfrielse af et privat pantebrev blev indhentet. I begyndelsen af februar 1991 oplyste klagerne, at køber ikke ville underskrive skødet på grund af uoverensstemmelser. Da der ikke mellem parterne var opnået enighed om frigivelse af det vedrørende købet deponerede beløb, fandt frigivelse ikke sted, hvilket medførte, at en ejendomsmægler truede indklagede med sagsanlæg.
Af meddelelse af 2. april 1991 til den ene af klagerne fremgik, at gebyret vedrørende hushandelen i alt udgjorde 5.350 kr. opgjort således:
"Kreditetablering 1.500,00 Indfrielse af 3 pante breve kr. 300,- pr. stk. 900,00 Aflysning af 2 pantebreve kr. 250 pr. stk. 500,00 7 timer kr. 350,00 pr. stk. 2.450,00"
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man alene er berettiget til at opkræve et gebyr på ca. 2.000 kr. i forbindelse med hushandelen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede, inden hushandlerne fandt sted, overfor klagerne havde oplyst, at gebyret ville udgøre ca. 2.000 kr.
Indklagede har anført, at der i sagsbehandlingen på grund af de opståede problemer har været behov for adskillige samtaler med advokater, ejendomsmæglere samt køber af den solgte ejendom, hvilket har medført, at rammerne for en normal omprioritering væsentligt er overskredet. Ca. den 1. april 1991 indfandt den ene af klagerne sig efter aftale i afdelingen med henblik på at få sagen afsluttet. På dette møde fik klageren oplysning om gebyrets størrelse og sammensætning. Det blev aftalt, at afdelingen skulle fremsende en nota på gebyret. Timeforbruget i sagen er skønsmæssigt ansat til 7 timer. I realiteten er der anvendt væsentligt flere timer end det på notaen ansatte timeforbrug. Afdelingen har ikke beregnet sig gebyr i forbindelse med klagernes køb af ny bolig (udlæg, deponering af udbetaling samt indfrielse af sælgerpantebreve). Da gebyret endvidere, såfremt indklagedes prisbetingelser havde været lagt til grund i forbindelse med beregningen af gebyret, ville have udgjort mere end 5.350 kr., har klagerne opnået en væsentlig besparelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at de af indklagede opkrævede gebyrer for kreditetablering, indfrielse af pantebreve og aflysning af pantebreve, i alt 2.900 kr., er beregnet efter indklagedes standardtakster for omprioritering. Selv om klagerne havde fået oplyst, at gebyret for en normal omprioritering ville udgøre ca. 2.000 kr., findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte disse gebyrer.
Efter det oplyste er der ikke i forbindelse med selve omprioriteringen af den af klagerne solgte ejendom udført ekstraordinært arbejde, som kan begrunde vederlag efter timetakst ud over de nævnte standardgebyrer. De samtaler med advokater og ejendomsmæglere m.v., som indklagede navnlig har henvist til, har vedrørt de deponerede beløb og haft sammenhæng med forskellige problemer i forbindelse med handelernes gennemførelse. Ankenævnet finderikke, at disse samtaler kan betragtes som et arbejde, der er bestilt af klagerne, eller at der efter det oplyste i øvrigt er fornødent grundlag for at pålægge disse at betale for det medgåede tidsforbrug. Som følge heraf findes indklagede at burde tilbagebetale klagerne det efter timetakst beregnede vederlag, 2.450 kr.
Som følge heraf