Indsigelse mod lukning/omlægning af valutalån i CHF begrundet i mangelfuld rådgivning
| Sagsnummer: | 50 /2012 |
| Dato: | 28-11-2012 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Anita Nedergaard, Morten Bruun Pedersen og Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Udlån - udlandslån/valutalån
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod lukning/omlægning af valutalån i CHF begrundet i mangelfuld rådgivning |
| Indklagede: | vestjyskBANK |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod lukning/omlægning af valutalån i CHF begrundet i mangelfuld rådgivning.
Sagens omstændigheder
Ved låneaftaler af 27. februar 2009 optog klageren to erhvervsvalutalån på henholdsvis 309.946,46 schweizerfranc (CHF) og 315.000 CHF. CHF-kursen var på daværende tidspunkt efter det oplyste ca. kurs 480. Lånene var stående lån, der forfaldt til fuld indfrielse henholdsvis den 31. oktober og 28. november 2013. I begge låneaftaler er der særlige betingelser, der er anført i en rubrik oven over klagerens underskrift. Heraf fremgår bl.a.:
"vestjyskBANK er berettiget, men ikke forpligtet, til uden opsigelse af denne låneaftale eller forudgående underretning til låntager(e), at omveksle saldoen på de(n) af låneaftalen omfattede konto/konti til danske kroner, såfremt vestjyskBANK efter eget skøn må befrygte, at vestjyskBANK vil lide tab, såfremt omveksling undlades. Omveksling til danske kroner sker til den aktuelle dagskurs på omvekslingstidspunktet tillagt vestjyskBANKs til enhver tid gældende valutamarginal. Tidspunktet for omvekslingen fastsættes af vestjyskBANK alene, uden ansvar."
Klageren havde desuden et lån i tjekkiske koruna (CZK).
Den 2. august 2011 blev der afholdt et møde mellem klageren og bankens erhvervsrådgiver, A, vedrørende valutalånene, idet navnlig CHF-kursen var steget betydeligt. Efter mødet sendte A per e-mail en besked til valutarådgiveren, B, i bankens udlandsafdeling om, at klageren ville tage kontakt angående stop loss på valutalånene Af e-mailen fremgår bl.a., at "Vi skal have stop loss på alle 3".
Efter en telefonsamtale mellem klageren og B den 5. august 2011 bekræftede B ved e-mail til klageren, at lånet på 315.000 CHF var lukket til CHF-kurs 686,67, og at der på CHF-lånet på 309.946,46 kr. var indlagt stop loss på kurs 702. Endvidere var der indlagt stop loss på CZK-lånet til kurs 31,25. Banken har fremlagt en udskrift af telefonsamtalen mellem klageren og B, heraf fremgår bl.a.:
"…
[Klageren]: Ja, det er svært. Altså jeg snakkede lige med en revisor i går altså, hvor vi også lige diskuterede at udgangspunktet er at man kan vælge at gå ud, man kan vælge at blive, men altså som [A] også siger, så er det jo nok der, hvor I ligesom siger, at vi skal have sat en stopklods i, og det det er vi selvfølgelig nødt til at gøre så.
…
[Klageren]: Altså, det er jo klart, at det, det jeg selvfølgelig synes er lidt ærgerligt, det, det er den der med at man, man jo tager et ordentligt tab på at indfri den nu her. Men, men, men det er jo klart det er.. det er der jo ikke noget at gøre ved. Øh, fordi man må jo også være nødt til at sætte en streg på et eller andet tidspunkt.
[B]: Altså det, det må jeg indrømme at det, det for mig også, hvad hedder det.. det er utrolig vigtigt, det er det godt nok, at få sat den streg, hvad hedder det … Fordi, at der er bare ingen der ved, altså nu kan du se at bare i løbet af den her uge, der har den … jamen den har kørt over 40 kurs… ja 50 kurspoint næsten ikk’ også, fra da vi kom ind mandag morgen også har den været op i, den har faktisk været i 695 her i nat ikk’ også. Så, så det er jo helt umuligt og finde ud af hvor den skal ligge henne. Nu har vi godt nok en Schweiz centralbank som kommer lidt på banen med at intervenere øh, her for et par dage siden.
…
[B]: Jamen, hvad hedder det, rådet er jo et eller andet sted og.. hvad hedder det, at få taget stilling til hvor man vil ud henne af, og jeg synes at i det her marked, at man også skal passe på med at sige at: "jamen jeg vil bare sætte uanede højder på" – altså stopklodsen bare skal så langt op som muligt. Jeg synes faktisk at det er en god ide, som det [A], altså det med at dele den op, nu ligger vi godt over den hun har foreslået 6 i.
[Klageren]: Hvad ligger den i nu?
