Dispositioner vedrørende aktiebeholdning.
| Sagsnummer: | 261 /2002 |
| Dato: | 06-12-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Dispositioner vedrørende aktiebeholdning. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om klageren kan gøre et erstatningsansvar gældende over for indklagede i anledning af tab opstået ved handel med værdipapirer.
Sagens omstændigheder.
I juni 1997 blev klageren kunde hos indklagede.
Indklagede har anført, at klageren løbende handlede værdipapirer blandt andet via PC-bank samt gennem indklagedes Næstved afdeling.
Den 21. december 1998 underskrev klageren "Aftalegrundlag for etablering af formuegennemgang", hvorefter klageren med sit depot indgik i indklagedes VIP-koncept for investeringskunder. Et element i aftalen var et årligt møde mellem klageren og indklagede, hvor klagerens depot blev gennemgået. Endvidere fremgår, at indklagede halvårligt skulle efterse depotet med henblik på mulige forbedringer. Klageren kunne kontakte sin investeringsrådgiver i forbindelse med konkrete handelsovervejelser. Indklagede skulle opfattes som klagerens sparringspartner i forbindelse med investeringsbeslutninger, men således at klageren selv traf endelig beslutning om investering og bar risikoen herfor.
Af en udskrift af indklagedes kundeinformation af 22. november 1999 fremgår, at klageren havde talt med en investeringsrådgiver, og at der var blevet talt "børslinie" med klageren. Indklagede har anført, at "børslinien" medfører, at kunden får direkte adgang til at foretage handler med værdipapirer, således at investeringsrådgiverleddet springes over. Af samme kundeinformation fremgår, at klageren ikke var "i den rigtige risikogruppe" og er "lige lille nok til den helt store risiko".
Indklagede har anført, at klageren primo år 2000 henvendte sig og med ønske om en investeringskredit med henblik på at foretage større investeringer. Klageren blev oplyst om den skærpede risiko ved en investeringskredit, men gav klart udtryk for at være villig til at påtage sig en sådan. Ultimo januar 2000 anmodede klageren om størst mulig kredit set i forhold til den sikkerhed (ca. 212.000 kr.), som han kunne stille. Man valgte på grund af klagerens alder (25 år) samt under hensyn til, at denne var under uddannelse at tilbyde en investeringskredit på alene 500.000 kr., uanset at klageren i forhold til den tilbudte sikkerhed efter indklagedes regler ville være berettiget til en kredit på ca. en mio. kr.
Den 28. januar 2000 underskrev klageren allonge vedrørende "Børslinien". Af aftalen fremgår, at klageren valgte en høj risikoprofil for investering i danske aktier og var bekendt med risikoen ved investering i enkeltaktier og dermed muligheden for tab.
Den 22. februar 2000 underskrev klageren "Investeringsaftale", hvorefter indklagede stillede en kredit på 500.000 kr. til rådighed mod sikkerhed i klagerens depot. Af aftalen fremgår, at klageren var gjort bekendt med indklagedes marginkrav i henhold til "Vilkår for investeringsaftalen", som til enhver tid skulle være opfyldt.
I perioden den 20. oktober 2000 til 12. januar 2001 fremsendte indklagede 5 rykkerskrivelser som følge af, at klageren ikke opfyldte investeringsaftalens marginkrav vedrørende spredning af investeringerne samt sikkerheden set i forhold til træk på investeringskreditten. Klageren opfyldte løbende indklagedes krav fremsat i rykkerskrivelserne.
Indklagede har anført, at klageren den 16. marts 2001 anmodede om, at hans aktieportefølje blev solgt. Klagerens egenkapital var på det tidspunkt ca. 20.000 kr. Indklagede har fremlagt udskrift af indklagedes kundeinformationssystem, hvoraf fremgår, at der i uge 12 skulle tages stilling til endelig lukning af engagementet.
Den 23. marts 2001 opgjorde indklagede klagerens investeringskonto til 9.726 kr. (positiv).
Ved skrivelse af 30. marts 2002 rettede klagerens søsters svigermor, S, på vegne klageren henvendelse til indklagede om forløbet af investeringskreditten. S stillede krav om erstatning svarende til værdien af depotet på det tidspunkt, hvor kreditten blev etableret eller 211.914,34 kr. S henviste til, at klageren ikke havde forstået de vilkår, der var gældende for en investeringskredit vedrørende marginkrav. S havde drøftet indklagedes rykkerskrivelser vedrørende margin med klageren, hvilke skrivelser klageren ikke umiddelbart havde forstået, hvad betød. Klageren læste enkeltfag på HF svarende til 2 fag per sæson og havde haft svært ved at finde en uddannelse, som han kunne gennemføre. Klageren havde aldrig haft nogen lønindtægt, men levede af SU.
Ved skrivelse af 7. maj 2002 til S redegjorde indklagede for udviklingen i klagerens kundeforhold. Indklagede afviste erstatningskravet.
Parternes påstande.
Klageren har den 24. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 211.914,34 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede burde have været mere kritisk i forbindelse med etableringen af investeringskreditten. Hans depot stammede fra et arveforskud og en børneopsparing og skulle anvendes til tilskud til økonomien i dagligdagen. Han læser fortsat enkeltfag og har svært ved at indlære og har endnu ikke haft en læreplads, som han kan bestride.
Al kontakt fra indklagedes side har været med henblik på at tjene penge og ikke at rådgive. Allerede på etableringstidspunktet burde indklagede have afslået kreditten. Han gjorde, hvad han blev bedt om af indklagede og solgte aktierne for at opfylde marginkravet, uanset at han mente sig berettiget til at beholde kreditten til 1. april 2002, som var aftalt for genforhandling.
Han er i stand til at købe en specifik aktie, sælge den og regne tab/fortjeneste ud, men han har ikke nogen fornemmelse for den risiko, der er ved at handle i et turbulent marked.
Selv om indklagede har gjort ham bekendt med en række forhold, er det ikke udtryk for, at han har forstået, hvad det drejer sig om.
Det virker, som om indklagedes medarbejder ikke har haft situationsfornemmelse omkring ham som person. Han er meget autoritetstro, og havde han fået nej til etablering af kreditten, havde han accepteret dette.
Indklagede har anført, at klageren forud for indgåelsen af aftalen om børslinien og investeringsaftalen har haft et godt kendskab til handel med værdipapirer og på eget initiativ handlet aktivt.
Klageren valgte en høj risikoprofil i forbindelse med indgåelsen af aftalen om børslinien, henholdsvis investeringsaftalen. Klageren blev indgående informeret om de risici, der var forbundet med indgåelse af de respektive aftaler, herunder den skærpede risiko, som er forbundet med en investeringskredit.
Klageren gav klart udtryk for, at han var villig til at påtage sig disse risici. Indklagede var under hensyn til klagerens unge alder samt det forhold, at klageren var under uddannelse påpasselig med ikke at tilbyde den maksimalt opnåelige kredit set i forhold til den stillede sikkerhed.
Klagerens handel med værdipapirer skete på eget initiativ og egen risiko.
Indklagede har ikke som følge af klagerens adfærd haft grund til at betvivle klagerens evne til at forstå stof af en vis sværhedsgrad.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede kan anses for erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt i forbindelse med investeringerne i værdipapirer.
Det lægges i den forbindelse til grund, at de foretagne aktiehandler skete på klagerens initiativ, eventuelt efter forudgående drøftelse med indklagede.
Klageren har løbende modtaget fondsafregninger vedrørende gennemførte handler, men har først efterfølgende gjort indsigelse.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede begik fejl i forbindelse med klagerens aktiehandler. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte bære risikoen for dispositionerne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.