Afgørelse

Låneudbetaling. Modregning af restancer.

Klagerne ejede sammen et fritidshus. Derudover ejede klager 1 en anden ejendom, hvori der indestod lån til det indklagede realkreditinstitut. Klagerne indgik i oktober 1997 aftale om salg af fritidshuset pr. 15. oktober 1997. Ifølge købsaftalen skulle der optages et ejerskiftelån hos realkreditinstituttet. Instituttet fremsendte i oktober 1997 til ejendomsmægleren et lånetilbud, som var udstedt til klagerne. Af tilbudet fremgik det bl.a., at det var en betingelse for lånet, at der ved udbetalingen af dette skete modregning af forfaldne ydelser mv. på lån til instituttet dels i fritidshuset, dels i klager 1´s anden ejendom. Klagernes advokat kunne ikke give tilsagn om en endelig handel på det foreliggende grundlag, og købernes advokat meddelte derfor den 27. oktober 1997 klagernes advokat, at køberne ønskede at blive fritstillede, og at der herefter ikke var indgået nogen handel. I november 1997 underskrev handelsparterne endeligt skøde med overdragelse af ejendommen pr. den 1. november 1997 på de i den oprindelige købsaftale fastsatte vilkår. Instituttet redegjorde den 3. marts 1998 over for klagernes advokat for sagsforløbet, herunder at de gamle lån i klager 1´s anden ejendom alle blev indfriet den 12. december 1997, og at alle restancer samt terminsydelsen for december 1997 blev betalt i forbindelse med indfrielsen. Der var derfor ikke sket modregning af restancerne i provenuet af ejerskiftelånet. Endvidere anførte instituttet, at uanset om der var sket modregning, ville dette være retmæssigt, idet lånetilbudet netop indeholdt en betingelse om modregning. Ved at acceptere lånetilbudet (gennem udbetaling af lånet) var der også sket en accept af modregningsbestemmelsen, hvorfor der ifølge instituttet forelå aftalt modregning. Klagernes advokat anførte i brev af 4. marts 1998 til instituttet, at instituttet ikke havde været indstillet på at opgive den i lånetilbudet fastsatte betingelse om modregning, og at klagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt instituttet havde været berettiget til at stille modregningsbetingelsen. Der var derfor ikke tale om en situation omfattet af aftalt modregning.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte dem det tab, som var en følge af udskydelsen af overtagelsesdatoen fra den 15. oktober 1997 til den 1. november 1997. Instituttet påstod frifindelse.

Instituttet havde i sit lånetilbud til klagerne stillet som vilkår, at restancerne i klager 1´s ejendom blev modregnet i provenuet af ejerskiftelånet. Nævnet fandt, at instituttet havde været berettiget hertil, og at klagerne ved at benytte sig af lånetilbudet havde accepteret dette vilkår. Nævnet fandt derfor ikke, at klagerne i anledning af det stillede vilkår kunne rette noget krav mod instituttet, som derfor blev frifundet.