Tvist om lån etableret som boliglån.
| Sagsnummer: | 320 /1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Tvist om lån etableret som boliglån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren underskrev den 27. maj 1991 gældsbrev, hvorefter indklagedes Greve Strand Afdeling ydede klageren et lån på 100.000 kr. Lånets rente er på gældsbrevet angivet til p.t. 13,5% p.a. Indklagede fik sikkerhed i et depot indeholdende et ejerpantebrev med pant i klagerens faste ejendom; depotet var allerede stillet til sikkerhed for en garanti, som indklagede havde afgivet. Lånet blev ydet til indfrielse af et boliglån, som klageren havde i et andet pengeinstitut, og hvis restgæld var ca. 97.000 kr.
Indklagede har oplyst, at lånet blev ydet som et almindeligt lån med variabel rente. Lånets rente har fulgt ændringerne i det generelle renteniveau. Indklagede ydede i 1991 lån til køb af eller om-/tilbygning af ejerboliger til en rentesats, som alt efter sikkerhedsgraden blev ydet til en rentesats på mellem 0,5% og 1,5% lavere end klagerens lån.
Klageren indfriede lånet den 12. januar 1994, hvor restgælden var på ca. 52.000 kr. Ved henvendelse til indklagede blev klageren oplyst om, hvilken status lånet havde haft, og klageren stillede sig uforstående overfor, at lånet ikke havde haft status som boliglån.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede alene er berettiget til at beregne sig en rente for lånets etablering i maj 1991 på 13,5% p.a. til indfrielsen i 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse ydet klageren en rentekompensation på 650 kr. som følge af en fejl vedrørende lånet renteberegning i perioden 25. oktober 1992 til 1. januar 1993.
Klageren har anført, at indklagede var bekendt med, at lånet i det tidligere pengeinstitut var et boliglån, som han ønskede overført til indklagede. Det lån som indklagede ydede ham, var ikke et erhvervslån. Det må bero på en fejl, hvis lånet ikke har været registreret som et boliglån, og indklagede bør derfor yde rentekompensation svarende til, at lånet havde været forrentet som et boliglån.
Indklagede har anført, at lånet ikke ved etableringen fik status som et boliglån, men som et almindeligt lån. Lånets rente fremgår af lånedokumentet, og klageren var således bekendt med rentesatsen. Indklagede havde på klagerens anmodning stillet en garanti i erhvervsmæssig sammenhæng; da garantien udgik, kunne lånets rente på grundlag af den stillede sikkerhed nedsættes med 1,5%.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af lånedokumentet, at lånets rente var variabel. Der er intet anført i lånedokumentet om, at det skulle være et boliglån, og det findes ikke i øvrigt godtgjort, at det ved etableringen aftaltes, at lånet skulle være et boliglån eller at klageren havde grund til at gå ud fra, at dette var tilfældet. Klageren findes herefter at have forpligtet sig til at betale rente i overensstemmelse med lånedokumentets bestemmelser. Herefter
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.