Indløsning af krydset check.
| Sagsnummer: | 296 /2002 |
| Dato: | 12-12-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Sonny Kristoffersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Check - indløsning
|
| Ledetekst: | Indløsning af krydset check. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan gøre krav gældende mod indklagede i anledning af, at hendes nu afdøde ægtefælle hos indklagede indløste to til klageren udstedte krydsede checks.
Sagens omstændigheder.
Den 9. maj 2000 indløste klagerens nu afdøde ægtefælle, A, en check på 4.277 kr. i indklagedes City afdeling, Randers. Checken, der vedrørte overskydende skat, var udstedt til klageren og krydset. Klageren og A var kunder i indklagedes Aventoft afdeling.
Checken, hvoraf kopi er fremlagt under klagesagen, fremtræder på bagsiden som underskrevet af klageren og A.
Den 17. maj 2001 indløste A i samme afdeling en krydset check på 5.066 kr. vedrørende overskydende skat udstedt til klageren. Checken fremtrådte ikke som endosseret af klageren.
Den 1. juli 2001 døde A. Ved skifteretsattest om boudlæg af 8. august 2001 blev boet efter A udlagt til klageren.
I forbindelse med dødsfaldet konstaterede klageren, at indklagede i april 2001 havde ydet A et lån på 35.000 kr. Klageren konstaterede endvidere, at der bestod fælles gæld til to finansieringsselskaber, idet gælden til det ene finansieringsselskab ikke som forudsat af klageren var blevet indfriet i juni 1999 i forbindelse med etableringen af lånet i det andet finansieringsselskab.
Klageren rettede henvendelse til indklagede om sin økonomiske situation.
Ved skrivelser af 10. august 2001 anmodede indklagede på vegne klageren de to finansieringsselskaber (I og II) om ydelsesfritagelse for foreløbig tre måneder, da der på grund af dødsfaldet ikke var overblik over den fremtidige økonomi.
Ved skrivelse af 23. august 2001 rettede klageren via en kollega henvendelse til indklagede, idet klageren nu havde konstateret, at A uden hendes viden havde indløst de to check vedrørende overskydende skat på henholdsvis 4.277 kr. og 5.066 kr.
Ved skrivelse af 5. september 2001 anførte indklagede, at indløsningen af checken på 4.277 kr. var sket med frigørende virkning for indklagede, men at man var indstillet på at godtgøre klageren checkbeløbet på 5.066 kr.
Ved skrivelse af 23. november 2001 blev gælden til finansieringsselskab I, der udgjorde 32.236,93 kr., opsagt til indfrielse.
Ved skrivelser af 29. november 2001 til finansieringsselskaberne forespurgte indklagede på vegne af klageren om muligheden for en akkordering af gælden, idet indklagede var villig til at yde lån, "såfremt der kan findes en acceptabel løsning for alle parter."
Finansieringsselskab I tilbød blandt andet en afvikling af gælden med 500 kr. pr. måned og finansieringsselskab II tilbød blandt andet saldokvittering for gælden på ca. 78.000 kr. ved indbetaling af ca. 59.000 kr.
Ved skrivelse af 10. januar 2002 meddelte finansieringsselskab I, at sagen var overgået til inkasso, idet det ikke var lykkedes at indgå en aftale om afvikling af saldoen.
Ved skrivelse af 14. januar 2002 til klageren foreslog indklagede en afvikling med 1.950 kr. pr. måned, hvoraf 500 kr. var ydelse til finansieringsselskab I, mens 1.450 kr. udgjorde ydelsen på et nyt lån hos indklagede på 85.000 kr., som skulle anvendes til opfyldelse af akkord med finansieringsselskab II (59.000 kr.) og indfrielse af A's gæld til indklagede på 30.525 kr. med fradrag af de 5.066 kr. vedrørende checken.
Klageren reagerede ikke på denne skrivelse.
Parternes påstande.
Den 29. juli 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 4.277 kr. og 5.066 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har den 1. oktober 2002 indbetalt 5.066 kr. på klagerens konto.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke havde kendskab til checkene, som blev indløst af A uden hendes samtykke. Indklagede bør refundere checkbeløbene med tillæg af renter. A var ikke kunde i den afdeling, hvor checkene blev indløst.
