Erstatning ved manglende indbetaling på ratepension for selvstændig erhvervsdrivende (30 % ordning).
| Sagsnummer: | 186/2007 |
| Dato: | 16-10-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Fejlekspedition - pensionskonti
Ratepension - manglende indbetaling |
| Ledetekst: | Erstatning ved manglende indbetaling på ratepension for selvstændig erhvervsdrivende (30 % ordning). |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Ved en fejl fra indklagedes side blev der i 2006 ikke foretaget et indskud på 135.000 kr. på klagerens ratepension hos indklagede. Klagen vedrører klagerens krav på erstatning i denne forbindelse.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i august 1947, indgik i december 2006 en aftale med indklagede om at indskyde 135.000 kr. på en ratepension under den såkaldte 30 % ordning for selvstændige erhvervsdrivende (pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5). På grund af en fejl hos indklagede blev indskuddet ikke foretaget.
Ved skrivelse af 4. januar 2007 erklærede indklagede sig indstillet på at kompensere klageren for hans økonomiske tab som følge af det manglende indskud. Indklagede fremhævede, at klageren, jf. Ankenævnets praksis, var forpligtet til at medvirke til at begrænse tabet. Da mulighederne for at indskyde på anden vis i 2007 var forholdsvis begrænsede for klageren som selvstændig erhvervsdrivende, kunne indklagede ikke beregne tabet uden at kende klagerens planer for fremtiden, hvorfor klageren blev anmodet om at besvare en række konkrete spørgsmål herom.
Ved skrivelse af 16. april 2007 oplyste klagerens revisor bl.a., at klageren ville overgå til efterløn tidligst i august 2009 og eventuelt herefter i august 2012 til pension. Pensionsudbetalingerne ville højest andrage ca. 160.000 kr. pr. år i 2012. De 135.000 kr., som skulle have været indsat på ratepensionen i 2006, var blevet beskattet med højeste marginalbeskatning svarende til i alt 83.023,14 kr. bestående af skat 70.807 kr., AM-bidrag 10.800 kr. og procenttillæg 1.406,14 kr. Ved pensionsbeskatning med laveste marginal ville beskatningen af 135.000 kr. i 2006 udgøre 25.933 kr. Det var revisorens opfattelse, at indklagede skulle betale en erstatning svarende til differencen mellem højeste marginalbeskatning i 2006 og laveste marginalbeskatning i 2012 med tillæg af det forventede afkast på ratepensionen i seks år og med tillæg af honorar til revisor og advokat.
Ved skrivelse af 26. april 2007 til klagerens advokat tilbød indklagede en samlet godtgørelse på 49.450 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Beløbet blev opgjort således:
"135.000 kr. x 21% (topskat + mellemskat) kr. 28.350
2,5 % af 81.000 (mgl. værdi af skattefradrag)
i 6 år - 12.150
Rente af restskat oplyst til - 2.700
Omkostninger til advokat og revisor incl. moms - 6.250
Samlet godtgørelse kr. 49.450"
Med henvisning til, at klageren i august 2007 fyldte 60 år, rykkede indklagede for en aftale med henblik på sikring af klagerens fremtidige muligheder for indskud på pension.
Ved skrivelse af 10. maj 2007 meddelte klagerens advokat, at godtgørelsen på 28.350 kr. for top- og mellemskat burde forhøjes til 55.674 kr. svarende til den faktisk betalte skat på 81.607 kr. (70.807 kr. + 10.800 kr.) med fradrag af 25.933 kr., jf. revisorens beregninger. Sagen kunne således afsluttes mod indklagedes betaling af 76.774 kr. (55.674 kr. + 12.150 kr. + 2.700 kr. + 6.250 kr.).
Ved skrivelse af 8. juni 2007 tilbød indklagede en godtgørelse på i alt 55.400 kr., hvis klageren, før han i august 2007 fyldte 60 år, indskød 135.000 kr. på ratepensionen og indgik en femårig indbetalingsaftale på et fast årligt beløb, der ikke oversteg 30 % af de kommende års virksomhedsoverskud. Forligsbeløbet på 55.400 kr. indeholdt rente af restskat, 2.700 kr., omkostninger til advokat og revisor 6.250 kr.. De resterende 46.500 kr. dækkede rentetabet som følge af, at fradraget for indskuddet på 135.000 kr. først blev opnået i 2012-2014 (6 % p.a. i fem år) samt forskellen mellem fradragsværdien i 2006 (marginalskattesats 60 %) og i perioden 2012-2014 (bundskat 40 %) ved en diskonteringsrente på 2 %.
Indklagede fremhævede, at der var tale om en beregnet godtgørelse, som ikke nødvendigvis var udtryk for klagerens faktiske tab, idet der bl.a. var stor usikkerhed knyttet til såvel klagerens fremtidige indtægtsforhold og dermed skatteforhold i 2012-2014 som klagerens muligheder for at udnytte 30 % fradraget fuldt ud i de kommende fem år.
