Afgørelse

Indsigelse om fejlagtig indbetaling af låneprovenu på garantbeviser i Sparekassen Spar Mors i december 2007 og om mangelfuld rådgivning. Krav om nedsættelse af garantiprovision på forhåndslån.

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling af garantikapital for 286.000 kr. i Spar Mors begrundet i påstand om, at beløbet ved en fejl i sparekassen blev indsat på klagerens garantbeviser. Krav om nedsættelse af garantiprovision på forhåndslån.

Sagens omstændigheder.

Den 1. marts 2002 tegnede klageren garantbeviser for 5.000 kr. i Sparekassen Spar Mors. Den 1. august 2002 tegnede klageren garantbeviser for yderligere 5.000 kr. Beløbet på i alt 10.000 kr. stod på en garantbeviskonto (kontonummer -013). Renterne, der løbende blev tilskrevet på kontoen blev overført til en separat g-konto (kontonummer -005).

Den 30. november 2007 blev garantbeviskontoen opgjort. Samme dag tegnede klageren garantbeviser for 20.000 kr. via sin pensionsordning i sparekassen.

Efter det oplyste hjemtog klageren i slutningen af 2007 via sparekassen et forhåndslån på 962.000 kr. i Totalkredit bl.a. til finansiering af klagerens tilkøb af jord og en ombygning af klagerens faste ejendom.

Den 19. december 2007 blev 420.000 kr. af låneprovenuet indsat på en nyoprettet garantbeviskonto (kontonummer -815) i sparekassen.

Af kontooversigten pr. den 31. december 2007 for klagerens engagement fremgår garantbeviskonto -013 som udgået. På garantbeviskonto -815 fremgår et indestående på 420.000 kr. og på g-kontoen (-005) et indestående på 23.879 kr. Endvidere fremgår bl.a. en garantkassekredit nr. -868 med et indestående på 32.659,79 kr.

Af kontooversigten fremgår en opfordring til at blive garant i sparekassen, jf. følgende tekst:

"Bliv garant i din lokale sparekasse Spar Mors og få medindflydelse.
Du får en høj indlånsrente p.t. 4,5 % og 5 % samt mulighed for en Garantikassekredit max. kr. 30.000 pr. pers. til p.t. 6,75 % p.a.
Kontakt din lokale afdeling hvis du vil vide mere."

Den 17. januar 2008 blev der overført 44.000 kr. fra garantbeviskonto -815 til klagerens kapitalpension, og den 27. februar 2008 blev der hævet 90.000 kr. på garantbeviskontoen.

Morsø Bank overtog i efteråret 2008 aktiviteterne i Sparekassen Spar Mors, bortset fra forpligtelser over for garanter. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation. Herved gik restindeståendet på 286.000 kr. på klagerens garantbeviskonto -815 tabt.

Parternes påstande.

Den 9. februar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 286.000 kr. og frafalde garantiprovision på forhåndslånet.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at den ekspederende medarbejder i sparekassen kontaktede ham telefonisk efter hjemtagelsen af realkreditlånet med forespørgsel om, hvor pengene skulle placeres. Han svarede, at pengene skulle ind på hans kassekredit, da han skulle bruge dem løbende til istandsættelsen af ejendommen. Ifølge medarbejderen var det bedre at sætte beløbet på garantkontoen, som gav mere i rente og fungerede ligesom en kassekredit, hvilket han sagde ok til. I strid med det aftalte placerede sparekassen pengene i garantbeviser. Garantbeviskontoen var uegnet til formålet, som var en byggekredit.

Baggrunden for, at han i 2002 tegnede garantbeviser var, at Sparekassen Spar Mors ikke kunne tilbyde en højrentekonto. I stedet blev der etableret en garantbeviskonto og en såkaldt g-konto. Han modtog ingen information om risiko ved tegning af garantbeviser, herunder hverken et egentligt garantbevis, vedtægter eller andet informationsmateriale. Risikoen fremgår heller ikke, af hverken garantmødeinvitationer, årsopgørelser eller kontoudtog.

