Indsigelse om mangelfuld rådgivning om konsekvenser ved sammenlægning af ratepensioner. Spørgsmål om forældelse.
| Sagsnummer: | 125/2022 |
| Dato: | 27-01-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Forældelse - rådgivning
Ratepension - øvrige spørgsmål Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning om konsekvenser ved sammenlægning af ratepensioner. Spørgsmål om forældelse. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank (nu Sydbank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning om konsekvenser ved sammenlægning af ratepensioner. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1973, var kunde i Alm. Brand Bank (nu Sydbank), hvor hun havde ratepension -572 med et tilknyttet depot -441 og ratepension -897 med et tilknyttet depot -212.
Banken har oplyst, at klagerens ratepension -897 blev oprettet den 1. maj 2007 og gav mulighed for udbetaling fra klageren fyldte 60 år.
Den 28. december 2017 sendte banken gebyrnotaer for klagerens to depoter til klageren. Gebyret for hvert depot udgjorde 1.854,69 kr.
Den 31. december 2017 udgjorde værdien af klagerens samlede pensionsordninger 1.760.842,25 kr.
Ved besked i netbank af 22. januar 2018 til banken skrev klageren:
”Jeg ville lige høre om jeg selv på et tidspunkt har valgt at det [kun] skulle være danske aktier? Kan vi flytte til ESG?”
Ved besked i netbank samme dag til klageren svarede banken:
”Må lige svare PAS til hvorfor der er 2, men kan se det ene er fra 2007 og det andet fra 2011. Overført i 2 omgange? Aftalt (oprindeligt) 2 forskellige risikoprofiler? (nu er de ens).
Depoterne består af både danske, europæiske og globale aktier – og obligationer. Men de burde kunne slås sammen til 1 konto og 1 depot. Undersøger det.
Mht ÅOP så kommer der snart en afkastrapport/MIFID rapport (som du fik efter 1. halvår 2017). Kan du vente på det? ESG? Hvad er det.”
Ved besked i netbank samme dag til klageren skrev banken igen:
”Hermed svar fra pensionsafdelingen:
”De er fordelt på 2 konti og depoter da der er forskellige velfærdskoder på. [-897] kan udbetales fra 60 år. Den anden fra 5 år før folkepension pt. 63 år. Hun mister sin 60 års ret hvis de sammenlægges.””
Ved besked i netbank af 25. januar 2018 til banken svarede klageren:
”Prøver igen…
Ift. 2 depoter, så må du gerne bekræfte at jeg kun betaler det høje gebyr for de første 250.000 på det ene depot. Hvis jeg betaler for begge depoter, betyder det en merudgift på kr. 60.000 + over de næste 20 år, som jeg gerne vil være foruden, og så skal depoterne slås sammen.
Kan se af MIFID rapporten som lå i indbakken i går at jeg har europæiske aktier, men når jeg kigger på mine depotbeskrivelser har jeg kun danske. Det må du gerne lige forklare.”
Den 9. februar 2018 blev klagerens pensionsordninger sammenlagt, hvorved værdipapirerne i depot -212 blev overført til depot -441.
Banken har fremlagt ”Aftale om Ratepension – arbejdsgiver” med bankens ”Generelle regler for ratepension” af 9. februar 2018, hvor klageren var angivet som kontohaver. Af aftalen fremgik, at udbetaling tidligst kunne begynde ved opnået pensionsudbetalingsalder, at rateudbetalingen begyndte den 31. december 2048, samt at datoen for udbetaling kunne ændres. Endvidere var der en henvisning til pkt. 3 i bankens generelle regler.
Af bankens generelle regler for ratepensionen pkt. 3 A fremgik:
”3. Udbetaling
…
- Ved opnået pensionsudbetalingsalder
Udbetaling skal senest påbegyndes den 1. december i kalenderåret 21 år efter du når pensionsudbetalingsalderen.
Fødselsdato Pensionsudbetalingsalder
… …
01.01.1967 eller senere 65 år eller ældre*
*Pensionsudbetalingsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, og denne kan for personer født efter 31.12.1966 forhøjes ved lov.
…
Er ordningen oprettet før 1. maj 2007, kan du starte udbetaling, når du er fyldt 60 år, hvis du ikke senere har ændret udbetalingsaftalen til at følge pensionsudbetalingsalderen."
Den 19. april 2018 overførte klageren sin pensionsordning på 1.723.371,19 kr. til et andet pengeinstitut.
Banken har fremlagt et dokument adresseret klagerens nye pengeinstitut med oplysninger om overførslen af ratepensionen. Af dokumentet fremgik bl.a. ”Følger reglerne efter 1. maj 2007.”
Klageren klagede til banken over rådgivningen hun fik i 2018.
