Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for kursfald i forbindelse med omprioritering.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for kursfald i forbindelse med en omprioritering.

Sagens omstændigheder.

På et møde den 8. januar 2003 drøftede klageren en omprioritering af sin og sin ægtefælles ejendom med indklagede. Ejendommen var prioriteret med et 7 % lån i Nykredit med en hovedstol på 821.000 kr.

Den 23. januar 2003 blev det telefonisk aftalt at opsige det eksisterende lån pr. den 31. januar 2003 til indfrielse den 1. april 2003.

I forbindelse med opsigelsen blev klageren anmodet om at fremsende diverse dokumenter til brug for en vurdering af ejendommen med henblik på indhentelse af et lånetilbud.

Klageren har anført, at han i begyndelsen af februar 2003 meddelte indklagede, at han ønskede et 30-årigt lån, og at det i den forbindelse blev aftalt, at indklagede skulle bestille et lånetilbud, når vurderingen forelå. Den 14. februar 2003, hvor vurderingen var foretaget, bekræftede indklagede telefonisk, at lånetilbuddet ville blive bestilt. Indklagede har anført, at den ekspederende medarbejder har noteret, at hun den 20. februar 2003 bestilte lånetilbuddet på baggrund af, at klageren havde meddelt, at han ønskede et obligationslån med 30 års løbetid.

Den 6. eller 7. marts 2003 rykkede klageren for lånetilbuddet.

Den 10. marts 2003 (mandag) udstedte Totalkredit et lånetilbud vedrørende et 30-årigt 5 % obligationslån med en hovedstol på 905.000 kr. til kurs 98,19, svarende til kursen den 7. marts 2003 (fredag).

Ved skrivelse dateret den 11. marts 2003 fremsendte indklagede lånetilbuddet til klagerens hjemadresse. Klageren har anført, at skrivelsen ikke blev modtaget den 12. men først den 13. marts 2003, og at han først blev bekendt med lånetilbuddet, da han efter arbejdstid tømte sin postkasse.

Den 14. marts 2003 (fredag) afhentede klageren de originale dokumenter hos indklagede med henblik på indhentelse af ægtefællens underskrift.

Den 17. marts 2003 (mandag) indleverede klageren de underskrevne dokumenter til indklagede.

Lånet blev hjemtaget den 20. marts 2003 til kurs 95,125.

Det fremgår, at kursen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet med mindre afvigelser var stigende i perioden fra den 31. januar 2003 (kurs 96,24) til den 11. marts 2003 (kurs 98,42). I dagene 12.-14. og 17.-20. marts 2003 faldt kursen til henholdsvis 98,26/ 97,57/ 96,92 og 96,82/ 95,90/ 95,28/ 95,26.

Indklagede afviste et krav fra klageren om erstatning for kursfaldet.

Parternes påstande.

Den 10. oktober 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på ca. 30.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke som aftalt indhentede et lånetilbud i forbindelse med vurderingen af ejendommen i februar 2003. Da han i begyndelsen af marts 2003 rykkede for lånetilbuddet, oplyste den ekspederende medarbejder, at hun havde glemt at bestille lånetilbuddet, men ville gøre det hurtigst muligt.

Da lånetilbuddet forelå, burde indklagede straks have taget kontakt til ham. Indklagedes medarbejder har tit ringet ham op på arbejdspladsen, og han er derfor uforstående over for, at medarbejderen netop i forbindelse med denne sag undlod dette. Sagen var på grund af den manglende bestilling af lånetilbuddet allerede blevet forsinket 3-4 uger, og obligationskursen var faldende. Indklagede var bekendt med, at han ønskede sagen fremmet, hvilket også var baggrunden for, at han rykkede for lånetilbudet. På grund af indklagedes håndtering af sagen kunne han først reagere på lånetilbuddet den 14. marts 2003. Da indklagede kun havde fremsendt kopier, gik der yderligere tid til indhentelse af ægtefællens underskrift på de originale dokumenter. Lånet endte med at blive omlagt til en lavere kurs end kursen den 17. marts 2003.