Garantbeviserne for 420.000 kr. var omfattet af MiFID-reglerne, der trådte i kraft den 1. november 2007 eller i hvert fald de dagældende god skik regler. Sparekassen var således forpligtet til at yde fyldestgørende rådgivning og dokumentere rådgivningen.

Der foreligger ikke nogen aftale om betaling af garantiprovision. Betalingen af garantiprovision begyndte først den 15. juli 2009 eller mere end et halvt år efter Morsø Banks overtagelse af Sparekassen Spar Mors.

Han kan ikke færdiggøre ombygningen og dermed få afsluttet lånesagen, der årligt koster ham ca. 16.000 kr. i garantiprovision. Han betaler således garantiprovision af lånets hovedstol på 962.000 kr., fordi han mangler 250.000 kr. til at færdiggøre byggeriet.

Ombygningen var planlagt gennemført over to år, og der burde derfor have været optaget to separate lån til henholdsvis jordtilkøbet og ombygningen frem for et samlet lån.

Banken bør frafalde garantiprovisionen, i hvert fald således at han stilles som om han alene havde betalt garantiprovision af et beløb på 250.000 kr. fra lånets udbetaling og indtil hans konto i Sparekassen Spar Mors blev lukket i oktober 2008.

Morsø Bank har anført, at der ifølge Sparekassen Spar Mors blev ydet ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital, samt konsekvenserne heraf i tilfælde af sparekassens konkurs.

Da klageren i 2002 blev garant modtog han garantbeviser i papirformat, der beskrev betingelserne for at være garant, herunder at garanten ikke har krav på at få garantbeviset indløst.

Som garant er klageren årligt blevet indbudt til garantmøde, hvor der blev orienteret om sparekassens økonomi, ligesom der blev afholdt valg til repræsentantskabet mv. Klageren var stemmeberettiget ved disse valg.

Tilskrevne renter af garantbeviser blev overført til g-kontoen. Dette viser en klar adskillelse mellem kontiene, og at der ikke for garantbevisernes vedkommende var tale om almindelige indlån.

Det fremgår tydeligt af årsopgørelsen for 2007, at klageren havde garantbeviser for 420.000 kr. Klageren, der kendte vilkårene for garantbeviser, herunder risikoen, burde have reageret, hvis han var uenig i placeringen.

Spar Mors havde et højrentekonto-produkt, men klageren valgte i stedet garantbeviserne.

Et garantbevis er ikke et værdipapir efter definitionen i MIFID direktivet. Markedsføring og rådgivning om garantbeviser er således ikke omfattet af reglerne i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Det erkendes, at man ved de seneste to forhøjelser af klagerens garantbeviser ikke har levet op til § 6 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om skriftlighed.

Klageren var i kraft af sin mangeårige erfaring som garant, deltagelse i garantmøder og modtagelse af garantbeviser i papirformat m.m. utvivlsomt vidende om indskuddenes status som ansvarlig kapital.

Sparekassens rådgivning om at placere låneprovenuet på en garantbeviskonto i stedet for en lavere forrentet byggekonto skal ses i lyset af, at sædvanen i sparekassen har været, at man normalt har tilladt garanterne at hæve af den indskudte kapital.

Rentesatsen på en byggekonto er baseret på mange udtræk på anfordring og er betydeligt lavere end på en garantbeviskonto. I perioden december 2007 - november 2008 blev der kun hævet to gange på klagerens garantbeviskonto. Den ene hævning vedrørte indskud på kapitalpension. Hævemønsteret på garantbeviskontoen var således atypisk i forhold til en byggekonto.

Betingelserne for hjemtagelse af forhåndslånet blev gennemgået med klageren, som også kendte fristen på to år til færdiggørelse af istandsættelsen. På den baggrund afvises klagerens krav om tilbagebetaling af garantiprovision, herunder ligeledes kravet om nedbringelse af grundlaget for beregningen af garantiprovisionen.