Efter dødsfaldet rådførte hun sig med indklagede vedrørende sin økonomi, som forekom uoverskuelig. Indklagede påtog sig at være hende behjælpelig med at få indfriet de relativt dyre lån i finansieringsselskaberne, således at hun kunne få orden i sin økonomi. I efteråret 2001 rykkede hun indklagede gentagne gange, idet hun løbende modtog henvendelse om gælden fra finansieringsselskaberne. Da indklagede endelig fremkom med et forslag den 14. januar 2002, viste det sig, at indklagede reelt blot forsøgte at få dækket sit eget tilgodehavende. Indklagede ville endvidere modregne de 5.066 kr. i A's gæld.
Hun havde været bedre stillet, såfremt hun havde fortsat med de aftaler, som hun i forvejen havde med finansieringsselskaberne, idet der påløb yderligere renter og gebyrer i den periode, hvor indklagede behandlede sagen.
Indklagede har anført, at checken på 4.277 kr. blev udbetalt med frigørende virkning til A, der var kunde hos indklagede og fremtrådte som retmæssig checkindehaver med en uafbrudt række af endossementer.
Klagerens krav er i øvrigt forældet jf. checklovens § 52.
På baggrund af henvendelsen den 23. august 2001 fik klageren meddelelse om, at man var indstillet på at godtgøre checkbeløbet på 5.066 kr. I forbindelse med drøftelserne om, hvorledes klagerens økonomi kunne bringes på fode igen, herunder om en akkordordning med finansieringsselskaberne var opnåelig, gav klageren udtryk for, at de 5.066 kr. kunne indgå som led i en helhedsløsning, hvor indklagede også ville få inddækket sit tilgodehavende hos A. På baggrund af tilbuddene fra finansieringsselskaberne blev der den 14. januar 2002 udarbejdet et forslag til indfrielse af diverse gældsposter, herunder gælden til indklagede. Klageren reagerede ikke herpå og har først nu givet udtryk for sin opfattelse af indklagedes håndtering af sagen. Da baggrunden for, at sagen ikke har fundet sin afslutning, skyldes klagerens manglende henvendelse angående det fremlagte forslag til akkord, er der ikke noget at bebrejde indklagede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens afdøde ægtefælle (A), fra hvem indklagede erhvervede den til klageren udstedte krydsede check på 4.277 kr., var kunde hos indklagede og fremtrådte som retmæssig checkindehaver ved en uafbrudt række af endossementer. Herefter, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder var bekendt med, at A manglede ret til at råde over checken, eller har udvist grov uagtsomhed i den henseende, kan klagerens erstatningskrav over for indklagede ikke tages til følge, jf. checklovens § 21 sammenholdt med § 19 og § 38. Det bemærkes, at det er uden betydning, at A var kunde i en anden afdeling hos indklagede end den indløsende afdeling.
Indklagede erkendte vedrørende den anden check sin pligt til at godtgøre klageren checkbeløbet på 5.066 kr. og har under sagen den 1. oktober 2002 indsat beløbet på klagerens konto. Det må lægges til grund, at klageren i efteråret 2001 accepterede, at beløbet kunne indgå i en eventuel akkordordning med finansieringsselskaberne, hvorimod det ikke er godtgjort, at klageren havde accepteret, at det kunne indgå i en ordning, der omfattede en indfrielse af A's gæld til indklagede, som klageren ikke hæftede for. Indklagede burde under alle omstændigheder have udbetalt beløbet til klageren, da det stod klart, at klageren ikke kunne acceptere indklagedes forslag af 14. januar 2002. Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør betale rente af beløbet på 5.066 kr. som nedenfor bestemt.
Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at nævnet finder det kritisabelt, at indklagede søgte sit tilgodehavende inddækket hos klageren, der ikke hæftede herfor.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale rente efter renteloven af 5.066 kr. fra den 1. februar 2002 til den 1. oktober 2002.
I øvrigt tages klagen ikke til følge.
Klagebyret tilbagebetales klageren.