[B]: Jamen den ligger i 684,11 og i mit hoved der må jeg indrømme, der ville jeg, hvis det var mig, så ville jeg faktisk overveje bare at lukke den ene, også måske sætte den anden øver grænse, hvad hedder det, på 700 eller 702. Det må jeg indrømme.
[Klageren]: Jamen er det ikke det vi gør så?
[B]: Det, det.. hvad hedder det hvis, så synes jeg… det kan ikke betale sig, i og med at den lige har været i 695, at blive ved med… det kan godt være at vi har chancen for at få en korrektion hvis, hvis vi bliver liggende. Men vi kan også lige så nemt, hvis vi ligger det hele op, eller ligger det på 695 i stedet for, så er der større chance for at komme igennem med det, ved at lukke den ene og så have den anden halvdel, hvor vi har mulighed for at komme ned, hvis det er. Det må jeg indrømme.
[Klageren]: Ja, ja. Men er det ikke. Jamen det synes jeg bare du gør så [B].
[B]: Skal vi bare.. hvad hedder det.. så lukker jeg.. hvad hedder det.. altså den på, på 309, nu. Og så sætter vi dem på 315, lægger den over ind på den.
[Klageren]: Ja, ellers så skal du lukke den på 315, fordi…
[B]: Jamen det kan jeg også godt.
[Klageren]: 309, det er noget med at den er koblet op på en ejendom jeg har nede i Spanien.
[B]: Nå, okay, okay.
[Klageren]: Du har koblet den op den, så den er måske rarere, hvis det er sådan at den ene kommer til at køre videre, at den bare kører videre.
[B]: Nå, ja – jamen så lukker jeg bare den på 315. Så laver jeg en modgående terminsforretning frem til der hvor lånet har udløb også bliver den indfriet d. 20.10 først. Det kommer så til at betyde lidt i kurs, i om med at den løber frem til d. 20.10, har du jo egentlig rentefordelen der til, den kommer du så til at betale tilbage i kursen, da du jo ikke kan ligge og have rentefordelen også være afdækket. Nu skal jeg lige se her d. 20.10 … så hedder den 686,67, men altså det er jo hvad den flytter sig i løbet af 5 min.
[Klageren]: Jo, jo.
[B]: Så, skal vi ikke bare aftale at den er lukket, og så 702 er det ikke der?
[Klageren]: Altså der trækker vi den lidt, men det, det synes jeg.. det gør vi og så ser vi.
[B]: Ja, godt. Altså 702 er bare for at sige at 700 er selvfølgelig et psykologisk punkt, det kan sagtens være at den lige skal tæskes igennem der, så er det der jeg siger – jamen så lad og give den de 2 kurspoint, nu når vi har den anden lukket nu her.
[Klageren]: Ja, præcis.
…"
Den 9. august 2011 nåede CHF stop loss kursen på 702, hvorpå CHF-lånet på 309.946,46 CHF blev lukket ned.
Ved e-mail af 23. august 2011 til banken gjorde klageren indsigelse mod forløbet. Klageren anmodede banken om at "bringe mine lån tilbage som var de aldrig indfriet og der aftales en stop loss, hvis den skulle løbe løbsk igen." Banken afviste klagerens indsigelser.
Parternes påstande
Den 7. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at vestjyskBANK skal "yde kompensation for det tab jeg har lidt i forhold til indfrielseskurs og nuværende kurs, enten via en kontant indbetaling på mit lån, alternativt omlagt til CHF-lån justeret for den kursudvikling vi har haft siden mine lån er indfriet".
vestjyskBANK har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke modtog tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med optagelse af valutalånene herunder om navnlig bankens mulighed for at kræve en stop loss grænse indsat. Han har ikke via sit erhverv særligt kendskab til valutalån. Hverken den omstændighed, at han helt tilbage i 1987-1993 havde ansættelse i banken, eller hans profession som ejendomsmægler har medført en særlig indsigt i valutalån.
Lukningen og stop loss aftalerne blev etableret på bankens forlangende og i modstrid med hans ønske, som var at fortsætte CHF-lånene, idet han var overbevist om, at kursen ville falde igen. Dette gjorde han klart både under mødet den 2. august 2011 med A og under telefonsamtalen den 5. august 2011 med B. Baggrunden for samtalen var, at banken rykkede ham med flere beskeder på telefonsvareren. Under samtalen oplyste B, at der ifølge A skulle indlægges stop loss på alle tre lån.
Da banken ikke ville gå med til stop loss kurser, der væsentligt oversteg den aktuelle kurs, valgte han at lukke det ene lån straks.