På baggrund af en besigtigelse af klagerens ejendom har realkreditinstituttet indrømmet klageren en fristforlængelse til foråret 2010.

Bankens beregning af garantiprovision er normal procedure. I lighed med andre brancher beregner banken sig betaling for sine ydelser. Da bankens garanti over for realkreditinstituttet omfatter et lån på 962.000 kr. beregnes bankens provision også heraf. Beregningen startede først den 15. juli 2009, idet konverteringen af kunderne fra det tidligere Sparekassen Spar Mors til bankens edb-system og dermed etableringen af garantien først var afsluttet på dette tidspunkt.

På tidspunktet for klagerens garantindskud anså man det ikke for en reel mulighed, at garanterne skulle komme i en situation, hvor den indskudte kapital ville være tabt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at placeringen af provenuet på 420.000 kr. af forhåndslånet i garantbeviser må anses for usædvanlig, navnlig under hensyn til risikoen ved placeringen, herunder risikoen i forhold til realkreditinstituttet, der havde udbetalt lånet til brug for klagerens istandsættelse af sin ejendom.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund – udtaler herefter:

Det fremgik imidlertid klart af årsopgørelsen pr. den 31. december 2007, at forhåndslåneprovenuet på 420.000 kr. var placeret på en garantbeviskonto. Det må lægges til grund, at klageren, der havde været garant siden 2002, vidste eller burde have vidst, at garantbeviser var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Vi finder på den baggrund, at klageren ved at undlade at reagere på årsopgørelsen accepterede placeringen og den risiko, der var forbundet hermed.

Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand om, at Morsø Bank skal betale 286.000 kr. ikke tages ikke til følge.

To medlemmer – Carsten Holdum og Karin Ladegaard - udtaler:

At placere pengene til et byggeri i garantbeviser svarer til at placere sin pensionsopsparing i lotterisedler i Klasselotteriet. Det giver ikke nødvendigvis et tab, det kan oven i købet give overskud, men kunden løber den risiko at tabe penge, som ikke kan tåles tabt. Det gælder dertil for en byggesag, at når pengene tabes, kan byggeriet ikke færdiggøres, hvorved tabet stiger. Det fremgår, at pengene placeres i garantbeviser enten uden kunden samtykke eller i hvert fald på sparekassens anbefaling. Dette findes i sig selv at være en urigtig disposition, for hvilken sparekassen ifalder ansvar. Dette gælder i hvert fald, når sparekassen har en egen økonomisk interesse i at kundernes midler anbringes som garantkapital. For når en sparekasse er i økonomiske vanskeligheder og søger mere kapital, er kundernes penge den billigste finansieringskilde; konkret aflønnes kundernes risikovillige kapital med 4,5% p.a., hvilket er betydeligt lavere end en sammenlignelig risiko, idet aktiemarkedet aflønnes med anslået 7% p.a. Da sparekassen således både har lavet en objektiv forkert placering af pengene, og selv har haft en økonomisk fordel hermed, findes erstatningsansvaret ikke at bortfalde blot fordi kunden ikke opdager fejlen ved at nærlæse sin årsopgørelse, hvorved der i øvrigt lægges vægt på, at sparekassen selv har valgt en for kunderne indviklet sprogbrug med ordene garantkonto og garantkapital, hvor den ene type er et beskyttet indskud og den anden ansvarlig kapital.

Vi stemmer derfor for, at Morsø Bank til klageren skal betale 286.000 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Banken har ikke fremlagt dokumentation for sit krav om garantiprovision. Ankenævnet finder derfor, at banken skal frafalde garantiprovision i hvert fald for perioden indtil udløbet af realkreditinstituttets fristforlængelse til foråret 2010. Det bemærkes, at det er uoplyst, om der på dette tidspunkt er blevet indgået en aftale mellem klageren og banken om fortsat garantistillelse og herunder om garantiprovision.

Der er ikke grundlag for at nedsætte garantiprovisionen i forhold til lånets størrelse.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Morsø Bank skal frafalde garantiprovision for klagerens forhåndslån som ovenfor anført.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.