Kautionists krav om udlevering af oplysninger om engagement, for hvilket der er givet kaution.
| Sagsnummer: | 132 /2000 |
| Dato: | 26-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Tavshedspligt - kautionist
Kaution - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Kautionists krav om udlevering af oplysninger om engagement, for hvilket der er givet kaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes krav om udlevering af oplysninger om tredjemands engagement, for hvilket der givet kaution.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
M og dennes bror, D, drev frem til 1993 en detailforretning via et interessentskab. Interessentskabet blev opløst den 31. december 1993.
D videreførte forretningen og overtog samtidig en yderligere forretning, som havde tilhørt M's og D's nu afdøde mor.
Ved skrivelse af 7. april 1994 til D gav indklagede tilsagn om et midlertidigt lån på 2.338.325 kr. og et uforrentet lån på 750.000 kr. gældende indtil den 1. november 1994, hvor engagementet skulle genforhandles. Lånene blev bevilget til afløsning af forretningernes hidtidige lån og kreditter og mod selvskyldnerkaution fra klagerne samt nærmere specificeret pant, herunder pant stillet af klagerne.
Såvel D som klagerne accepterede det i skrivelse anførte ved deres underskrift på en kopi af skrivelsen.
Den 8. april 1994 underskrev M en kautionserklæring, hvorefter han påtog sig selvskyldnerkaution til sikkerhed for D's forpligtelser af enhver art over for indklagede.
Endvidere underskrev M en håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede til sikkerhed for D's forpligtelser af enhver art over for indklagede fik håndpant i 3 ejerpantebreve på i alt 500.000 kr. i M's ejendom samt en ophørende livsforsikring.
Ved skrivelse af 12. april 1994 fremsendte indklagede en kopi af kautionserklæringen og håndpantsætningserklæringen til M.
Ejerpantebrevene blev i august 1994 kvitteret til aflysning mod provenu. Den 29. april 1996 udløb livsforsikringen.
Ved skrivelse af 2. december 1999 rettede klagerne via deres advokat henvendelse til indklagede vedrørende kautionen. Baggrunden for henvendelsen var en oplysning fra indklagede om, at kautionen fortsat var gældende. Ved skrivelsen blev kautionen opsagt, således at klagerne "herved frigøres for fremtidige forpligtelser i henhold til kautionen". Klagerne forbeholdt sig at gøre gældende, at kautionen var ophørt, og udbad sig en kopi af sikkerhedsdokumenter, kautionserklæringer samt kontoudtog.
Ved skrivelse af 8. december 1999 anerkendte indklagede opsigelsen af M's kaution. Indklagede anførte i øvrigt bl.a.:
"Konsekvensen heraf vil jo - som det formentligt er Dem bekendt - være, at den pågældende selvskyldnerkaution umiddelbart gøres gældende overfor Deres klient. De bedes derfor meddele banken, hvorvidt De ønsker, at dette sker.
I givet fald kan vi oplyse, at det samlede engagement, der er omfattet af kautionen - før fradrag af eksisterende deponerede sikkerheder - er i størrelsesordenen kr. 2,0 mill."
Under den efterfølgende korrespondance mellem parterne afslog indklagede at fremkomme med nærmere oplysninger om D's engagement.
Under sagen er fremlagt en skrivelse af 31. januar 2000 fra D til indklagede. Af skrivelsen fremgår:
"Jeg bekræfter hermed vor telefonsamtale i dag, at [indklagede] ikke må videregive oplysninger om mit engagement med banken til min bror [M] eller dennes advokat."
Parternes påstande.
Den 24. marts 2000 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udlevere samtlige oplysninger om det engagement, som indklagede hævder, at M har kautioneret for, herunder opgørelser, oplysning om sikkerheder m.v.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de ikke erindrer, at M skulle have underskrevet kautionsdokumentet.
Efter opløsningen af interessentskabet blev M kontaktet af indklagedes underdirektør, der oplyste, at han skulle underskrive nogle dokumenter vedrørende "afmelding af ejerpantebrev", hvilket han gjorde. Han havde på ingen måde intentioner om at underskrive en kautionserklæring.
Han har ikke modtaget skrivelsen af 12. april 1994. D havde oprettet en bankboks, hvortil al post blev sendt, og det var D, der tømte bankboksen.
Da indklagede fastholder kautionen, er indklagede forpligtet til at udlevere oplysninger om engagementet. Forpligtelsen består uanset, om de er i stand til at indfri kautionen, idet de har krav på en afklaring af, om indklagede vil gøre en kautionsforpligtelse i størrelsesordenen 2 mio. kr. gældende.
De har ikke på noget tidspunkt modtaget meddelelser vedrørende engagementet.
Indklagede har anført, at man ikke er berettiget til at udlevere det ønskede detailmateriale omkring engagementet, da M tilsyneladende bestrider eksistensen af selvskyldnerkautionen.
På baggrund af M's nuværende økonomiske situation er man af den opfattelse, at det for øjeblikket vil være udsigtsløst at gøre kautionen gældende. Dette indebærer dog ikke, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at det følger af almindelige regler om loyal oplysningspligt mellem kontraktspartnere, at indklagede er forpligtet til at meddele M dokumenterede oplysninger om saldo og ind- og udbetalinger på det engagement, som M har kautioneret for. M er berettiget til oplysningerne, så længe indklagede fastholder kautionen, uanset klagerens forbehold om at gøre indsigelse mod forpligtelsen.
Indklagede har anerkendt modtagelsen af M's opsigelse af kautionen. En eventuel udvidelse af engagementet efter opsigelsen vil som udgangspunkt ikke være sikret ved kautionen, og det er derfor relevant for M at få en nøjagtig opgørelse af kautionsforpligtelsen pr. opsigelsesdagen. Ankenævnet finder ikke, at bank- og sparekasselovens bestemmelse om tavshedspligt, jf. § 54, stk. 2, er til hinder herfor.
Det er uoplyst, om kautionen tillige er opsagt over for D, jf. Danske Lovs 1-23-15.
Uanset dette har D imidlertid mulighed for at forhindre, at der tilgår M oplysninger om engagementet, såfremt han indfrier dette eller opnår en aftale med indklagede om alternativ sikkerhed, hvorved klageren frigøres for kautionsforpligtelsen.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at man er forpligtet til at udlevere dokumenterede oplysninger til M om saldo samt ind- og udbetalinger på engagementet, for hvilket man fastholder M's kaution. Klagegebyret tilbagebetales klageren.