Afgørelse

Retskraft af afgørelse i fogedsag. Formueretlig tvist. Spørgsmål om hæftelse for lån og krav om udlevering af originale gældsbreve

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod hæftelse for to lån og krav om udlevering af originale gældsbreve og kvitteringer vedrørende anvendelse af låneprovenu.

Sagens omstændigheder

Banken har oplyst, at klagerens engagement hos banken bl.a. bestod af et boliglån og et privatlån, og at de oprindelige gældsbreve vedrørende lånene er bortkommet.

Klageren har anført, at hun hverken har optaget et boliglån eller et privatlån hos banken.

Banken har fremlagt et gældsbrev vedrørende forhøjelse af et boliglån hos BG Bank (nu Danske Bank) med 26.020,41 kr. til 150.147,96 kr. og et tillæg til gældsbrev vedrørende boliglån. Gældsbrevet og tillægget fremstår som underskrevet af klageren og hendes daværende kæreste, M, henholdsvis den 11. juli 2003 og den 18. februar 2005.

Den 17. maj 2006 underskrev klageren en kreditkontrakt med et kreditmaksimum på 10.000 kr.

Banken har endvidere fremlagt et tillæg til gældsbrev vedrørende forhøjelse af et privatlån hos banken med 15.816,33 kr. til 53.053,98 kr. Tillægget fremstår som underskrevet af klageren den 29. oktober 2007.

I efteråret 2007 solgte M sit hus og fik efter det oplyste et provenu på 62.884,50 kr.

I juni 2010 indledte banken fogedforretning mod klageren vedrørende privatlånet. Banken opgjorde gælden til i alt 44.233,68 kr. pr. den 18. august 2010. Klageren bestred under fogedsagen, at hun havde underskrevet tillæg til gældsbrev af 29. oktober 2007. Klageren anmodede banken om at fremlægge det oprindelige, originale gældsbrev. Den 18. august 2010 afsagde fogedretten kendelse om, at fogedsagen skulle fremmes. Fogedretten lagde i kendelsen til grund, at tillæg til gældsbrev af 29. oktober 2007 var underskrevet af klageren, og at gældens størrelse fremgik af tillægget.

Ved brev af 10. september 2010 oplyste banken, at man havde slettet klageren som debitor på boliglånet, da man var blevet opmærksom på, at provenuet ved salget af M’s hus ikke var anvendt til afskrivning på boliglånet. Banken oplyste, at boliglånet ville have været afviklet i oktober 2008, hvis provenuet fra salget havde været anvendt til afskrivning på boliglånet. Banken tilbød samtidig at slette klageren som debitor vedrørende kreditkontrakten, som en godtgørelse for hendes andel af betalte ydelser på boliglånet i perioden fra oktober 2008 til maj 2009.

Banken har beregnet de for meget indbetalte ydelser på boliglånet til i alt 19.274,88 kr.:

Banken har oplyst, at klageren havde indbetalt halvdelen af ydelserne frem til maj 2009, at klagerens andel af de for meget indbetalte ydelser dermed udgjorde 9.637,44 kr., og at ydelserne efter maj 2009 blev betalt af M alene.

Klagerens gæld i henhold til kreditkontrakten udgjorde 11.517,12 kr. pr. 10. september 2010. Den 11. november 2010 meddelte banken, at klagerens gæld i henhold til kreditkontrakten ville blive slettet den 1. december 2010.

Banken har fremlagt årsoversigter vedrørende privatlånet sendt til klageren pr. 31. december for årene 2004, 2005 og 2007 til 2009. Det fremgår heraf, at klageren betalte ydelser på lånet frem til den 30. september 2009, og at lånet blev forhøjet i 2004 og 2007.

Parternes påstande.