Ved brev af 15. februar 2022 til klageren afviste banken klagen med henvisning til korrespondancen i januar 2018 mellem klageren og banken.
Parternes påstande
Den 30. marts 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal genoprette hendes 60-årsrettigheder, subsidiært betale kompensation.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har ydet mangelfuld rådgivning.
Hun vil have sine 60-årsrettigehder tilbage på den del af depotet, der tidligere var omfattet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det rimeligt at banken betaler en kompensation, der kan bruges til delvis at dække reduktionen i hendes indtægt som følge af hel eller delvis pensionering i en periode fra hun fylder 60 år til udbetalingstidspunktet.
I 2018 forespurgte hun banken muligheden for at spare administrationsomkostninger ved at sammenlægge sine pensioner. Bankrådgiveren svarede, at der var to ”velfærdskoder” med mulighed for udbetaling fra 60 år eller 5 år før folkepension, p.t. 63 år. Der blev dog ikke på noget tidspunkt rådgivet om, at de 63 år som udbetalingstidspunkt langt fra var realistisk. P.t. er hendes forventede pensionsalder 70 år, dvs. udbetaling som 65-årig, og den vil antageligt flytte sig yderligere med den nuværende lovgivning. Det burde rådgiverne have været bekendt med. Svaret fra banken var således ikke retvisende. Hun besluttede at sammenlægge depoterne, da en udbetalingsalder på 63 år ikke opleves som særskilt anderledes end 60 år.
Hun har efterfølgende været i dialog med pensionsselskaber og pensionsrådgivere og kan forstå, at der burde have foreligget en grundig rådgivning, og for de flestes vedkommende også en kraftig anbefaling om ikke at opgive 60-årsrettigheder i lyset af den løbende ændring i pensionsalder.
Banken manglede at fortælle to ting, for at rådgivningen var retvisende og tilstrækkelig. Banken anførte ”pt. 63 år”. Her burde banken have oplyst, at dette med den nuværende lovgivning let kan være ændret til 65 år eller senere ved faktisk pensionstidspunkt for en kvinde på hendes alder. Det var således ikke retvisende kun at angive ”pt. 63 år” uden henvisning til den glidning, der ses på pensionsalderen. Derudover henviste banken til hendes ”60 års ret”. Dette er en pensionsterm, der for ikke-pensionskyndige ikke nødvendigvis oversættes til at være det samme som at ”miste retten til tidligere udbetaling”. Desuden fremgår det tydeligt af den efterfølgende dialog, at hun alene havde fokus på omkostningerne på depoterne og ikke blev gjort særskilt opmærksom på, at hun fraskrev sig muligheden for at kunne gå på pension som 60-årig, men i stedet snarere ville kunne gå som 65-66-årig.
Hendes klage går på kvaliteten af rådgivningen og ikke på, om der blev sagt de korrekte pensionstekniske termer.
Som det fremgår af korrespondancen, var besvarelsen vedrørende betydningen af velfærdskoder en direkte afskrift af pensionsspecialistens input til bankrådgiveren. Rådgiveren forholdt sig ikke til konsekvensen af pensionsspecialistens svar, og hvilken betydning hendes valg havde for hendes fremtidige pensionsudbetaling. Hun forventedes derfor selv at være bekendt med forholdsvis nye ændringer indenfor lovgivningen som signifikant påvirkede hendes valg, nemlig at pensionsalderen var stigende, og hun derfor måtte forvente tidligst at kunne få udbetalt pension som 65-årig. Dette fremgår af Vellivs pensionsalderberegner, men den kan flytte sig yderligere. Rådgiveren refererede blot en internt fremsendt e-mail og udfyldte ikke sin opgave som rådgiver.
Forældelsesfristen, som banken nævner, kan ikke gøres gældende, da hun reagerede prompte i forbindelse med pensionsrådgivning ved jobskifte ultimo 2021. Fremsættelse af krav skete i umiddelbar forlængelse af, at hun opdagede konsekvensen af den mangelfulde rådgivning.
Sydbank har anført, at sammenlægningen af de to ratepensioner skete i overensstemmelse med aftalen med klageren og efter behørig rådgivning om betydningen af sammenlægningen i forhold til udbetalingstidspunkter. Klageren ønskede ikke at betale depotgebyrer for opretholdelsen af to særskilte ratepensionsordninger – herunder retten til udbetaling fra 60 år – hvorfor klageren i 2018 ud fra omkostningsbetragtninger besluttede, at hun ”gerne ville være omkostningerne foruden”.
Klageren henviser til, at beskeden i netbanken af 22. januar 2018 i relation til 60 årsretten samt ”velfærdskoder” ikke er retvisende, og at rådgivningen af denne grund var uklar. Dette bestrides.
