Indsigelse mod oprettelse af garantbørs og afvisning af udbetaling af garantkapital til et dødsbo.
| Sagsnummer: | 176/2017 |
| Dato: | 05-12-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Garantbeviser - opsigelse
Garantbeviser - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod oprettelse af garantbørs og afvisning af udbetaling af garantkapital til et dødsbo. |
| Indklagede: | Den Jyske Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod oprettelse af garantbørs og afvisning af udbetaling af garantkapital til et dødsbo.
Sagens omstændigheder
Klageren i sagen er Boet efter nu afdøde M repræsenteret ved en af fire privatskiftende arvinger i dødsboet, A, i henhold til skiftefuldmagt. M var de privatskiftende arvingers mor.
M var kunde i Den Jyske Sparekasse. På et ikke nærmere oplyst tidspunkt tegnede M garantkapital for 140.000 kr. med en løbetid på tre år. Den 22. december 2011 blev det aftalt, at garantkapitalens løbetid blev ændret til et år.
I august 2013 sendte sparekassen et brev til sine garanter om, at sparekassen havde indført en garantbørs:
”… Bestyrelsen i Den Jyske Sparekasse har tidligere truffet beslutning om, at sparekassen skal have en solvensmæssig overdækning på 3 % eller mere. På baggrund af øgede nedskrivninger vil sparekassens solvensmæssige overdækning falde til under 3 % i en periode. Derfor har bestyrelsen i henhold til § 3.2 i vedtægterne besluttet, at der fra og med den 14. august 2013 indføres en garantbørs, som også omfatter allerede opsagt garantkapital.
Opsigelsesperioden på din garantkapital er uændret. Fra garantbørsen vil indløsning af garantkapital finde sted i takt med, at andre kunder tegner ny garantkapital. En gang om måneden gøres det op, hvor meget garantkapital der er tegnet – og dermed hvor meget opsagt garantkapital, der kan udbetales.
Opsagt garantkapital vil fremover automatisk blive overført til garantbørsen ved opsigelsesperiodens ophør. I forbindelse med overførslen til garantbørsen modtager garanten et brev med information om, at den opsagte garantkapital nu er overført til garantbørsen. …”
Følgende fremgik af sparekassens vedtægter af 21. marts 2013, der var gældende på tidspunktet for indførelse af garantbørsen:
"… 3.2 Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantkapital indløse helt eller delvist, og ingen garant har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantkapital, såfremt antallet af stemmer dermed ikke bringes under 1.000, såfremt garantkapitalen ikke bliver mindre end kr. 1.000.000, såfremt sparekassens basiskapital ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed og såfremt sparekassen har den fornødne lovpligtige forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. …
…
3.4 Ved garantens død er sparekassen berettiget til at ophæve garantforholdet. Ophævelse af garantforholdet kan dog kun ske, såfremt sparekassens basiskapital efter frigørelse af garantikapitalen ikke derved bringes under kravet i vedtægternes § 3 stk. 2. ”
Af et brev af 27. december 2013 fra sparekassen til M fremgik, at M havde opsagt sin garantkapital pr. den 27. december 2013, og at den opsagte garantikapital pr. denne dato blev noteret i garantbørsen.
I december 2014 sendte sparekassen forud for ikrafttræden af nye EU- regler pr. den 1. januar 2015 et brev til sine garanter om ændrede regler for opsigelse af garantkapitalen og for, hvornår garantkapital, der ønskedes udbetalt, blev overført til garantbørsen. For M’s vedkommende var der ingen ændringer, idet hendes garantkapital forblev noteret i garantbørsen med datoen den 27. december 2013.
Sparekassen har oplyst, at den indtil slutningen af 2016 havde en praksis om at udbetale garantkapital til dødsboer. I slutningen af 2016 besluttede sparekassens ledelse, at reglerne om garantbørsen også skulle være gældende for dødsboer.