Såfremt indklagede havde bestilt lånetilbuddet som aftalt, kunne den kritiske situation, der opstod i perioden 10.-14. marts 2003 have været undgået.

Da den kritiske situation opstod, udviste indklagede ikke tilstrækkelig omhu med henblik på at få sagen ekspederet hurtigst muligt.

Indklagedes mangelfulde håndtering af sagen medførte et tab på ca. 3 kurspoint eller ca. 30.000 kr., svarende til forskellen i kursen i begyndelsen af marts 2003 på 98-98,50 og kursen på hjemtagelsestidspunktet på 95,125.

Det bestrides, at indklagede har rådgivet om kurssikring. Drøftelserne om omprioriteringen drejede sig om de forskellige låntyper og ikke om risikoen ved et eventuelt kursfald. Ved afslutningen af sagen sagde den ekspederende medarbejder, at han "da nok kunne forstå, at banken ikke rådgiver om kurssikring i en periode med stigende kurser".

Indklagede har anført, at klageren under drøftelserne blev rådgivet om bl.a. konsekvenserne af at opsige det eksisterende og muligheden for at kurssikre. Den ekspederende medarbejder kan have anført, at det er mindre aktuelt at kurssikre i en periode med stigende kurser, men medarbejderen har tydeligt angivet over for klageren, at kurserne kan svinge op og ned, og at det er svært at kende udviklingen. Klageren har et godt kendskab til markedet for kreditforeningslån og de mekanismer, der styrer dette, herunder bevægelserne i kurserne.

I forbindelse med opsigelsen af lånet havde klageren endnu ikke taget endelig stilling til, hvilket lån han ønskede. Han overvejede bl.a. lånets løbetid og et tillægslån til pension/investering.

Klageren rykkede først for lånetilbuddet den 6. eller 7. marts 2003 og gjorde ikke i den forbindelse opmærksom på, at sagen hastede. Klageren anmodede heller ikke om at blive kontaktet, straks lånetilbuddet forelå.

Efter al sandsynlighed modtog klageren lånetilbuddet med morgenposten den 12. marts 2003. Obligationskursen var både den 12. og 13. marts 2003 højere end kursen den 20. februar 2003 (97,47), hvor lånetilbuddet blev eller burde være blevet bestilt. Klageren kan ikke kræve erstatning for det kurstab, der opstod i perioden efter modtagelsen af lånetilbuddet, idet klageren herved spekulerer risikofrit.

Klageren havde ikke en berettiget forventning om en bestemt kurs, og klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab.

Klageren og dennes ægtefælle kunne have underskrevet lånetilbuddet allerede den 14. marts 2003.

Ved indleveringen af de underskrevne dokumenter den 17. marts 2003 ønskede klageren at afvente kursudviklingen et par dage. Den 20. marts besluttede klageren at hjemtage lånet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må anses for uafklaret, om forsinkelsen af lånetilbuddet beroede på en fejl hos indklagede, og om klageren i tilstrækkeligt omfang blev rådgivet om muligheden for kurssikring, herunder om risikoen ved at opsige det eksisterende lån, før der forelå et lånetilbud.

Det må imidlertid lægges til grund, at kursen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet i perioden 31. januar - 11. marts 2003 var stigende, og der er allerede som følge heraf ikke grundlag for at pålægge indklagede et erstatningsansvar som følge af kursfald i den omhandlede periode.

Lånetilbuddet blev udstedt den 10. marts 2003, og klageren blev bekendt med dette den 13. marts 2003. Ankenævnet finder, at indklagede - uanset forsinkelsen i forbindelse med indhentelsen af lånetilbuddet - herved handlede med fornøden hurtighed. Det bemærkes, at klageren kunne have foranlediget lånet hjemtaget til kursen den 14. eller 17. marts 2003.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.