Klageren blev klart og tydeligt oplyst om, at en sammenlægning af ratepensionerne ville betyde, at retten til udbetaling fra 60 år ville ophøre. Dette fremgår både af rådgivningen gennem netbanken samt bankens generelle regler for ratepensioner, som blev udleveret til klageren.
Klageren henviser til, at det fremgår af korrespondancen mellem klageren og banken, at ratepensionen ville kunne udbetales ”fra 5 år før folkepensionen, pt. 63 år”. Forkortelsen ”p.t.” er en udbredt forkortelse, som betyder ”for tiden”. Det følger derfor allerede af korrespondancen mellem klageren og banken, at klagerens folkepensionsalder ikke var fast.
Det fremgår af bankens ”generelle regler for ratepension” pkt. 3 A, at folkepensionsalderen ved lov kan forhøjes for personer født efter den 31. december 1966. Bankens generelle regler for ratepensioner blev udleveret til klageren i forbindelse med sammenlægningen af ratepensionerne, og de er også tidligere blevet udleveret til klageren, senest den 19. august 2014. Dato for udlevering af reglerne fremgår af den sidste side, og bankens regler for ratepensioner har i hele perioden været tilgængelig i klagerens netbank. Klageren kan derfor ikke med rette gøre gældende, at hun ikke var blevet oplyst om tidspunktet for udbetalingen af ratepensionen, herunder betydningen af den ved lov fastsatte pensionsalder.
Banken har således ikke handlet ansvarspådragende, hvorfor der ikke er grundlag for et erstatningskrav. Klageren har desuden ikke dokumenteret eller i øvrigt sandsynliggjort et økonomisk tab, der ville kunne kræves erstattes.
Det af klageren påståede erstatningskrav er forældet, idet klagen omhandler bankens rådgivning i januar 2018, jf. forældelseslovens § 3. Forældelsesfristen skal beregnes fra januar 2018, hvor banken rådgav klageren i forbindelse med sammenlægningen af ratepensionerne, jf. forældelseslovens § 2, stk. 3. Den 19. april 2018 overførte klageren sin pensionsordning til et andet pengeinstitut, hvorfor klageren senest fra dette tidspunkt indså eller burde have indset, at hun eventuelt havde et krav mod banken. Der skete alene overførsel af én ratepension, som fulgte reglerne ”efter 1. maj 2007” og således uden ret til udbetaling fra 60 år. Det må lægges til grund, at dette tillige har været afspejlet i klagerens nye pensionsaftale.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der var født i 1973, var kunde i Alm. Brand Bank (nu Sydbank), hvor hun havde to ratepensioner med tilknyttede depoter.
Klagerens ene ratepension blev oprettet den 1. maj 2007 og gav mulighed for udbetaling fra klageren fyldte 60 år. I januar 2018 havde parterne en korrespondance via netbank vedrørende sammenlægning af klagerens ratepensioner.
Ved besked i netbank den 22. januar 2018 til klageren videresendte banken en besked fra pensionsafdelingen vedrørende sammenlægning af pensionerne. Banken anførte, at ”De er fordelt på 2 konti og depoter da der er forskellige velfærdskoder på. [-897] kan udbetales fra 60 år. Den anden fra 5 år før folkepension p.t. 63 år. Hun mister sin 60 års ret hvis de sammenlægges.”
Klageren svarede til banken, at hun ønskede, at depoterne skulle slås sammen med henblik på at undgå at betale gebyrer på begge depoter.
Den 9. februar 2018 blev klagerens pensionsordninger sammenlagt. Parterne indgik aftalen ”Aftale om Ratepension – arbejdsgiver”, der henviste til pkt. 3 i bankens generelle regler. Af bankens generelle regler for ratepensionen pkt. 3 A fremgik: ”Er ordningen oprettet før 1. maj 2007, kan du starte udbetaling, når du er fyldt 60 år, hvis du ikke senere har ændret udbetalingsaftalen til at følge pensionsudbetalingsalderen."
Den 19. april 2018 overførte klageren sin pensionsordning til et andet pengeinstitut.
Ankenævnet finder, at det fremgik tydeligt af bankens netbankbesked af 22. januar 2018 til klageren, at en sammenlægning af ratepensionerne betød, at klageren mistede retten til udbetaling fra hun fyldte 60 år, samt at udbetalingstidspunktet på den ene ratepension på daværende tidspunkt var ved 63 år, hvilket kunne ændre sig. Ankenævnet finder på denne baggrund, at bankens rådgivning ikke var mangelfuld.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet.
Rådgivningen fandt sted i januar 2018, og Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle erstatningskrav vedrørende rådgivning i forbindelse med ratepensionerne var forældet den 30. marts 2022, hvor klageren indgav en klage over Sydbank til Ankenævnet, jf. den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.