Den 6. februar 2017 afgik M ved døden, og boet blev overtaget til privat skifte af hendes fire børn.
I forbindelse med behandlingen af dødsboet kontaktede A sparekassen og bad om at få udbetalt garantkapitalen.
Sparekassen afslog dette og oplyste, at udbetaling alene ville finde sted i overensstemmelse med noteringen på garantbørsen.
Sparekassen har oplyst, at bestemmelsen i § 3.4 i sparekassens vedtægter af 21. marts 2013 ved senere vedtægtsændringer fortsat var en del af sparekassens vedtægter. Ved en vedtægtsændring i 2015 blev nummereringen af bestemmelsen ændret til § 3.5, og ordlyden blev, uden at der var nogen realitetsændringer, justeret til følgende:
”3.5. Ved garantens død er sparekassen berettiget til at ophæve garantforholdet. Ophævelse af garantforholdet kan dog kun ske, såfremt betingelserne for indløsning som anført i § 3.2 er opfyldt.”
Den ovennævnte bestemmelse er medtaget uændret som § 3.5 i sparekassens gældende vedtægter.
Parternes påstande
Den 30. maj 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal udbetale garantkapitalen til boet senest 12 måneder efter dødsdagen.
Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at M i forbindelse med tegningen af garantkapitalen fik oplyst, at hun kunne få udbetalt garantkapitalen med et års varsel. Hun lagde vægt på, at hun havde mulighed for at få pengene udbetalt, hvis hun kom i en situation, hvor hun skulle bruge dem.
Den af sparekassen anførte dato for M’s opsigelse af garantkapitalen i 2013 er ikke korrekt, idet M opsagde garantkapitalen på et møde i sparekassen i efteråret 2012.
Efter M’s opsigelse af garantkapitalen kontaktede A på vegne M sparekassen flere gange for at få udbetalt garantkapitalen og fik at vide, at M stod godt placeret i køen til udbetaling på garantbørsen, og at der muligvis ville kunne udbetales i 2014 eller i 2015.
I december 2016 fik A at vide, at garantkapital kun blev udbetalt til dødsboer i forbindelse med dødsfald.
Efter M døde i februar 2017 fik A oplyst, at garantbørsen nu også omfattede dødsboer, og at sparekassen ikke længere udbetalte garantkapital i forbindelse med dødsfald.
På baggrund af de informationer, som A fik af sparekassen i december 2016, var arvingerne i boet efter M i god tro om, at garantbeviserne ville blive udbetalt efter, at M afgik ved døden. Hvis indestående beløb i dødsboer alene havde et mindre omfang, forekommer det uforståeligt, at sparekassens ledelse indførte en regel, som den nu påstår har været der i et stykke tid, og i den forbindelse anfører, at arvinger/dødsboer bliver forfordelt.
En garantkapital på 140.000 kr. kan efter boets forhold ikke betragtes som et indestående af ”mindre omfang”.
Sparekassens beslutning om at inddrage garantkapital tilhørende dødsboer tyder på, at sparekassen er i en meget værre situation end umiddelbart antaget. Sparekassens kapitalgrundlag burde ikke kunne ændre sig så meget på så kort tid.
Uanset sparekassens økonomiske situation bør dødsboet afsluttes, hvilket betyder, at garantbeviserne skal udbetales set i lyset af sagens gang, og de informationer og retningslinjer, der i processen tidligere er udstukket af sparekassen.
Sparekassen kan ikke påtvinge arvingerne i Boet efter M at fordele garantbeviserne imellem sig og dermed at være kunde/investor i sparekassen. Garantbeviserne skal derfor udbetales senest i forbindelse med boopgørelsen 12 måneder efter dødsdagen.
Hvis aktiverne i boet ikke er blevet realiseret senest 12 måneder efter dødsdagen, vil skifteretten i stedet beskikke en bobestyrer og boet vil overgå til bobestyrerbehandling. Bobestyreren kan herefter beslutte, om aktiverne i boet skal realiseres, herunder om garantbeviserne skal udbetales.