Ved skrivelse af 12. juni 2007 accepterede klageren via sin advokat beløbet på 55.400 kr., men afviste betingelserne om indskud af 135.000 kr. og indgåelse af en femårig indbetalingsaftale, idet klageren i stedet i samråd med sin revisor ville vurdere mulighederne for at minimere konsekvenserne af de manglende indskud i 2006.
Ved skrivelse af 25. juni 2007 meddelte indklagede, at man ikke kunne acceptere forligstilbuddet af 12. juni 2007, og at tilbuddet af 8. juni 2007 var bortfaldet.
Parternes påstande.
Den 27. juni 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 55.400 kr.
Indklagede har under sagen til klageren betalt 4.897 kr., svarende til 6 % af 81.607 kr.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede skal dække tabet som følge af det manglende indskud på ratepensionen i 2006. Tabet er af revisor og advokat opgjort til 55.400 kr.
Indklagede kan ikke med rimelighed stille betingelser om indbetaling af 135.000 kr. og indgåelse af en femårig indbetalingsaftale.
Indklagede har anført, at man som udgangspunkt er indstillet på at erstatte klageren det tab, han måtte lide som følge af det manglende indskud i 2006.
Klageren accepterede ikke betingelserne for forligstilbuddet af 8. juni 2007, og man har derfor udmålt erstatningen til 4.897 kr. Beløbet udgør kompensation for det rentetab, som klageren påføres som følge af, at det skattemæssige fradrag for indskuddet på 135.000 kr. ikke opnås i skatteåret 2006, men først i 2007, og stemmer overens med Ankenævnets praksis i lignende sager.
Ifølge klagerens advokats skrivelse af 10. maj 2007 udgør skatteværdien af det manglende indskud 81.607 kr.
Klageren har efter dansk rets almindelige erstatningsregler pligt til at begrænse sit tab. Efter fast praksis i Ankenævnet kan klageren opfylde denne tabsbegrænsningspligt ved hurtigst muligt at indskyde 135.000 kr. på en eksisterende ratepensionsordning. Herved sikrer klageren sig det ønskede skattefradrag af beløbet for 2007.
Efter det oplyste går klageren på pension i 2012. Det forudsættes derfor, at klageren betaler topskat i 2007. Da klageren ydermere har oplyst, at han forventer at kunne udnytte opfyldningsfradraget for erhvervsdrivende de næste fem år, forudsættes det endvidere, at indskuddet fuldt ud kan fradrages i den personlige indkomst i 2007.
Hvis klageren kan dokumentere, at han har indgået en femårig indbetalingsaftale, er man indstillet på at genoverveje forligstilbuddet af 8. juni 2007.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det beror på en fejl hos indklagede, at der i 2006 ikke som aftalt blev indskudt 135.000 kr. på klagerens ratepension, og indklagede har ved skrivelse af 4. januar 2007 til klageren erklæret sig indstillet på at kompensere for klagerens økonomiske tab herved.
Som følge af klagerens uoverensstemmende accept findes indklagede ikke at være bundet af tilbuddene af henholdsvis 26. april og 8. juni 2007.
Ankenævnet finder, at klageren ved indklagedes betaling af 4.897 kr. har fået fuld kompensation for, at skattebesparelsen på 81.607 kr. for indskuddet på 135.000 kr. som følge af indklagedes fejl blev udskudt i 1 år. Det forudsættes herved, at klageren havde mulighed for at foretage det manglende indskud i 2007, og at indskuddet kunne fradrages i topbeskattet indkomst. Hvis disse forudsætninger måtte vise sig ikke at holde, finder Ankenævnet, at der bør ske en omberegning af erstatningsbeløbet.
Ud over ovenstående finder Ankenævnet, at indklagede bør dække det rentetillæg, som klageren som følge af fejlen måtte være blevet pålagt i forbindelse med betaling af restskat. Ifølge revisorens oplysninger af 16. april 2007 udgør beløbet 1.416,14 kr., mens beløbet ifølge indklagedes opgørelser i forligstilbuddene udgør 2.700 kr.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren dennes omkostninger til advokat og revisor forud for indgivelsen af klagen. Det følger af § 16, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at det ikke kan pålægges indklagede at godtgøre sagsomkostninger og gebyrer i forbindelse med klagesagens behandling.
På grund af usikkerheden med hensyn til klagerens fremtidige indtægts- og skatteforhold samt mulighed for yderligere indskud på ratepensionen kan det på nuværende tidspunkt ikke afgøres, om klageren vil lide yderligere tab som følge af den begåede fejl.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale det rentetillæg, som klageren som følge af fejlen måtte være blevet pålagt i forbindelse med betaling af restskat for 2006. Beløbet skal tillægges renter efter renteloven fra den 27. juni 2007. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.