Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning og indsigelse mod dispositioner i forbindelse med samlivsophævelse, herunder hævninger på fælles budgetkonto.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning og indsigelser mod dispositioner i forbindelse med samlivsophævelse, herunder hævninger på fælles budgetkonto.

Sagens omstændigheder

I 2007 blev klageren kunde i den daværende Andelskassen J.A.K., hvor hans daværende kæreste H i forvejen var kunde. Samme år købte klageren og H en fælles fast ejendom for 1.145.000 kr.

Ejendommen var behæftet med et realkreditlån på 1.054.000 kr. og et ejerpantebrev på 395.000 kr. Ejerpantebrevet var underpantsat til pengeinstituttet P.

I 2010 ophævede klageren og H samlivet, og klageren flyttede fra ejendommen. Andelskassen har oplyst, at den blev bekendt med samlivsophævelsen den 3. august 2010.

Af kontoudskriften for klagerens og H’s fælles budgetkonto i andelskassen fremgår, at klageren og H indsatte henholdsvis 4.000 kr. og 8.500 kr. pr. måned. Pr. den 30. september 2010 blev beløbene ændret til henholdsvis 3.000 kr. og 6.000 kr.

Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2010 for klagerens engagement udgjorde klagerens gæld til andelskassen i alt 67.126 kr. fordelt med 48.122 kr. på en lønkonto (konto nr. -993), 17.439 kr. på et billån og 1.565 kr. på en konto med hævekort (konto nr. -234). På den fælles budgetkonto var der et indestående på 8.067 kr.

Klagerens indbetalinger på 3.000 kr. pr. måned på den fælles budgetkonto fortsatte til og med den 29. april 2011, hvorefter de ophørte.

Klagerens lønindtægt blev herefter indsat på en konto i et andet pengeinstitut.

Andelskassen udarbejdede en opgørelse (”mellemregningsbilag”) over private udgifter for H og klageren, der i perioden 5. maj 2010 - 5. april 2011 var betalt via den fælles budgetkonto. Ifølge opgørelsen var der betalt private udgifter for H på i alt 20.490,59 kr. og for klageren på i alt 4.000 kr. Den 12.maj 2011 sendte andelskassen mellemregningsbilaget og kontoudskrifter til klageren med et forslag til udligning mellem parterne via deres separate konti.

Ved e-mail af 22. maj 2011 til andelskassen meddelte klageren, at hans afdrag på huset stoppede, og at der således ikke skulle overføres flere penge til fælleskontoen. Klagerens begrundelse var, at andelskassen ikke havde opfyldt indgåede aftaler, og gentagne forsøg fra H’s side på at ødelægge salg af huset.

Ved e-mail af 30. maj 2011 til andelskassen anførte klageren:

”Alt i forhold til huset skal stoppes fra min side.. hvad [H] gør er jo op til hende, da hun burde betale husleje til mig..

Jeg har forsøgt flere gange at få en ordning på det så der også var en fordel til min side. Vi har jo lavet flere aftaler på skrift som enten er blevet væk eller ikke fuldført!”

Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2011 var klagerens gæld til andelskassen steget til i alt 110.973 kr. På den fælles budgetkonto var der et indestående på 8.996 kr.

Den 23. februar 2012 blev der afholdt et møde mellem klageren og andelskassen, hvor klageren meddelte, at han overvejede at købe ejendommen med henblik på at undgå at realisere et tab. Forud for mødet havde andelskassen sendt kontoudskrifter vedrørende engagementet til klageren.

Den 25. juni 2012 sendte klageren en klage til andelskassen. Klageren anførte blandt andet, at andelskassen ikke havde opfyldt løfter om godtgørelser vedrørende dispositioner på fælleskontoen og om omlægning af hans kassekredit til et lån. Endvidere havde klageren konstateret et tab på 150.000 kr. vedrørende salg af ejendommen, idet et købstilbud fra en nabo til ejendommen tilsyneladende var blevet nedsat fra 1 mio. kr. til 850.000 kr. på grund af andelskassen.

Ved brev af 13. juli 2012 afviste andelskassen klagen.

Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2012 var klagerens gæld til andelskassen steget til i alt 127.515 kr. På den fælles budgetkonto var der et indestående på 4.424 kr.

Gælden på klagerens lønkonto -993 overgik til inkasso hos en advokat, som ved brev af 7. juni 2013 anmodede klageren om at betale 115.311,66 kr., hvoraf 4.125 kr. var inkassoomkostninger.