Den Jyske Sparekasse har anført, at sparekassen i august 2013 vedtog at oprette en garantbørs. Beslutningen skete i henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, hvorefter det påhviler ledelsen at sikre det fornødne kapitalberedskab. Det fremgik af sparekassens vedtægter § 3, stk. 2, at ingen garant har krav på at få udbetalt garantkapitalen.
M opsagde garantkapitalen pr. den 27. december 2013, og den opsagte garantkapital blev denne dato noteret i garantbørsen, jf. sparekassens brev af 27. december 2013 til M.
De ændrede regler pr. den 1. januar 2015 fik ingen betydning for M, idet hendes garantkapital forblev noteret i garantbørsen med datoen den 27. december 2013. M’s garantkapital havde således en bedre placering i garantbørsen end den garantkapital, der overgik til garantbørsen pr. den 1. januar 2015.
Sparekassen har på intet tidspunkt meddelt garanterne, hvilke tidsmæssige forventninger, de kunne have til at få garantkapitalen udbetalt, da den ikke kunne vide, hvor meget garantkapital, der ville blive nytegnet.
Sparekassen har endvidere ikke givet M eller klageren tilsagn om, at garantkapitalen ville blive udbetalt ved M’s død.
Sparekassen var berettiget til at ændre praksis, således at dødsboer fremadrettet blev underlagt de samme regler som gjaldt for andre garanter på garantbørsen. Praksisændringen blev gennemført inden for rammerne af de gældende vedtægter, og det var derfor ikke nødvendigt at informere garanterne herom.
Arvingerne i Boet efter M har mulighed for at foretage en fordeling af garantkapitalen imellem sig, og garantkapitalen forhindrer således ikke en endelig boopgørelse inden for tidsfristen.
Garantkapitalen er ikke tabt, idet sparekassen arbejder målrettet imod en børsnotering i 2019, hvor garantkapitalen i givet fald konverteres til aktier.
Sparekassen har håndteret sagen på baggrund af sparekassens vedtægter og de beslutninger, som sparekassens ledelse er forpligtet til at efterleve.
Ankenævnets bemærkninger
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt tegnede M garantkapital i Den Jyske Sparekasse for 140.000 kr. med en løbetid på tre år. Den 22. december 2011 blev det aftalt, at garantkapitalens løbetid blev ændret til et år.
I august 2013 lukkede sparekassen for indløsning af garantkapital og indførte en garantbørs. Dette var begrundet i, at sparekassens solvensmæssige overdækning ville falde til under den af bestyrelsen vedtagne overdækning.
M opsagde garantkapitalen pr. den 27. december 2013, og den opsagte garantkapital blev denne dato noteret i garantbørsen.
Det følger af sparekassens vedtægter § 3, stk. 2, at ingen garant har krav på at få sin garantkapital indløst. Af § 3, stk. 5, i sparekassens vedtægter følger endvidere, at sparekassen ved en garants død er berettiget til at ophæve garantforholdet. Dødsboet efter en garant har således ikke i medfør af bestemmelsen krav på at få sin garantkapital indløst uanset sparekassens solvensmæssige forhold.
Ankenævnet finder, at sparekassens beslutning om pr. 14. august 2013 at lukke for indløsning af garantkapital var forenelig med sparekassens vedtægter. Tilsvarende gælder for beslutningen om at etablere en garantbørs.
Ankenævnet finder endvidere, at sparekassens beslutning om at ændre sin hidtidige praksis, således at dødsboer blev underlagt de samme regler som gjaldt for andre garanter på garantbørsen, var i overensstemmelse med sparekassens vedtægter, og at sparekassen var berettiget til at ændre praksis uden at informere garanterne herom.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret, at sparekassen har indestået klageren for, at garantkapitalen kunne udbetales ved M’s dødsfald.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge sparekassen at udbetale klagerens garantkapital.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.