Bankens rådgivning under forløbet var mangelfuld, idet han ikke blev gjort bekendt med muligheden for at stille yderligere sikkerhed med henblik på at videreføre engagementet uændret eller med en betydelig højere stop loss grænse. Han har efterfølgende erfaret, at andre bankkunder med CHF-lån fik mulighed herfor.
Sagen bør ikke afvises som erhvervsmæssig. Lånene blev anvendt til finansiering af hans tre ferieboliger i henholdsvis Danmark, Spanien og Tyrkiet. Ferieboligen i Spanien blev købt i 2004 til familiens til eget brug. Ferieboligen i Tyrkiet er en af tre ferieboliger, som han købte i 2005 i håb om en gevinst. Efterfølgende har han solgt de to ferieboliger og beholdt den tredje som sin egen. Alle tre ferieboliger anvendes til privat brug og til privat udlejning.
vestjyskBANK har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.
Klageren er erhvervskunde. De omhandlede lån er af erhvervsmæssig karakter til finansiering af ejendomme i Spanien og Tyrkiet, købt med henblik på salg, samt finansiering af klagerens selskab. I ejerperioden har ferieboligerne været udlejet til tredjemand.
Klageren var elev i banken i 1986 og fratrådte i 1993. Han er uddannet ejendomsmægler og valuar, og har haft selvstændig mæglerforretning. I en periode har klageren været salgsdirektør i et selskab, hvis idegrundlag var at udvikle og sælge grunde og huse på projektstadie i Tyrkiet. Klageren udøver desuden virksomhed på ejendomsområdet via to selskaber.
Til støtte for frifindelsespåstanden har vestjyskBANK anført, at klageren i kraft af sin profession har stort kendskab til valutalån.
På baggrund af klagerens økonomi og kursudviklingen på CHF blev behovet for stop loss på klagerens tre udlandslån drøftet på mødet den 2. august 2011. Banken anbefalede stop loss for at reducere klagerens risiko og lægge loft over klagerens tab. Niveauer for stop loss blev også drøftet. Klageren ville kontakte udlandsafdelingen om de endelige aftaler.
Det fremgår af udskriften af telefonsamtalen den 5. august 2011, at klageren var enig i, at der burde aftales stop loss på udlandslånene.
Klageren havde i dagene efter mødet den 2. august 2011 anledning og lejlighed til at overveje situationen og afsøge eventuelle muligheder for at stille yderligere sikkerhed. Klageren havde ikke selv yderligere aktiver at stille til sikkerhed for lånene.
Klageren valgte at indsætte stop loss for at minimere risikoen. Det var derfor ikke aktuelt at drøfte eventuel yderligere sikkerhedsstillelse. Af klagerens mail af 23. august 2011 til banken fremgår, at klageren også efter en eventuel retablering af lånene ville indsætte stop loss.
Det var ikke muligt at forudse kursen på CHF. I perioden efter de omtvistede aftaler steg CHF-kursen yderligere syv procent.
Banken havde ret til at omveksle lånene til danske kroner efter bankens eget skøn om risiko for tab.
Klageren kunne ikke kræve, at banken skulle acceptere eventuel yderligere sikkerhedsstillelse.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder, at sagen ikke bør afvises som erhvervsmæssig. Ankenævnet lægger vægt på, at de omhandlede lån vedrører en mindre virksomhed, der er personligt ejet af klageren, og at sagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privatkundeforhold. vestjyskBANK får derfor ikke medhold i påstanden om afvisning.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at vestjyskBANK har tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse i forbindelse med etableringen af valutalånene, herunder vedrørende vilkåret i aftalen om bankens mulighed for at indsætte en stop loss grænse.
Ankenævnet finder efter det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte aftalerne om lukning/stop loss på klagerens valutalån, der blev indgået under telefonsamtalen mellem parterne den 5. august 2011. Ankenævnet lægger vægt på, at banken ifølge låneaftalerne havde adgang til at omlægge lånene til danske kroner, hvis banken efter eget skøn måtte befrygte at ville lide tab. Denne betingelse måtte på daværende tidspunkt antages at være opfyldt i hvert fald for så vidt angår CHF-lånene, hvorpå kursen efter det oplyste var steget fra ca. kurs 480 til ca. kurs 680 siden lånenes etablering i 2009.
Ankenævnet finder ikke, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren som følge af manglende rådgivning om muligheden for at stille yderligere sikkerhed med henblik på at undgå lukning eller nedsætte risikoen herfor ved relativt høje stop loss kurser. Ankenævnet lægger herved vægt på, at banken ikke var forpligtet til at acceptere en eventuel yderligere sikkerhedsstillelse, og at klageren ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at han kunne og ville tilvejebringe yderligere sikkerhedsstillelse.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.