Den 6. januar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atDanske Bank skal udlevere de originale, oprindelige gældsbreve vedrørende boliglånet og privatlånet samt kvitteringer for det forbrug, som hun ifølge banken har anvendt privatlånet til. Ankenævnet forstår herunder klagerens påstand således, at banken skal anerkende, at hun ikke hæfter for gælden i henhold til boliglånet og privatlånet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun ikke har optaget bolig- eller privatlån hos banken. Hun modtog i oktober 2007 et tillæg til gældsbrev vedrørende privatlån til underskrift. Hun spurgte banken om baggrunden for tillægget. Banken oplyste, at der var tale om et lån. Hun oplyste banken om, at hun ikke havde underskrevet noget lån.

I februar 2009 modtog hun en opkrævning fra banken på ca. 90.000 kr. Hun anmodede banken om at uddybe kravet. Hun modtog herefter kopi af tillæg til gældsbreve vedrørende boliglån og privatlån fra banken. Hun har ikke optaget disse lån og har ikke underskrevet dokumenter vedrørende disse lån. Hun har ikke købt rejser og møbler som påstået af banken.

Hun var ikke medejer af M’s hus og kunne som følge heraf ikke optage et boliglån. Hun og M var ikke gift.

Den 29. december 2009 modtog hun kopi af tillæg til gældsbreve. I juli 2010 modtog hun kopi af et underskrevet tillæg til gældsbrev. Dette undrede hende, da hun ikke havde været i banken og underskrevet noget tillæg.

Banken har trods anmodning ikke sendt de originale, oprindelige gældsbreve, men har oplyst, at dokumenterne er bortkommet. Hun er utryg ved, at banken ikke har styr på dokumenterne og ikke er i stand til at fremlægge de originale, oprindelige gældsbreve.

Danske Bank har bl.a. anført, at klageren nu er frigjort fra hæftelsen for boliglånet. Det har ingen betydning for den tidligere hæftelse, at klageren ikke var medejer af ejendommen. Klageren hæftede solidarisk med M.

Der foreligger en retskraftig kendelse fra fogedretten vedrørende privatlånet. Eventuelle indsigelser vedrørende dette lån bør derfor afvises fra behandling i Ankenævnet.

Klageren har ikke krav på at få udleveret de originale gældsbreve og tillæg til gældsbreve.

Banken er ikke i besiddelse af kvitteringerne vedrørende klagerens anvendelse af provenuet fra privatlånet. I forbindelse med optagelsen af privatlånet oplyste klageren, at lånet bl.a. skulle anvendes til møbler og rejser.

Ankenævnets bemærkninger

Det følger af § 5 stk. 1 i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom.

Ved fogedforretningen i 2010 gjorde klageren de samme indsigelser gældende vedrørende privatlånet, som nu gøres gældende for Ankenævnet. Fogedretten afviste indsigelserne og fremmede sagen.

Klageren har yderligere i klagesagen stillet krav om, at banken skal tilpligtes at fremlægge kvitteringer vedrørende anvendelse af provenuet fra privatlånet. Banken har oplyst, at man ikke er i besiddelse af kvitteringerne.

Selvom reglerne om retskraft ikke måtte afskære klageren fra at få fogedrettens afgørelse prøvet under en retssag ved de almindelige domstole, findes Ankenævnet at være afskåret fra at behandle klagerens indsigelser mod privatlånet, jf. princippet i § 5, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter. Ankenævnet er endvidere som følge heraf afskåret fra at behandle klagerens krav om fremlæggelse af kvitteringer, da klageren kunne have fremsat kravet i fogedretten. Ankenævnet bemærker dog, at der foreligger et tillæg til gældsbrevet vedrørende forhøjelse af privatlånet, som fremstår som underskrevet af klageren, og at banken har oplyst ikke at være i besiddelse af kvitteringer for anvendelse af provenuet af privatlånet.

Klageren har endvidere stillet krav om, at banken skal udlevere det originale, oprindelige gældsbrev vedrørende boliglånet. Banken har oplyst, at klageren er frigjort fra hæftelsen vedrørende boliglånet. Der består således ikke en aktuel formueretlig tvist vedrørende boliglånet, og Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle dette spørgsmål.

Ankenævnets afgørelse