Ved e-mail af 17. juni 2013 til advokaten gjorde klageren indsigelse mod beløbets størrelse. Klageren anførte, at der var foretaget hævninger og deraf følgende rentetilskrivninger, som han ikke hæftede for, og at hans gæld til andelskassen derfor ikke oversteg 34.000 kr.

Ved brev af 22. oktober 2013 afviste andelskassens advokat klagerens indsigelser og opgjorde andelskassens samlede tilgodehavende hos klageren til 136.737,82 kr.

Ved brev af 13. december 2013 til klageren meddelte advokaten, at andelskassen anså sig for berettiget til det fulde beløb som opgjort i brevet af 22. oktober 2013, men at den ”for at imødekomme de misforståelser, der har været,” var indforstået med at tilbageføre renter for 2013 på i alt 13.413,93 kr. på konto -993, at godskrive klageren 9.143,85 kr. på grundlag af mellemregningsbilaget og at sætte renterne på engagementet i bero fra den 22. november 2013. Advokaten opgjorde herefter andelskassens krav til 119.991,27 kr. Klageren hverken betalte beløbet eller underskrev frivilligt forlig på beløbet inden fristen for forligstilbuddet udløb den 20. december 2013.

Ved stævning af 28. april 2014 anlagde andelskassen retssag mod klageren med krav om betaling af 152.849,18 kr. med tillæg af procesrenter. Klageren gjorde indsigelse mod kravet.

I et retsmøde den 2. juli 2014 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Den 23. juli 2014 indgav klageren en klage over andelskassen til Ankenævnet med krav om en erstatning på 150.000 kr., refusion af hans indbetalinger på den fælles budgetkonto i perioden efter samlivsophævelsen og en korrekt opgørelse af fællesengagementet.

Ved e-mail af 23. juni 2015 til klageren og dennes nye kæreste oplyste realkreditinstituttet om mulighederne for, at de kunne overtage ejendommen med udgangspunkt i en købesum på 850.000 kr. mellem klageren og H, idet realkreditinstituttet kunne godkende klageren og kæresten til gældsovertagelse af en del af gælden.

Ved en efterfølgende e-mail til klageren og kæresten anførte realkreditinstituttet blandt andet:

”Jeg kan desværre ikke melde tilbage med en afklaring.

Der er fredag i sidste uge kommet en mail fra [H’s] bankmand, med oplysning om at [H] har gjort nye overvejelser, så hun igen ønsker at blive boende og gerne vil have undersøgt nogle nye muligheder. …

Synes vi var nået rigtig langt og oplægget var en god løsning, så ærgerligt, det nu ser ud til at vi er tilbage ved startlinjen, i stedet for tæt på målstregen….”

Andelskassen har under sagen oplyst, at billånet er blevet forrentet med 9%-10,75%. Rentesatsen for bevilget og ubevilget overtræk på de øvrige konti var henholdsvis 12,50% og 18,50%.

Klageren har under sagen fremlagt en opgørelse, hvorefter hans gæld til andelskassen er begrænset til 34.088,77 kr., idet klageren har fratrukket et modkrav på i alt 85.650,71 kr. Modkravet består af 10.182,63 kr. vedrørende rentekompensation for perioden 30. marts 2010-31. december 2011, 16.490,69 kr., jf. mellemregningsbilaget, 10.977,49 kr. vedrørende yderligere betalte udgifter for H og 48.000 kr. vedrørende klagerens betalinger til den fælles budgetkonto i perioden 30. marts 2010 - 29. april 2011.

Den 5. oktober 2015 blev andelskassen overtaget af Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet (Andelskassen J.A.K.) har under sagen nedsat kravet jf. stævningen med 426,08 kr.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens endelige påstand således, at Finansiel Stabilitet (Andelskassen J.A.K.) skal nedsætte sit krav mod ham til 34.088,77 kr. og betale en erstatning til ham for tab på ejendommen ved en eventuel tvangsauktion.

Finansiel Stabilitet (Andelskassen J.A.K.) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at andelskassen ydede dårlig rådgivning, foretog uretmæssige hævninger på hans konto til dækning af H’s udgifter og blandede sig uretmæssigt vedrørende ejendommen, herunder vedrørende salg af denne. Andelskassen opfyldte ikke indgåede aftaler, herunder om låneomlægning, betaling af mellemregning og stop for betalinger til ejendommen.

