Afgørelse

Indfdrielsesgebyrer

I klagerens ejendom indestod 4 lån til det indklagede realkreditinstitut. Lån 2 var optaget i kreditforening 1 i 1969 og var oprettet på pantebrevsformular XXXII. Pantebrevet indeholdt ingen direkte hjemmel til opkrævning af gebyrer. For så vidt angår misligholdelsesgebyrer m.v., var der en henvisning til statutterne, og derudover en angivelse af, at pantebrevet gav sikkerhed for alle øvrige statutmæssige ydelser. De på tidspunktet for optagelse af lån 2 gældende statutter for kreditforening 1 indeholdt en hjemmel til for repræsentantskabet at godkende vurderingsgebyrer og ekspeditionsgebyrer. Lån 1, 3 og 5 var optaget i kreditforening 2 og oprettet på pantebrevsformular B, der indeholdt en passus om, at låntageren ved sin underskrift på pantebrevet tiltrådte de til enhver tid gældende vedtægter. De gældende vedtægter for kreditforening 2 indeholder en hjemmel til for bestyrelsen at fastsætte de nærmere vilkår og retningslinier for selskabets udlån, herunder om låntagernes pligt til betaling af indskud, stiftelsesprovisioner, bidrag eller andre gebyrer. I forbindelse med opkrævningen af terminsydelserne for december termin 1995 gav klageren ultimo december 1995 instituttet besked om, at lånene ville blive indfriet. Lånene blev indfriet efter straksopsigelse medio februar 1996. I forbindelse med indfrielserne blev der opkrævet morarenter samt indfrielsesgebyrer på 200 kr. pr. lån.

Klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at instituttet uberettiget havde opkrævet indfrielsesgebyrer. Instituttet påstod frifindelse.

Lån 2: Et flertal i Nævnet fandt ikke, at pantebrevet indeholdt den fornødne hjemmel til at opkræve indfrielsesgebyr. Et mindretal fandt, at der gennem henvisningen i pantebrevet til statutterne var den fornødne hjemmel til at opkræve indfrielsesgebyr. Lån 1, 3 og 5: Et andet flertal fandt, at der gennem den direkte henvisning i pantebrevene til, at debitor er underkastet vedtægterne, der indeholder bestemmelser om opkrævning af gebyrer, var den fornødne hjemmel hertil. Dette flertal fandt endvidere ikke grundlag for ud fra en rimelighedsvurdering at afskære instituttet fra at opkræve gebyrerne. Et andet mindretal fandt ikke, at der i aftalegrundlaget var den tilstrækkelige klare hjemmel til opkrævning af de omhandlede gebyrer. Dette mindretal fandt endvidere ikke, at det var ydelser, som klageren kunne forvente ville blive gebyrbelagt, herunder fordi ydelserne ikke var gebyrbelagte ved låneoptagelsen. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallene, og instituttet blev tilpligtet at tilbagebetale klageren indfrielsesgebyret på 200 kr. for lån nr. 2.