Andelskassen overtog og ”kørte” forløbet vedrørende samlivsophævelsen og varetog i den forbindelse H’s interesser.

Andelskassen pålagde ham at indbetale 3.000 kr. til huset selvom han var flyttet, hvilket var urimeligt. Tværtimod burde H og hendes voksne søn, der også boede på ejendommen, have betalt husleje til ham.

Huset kunne have været udlejet, hvilket andelskassen modsatte sig.

Fælleskontoen burde have været lukket og opgjort.

Han og hans nye kæreste blev godkendt af realkreditinstituttet til at overtage ejendommen. Overtagelsen blev ikke til noget, fordi andelskassen meddelte realkreditinstituttet, at H havde førsteret til huset. Den fremlagte mail fra realkreditinstituttet dokumenterer, at andelskassen har modarbejdet en løsning, der indebar, at ejendommen blev overtaget af ham. Andelskassen bør erstatte tabet, hvis ejendommen herefter bliver solgt på tvangsauktion.

Andelskassen indvilgede i at nedsætte renterne på gælden, hvilket imidlertid aldrig skete. Det af andelskassen anførte om, at der blev udarbejdet et gældsbrev vedrørende omlægningen bestrides og er heller ikke dokumenteret af andelskassen.

Uanset det oplyste om bail-in regler bør andelskassens krav mod ham i hvert fald bortfalde.

Finansiel Stabilitet (Andelskassen J.A.K.) har anført, at klageren har fået relevant og fyldestgørende rådgivning.

Andelskassen var ikke involveret i ejendomskøbet.

Det af klageren anførte om utidig indblanding bestrides. Andelskassen har alene reflekteret på henvendelser fra parret, og alle tiltag var resultater af fælles aftaler.

Indbetalingerne på den fælles budgetkonto efter samlivsophøret, skete i henhold til klagerens og H’s egen aftale. Beløbenes størrelse blev fastsat under hensyn til, at klageren samtidig måtte afholde udgifter til en anden bolig. Formålet var at undgå, at ejendommen blev nødlidende.

Det bestrides, at andelskassen involverede sig i salget af ejendommen og parrets mellemværende i øvrigt. Andelskassen forsøgte alene at bidrage til løsning af de problemer, der opstod. Andelskassen har ikke modsat sig løsninger vedrørende ejendommen, herunder at denne blev overtaget af klageren. Andelskassen har heller ikke modsat sig, at ejendommen blev udlejet.

Andelskassen er ikke bekendt med, at der skulle være udsigt til, at ejendommen sælges på tvangsauktion.

Mellemregningsbilaget blev udarbejdet med henblik på at imødekomme klageren, der rejste indsigelse om, at der i hans disfavør var betalt private udgifter via fælleskontoen. Bilaget skulle danne grundlag for en udligning via parrets konti. Da klageren imidlertid flyttede sine aktiviteter til et andet pengeinstitut, afventede andelskassen det videre forløb. Mellemregningsbilaget indgik efterfølgende i forligsforhandlinger i efteråret 2013 og nytåret 2014.

På et møde med klageren den 23. februar 2012, hvor klageren gav udtryk for, at han overvejede at overtage huset, forelagde andelskassen et gældsbrev vedrørende omlægning af klagerens gæld til en lavere rente. Gældsbrevet vedrørende omlægningen blev imidlertid aldrig underskrevet af klageren.

Klageren bærer selv ansvaret for et eventuelt værditab på ejendommen. Ejendommen er ikke solgt, og klageren har derfor ikke realiseret noget tab. Efter Finansiel Stabilitets overtagelse af andelskassen må det endvidere forventes, at et eventuelt erstatningskrav ifølge de såkaldte Bail-in regler vil blive nedskrevet fuldt ud og således er tabt, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse virksomheder §§24-25.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at andelskassen, da den blev bekendt med samlivsophævelsen, havde pligt til at sikre, at klageren og H ikke kunne hæve på den fællles konto uden samtykke fra den anden part.

Ankenævnet lægger til grund, at det mellem klageren og H nærmere blev aftalt, hvorledes der skulle forholdes med den fælles konto, herunder at klageren fortsat skulle indbetale til kontoen.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Finansiel Stabilitet (Andelskassen J.A.K.) er forpligtet til at betale erstatning.

Finansiel Stabilitet (Andelskassen J.A.K.) har under sagen nedsat sit krav mod klageren med 426,08 kr. Ankenævnet finder ikke, at andelskassen er forpligtet til at nedsætte kravet yderligere.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.