Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte som debitor på et lån

Sagsnummer: 386/2011
Dato: 25-05-2012
Ankenævn: Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Rut Jørgensen og George Wenning
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Indsigelse mod at hæfte som debitor på et lån
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod at hæfte som debitor på et lån.

Sagens omstændigheder

Klageren og K henvendte sig i Sydbank i forsommeren 2007 vedrørende optagelse af et lån til brug for køb og ombygning af en ejendom.

Banken har anført, at klageren og K henvendte sig som et par, der sammen ville erhverve ejendommen til fælles beboelse, og at K skulle stå som ejer af ejendommen, da klageren havde en uafklaret boligsag i Tyskland. Klageren har anført, at han og K ikke var ægtefæller, forlovede eller samlevende, og at han ikke på noget tidspunkt har boet eller haft andel i ejendommen.

Den 15. juni 2007 underskrev klageren og K som debitorer et gældsbrev vedrørende et 20-årigt boliglån på 350.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.610 kr. Renten var variabel, for tiden 6,5 % p.a. Banken fik samtidig håndpant i et ejerpantebrev i ejendommen, der tilhørte K.

Efter det oplyste blev købet af ejendommen endvidere finansieret med et forhåndslån fra et realkreditinstitut. Forhåndslånet skulle omlægges til et endeligt realkreditlån, når ombygningen af ejendommen var udført.

Banken har fremlagt kontoudskrifter for klagerens og K’s fælleskonto og for klagerens privatkonto i banken. Banken har fremhævet, at der den 14. maj 2007 blev hævet et beløb på 65.000 kr. fra fælleskontoen til deponering af udbetalingen for ejendommen, og at inddækningen skete fra K’s privatkonto. Klageren har anført, at han lånte beløbet til K til udbetalingen på ejendommen, da han ønskede at hjælpe K.

Banken har anført, at klageren den 16. august 2007 overførte et beløb på 10.000 kr. fra sin privatkonto til en budgetkonto oprettet i forbindelse med købet af ejendommen. Klageren har anført, at beløbet fejlagtigt blev hævet af banken på hans konto.

Ejendommen blev solgt på et ikke nærmere oplyst tidspunkt. Ved brev af 31. januar 2011 oplyste banken, at man ikke kunne udlevere kopi af håndpantsætningserklæringen eller oplyse detaljer om ejendomshandlen til klageren, da ejendommen alene stod i K’s navn.

Banken har oplyst, at K betalte ydelserne frem til april 2011, og at banken herefter indledte en rykkerprocedure, da lånet blev misligholdt.

Ved brev af 22. juli 2011 til klageren og K opsagde banken lånet til fuld indfrielse. Banken varslede, at sagen ville blive overgivet til inkasso, medmindre restgælden, der pr. 20. juni 2011 udgjorde 334.304,26 kr., var indbetalt inden 10 dage. Banken overgav efter det oplyste sagen til fogedretten i oktober 2011.

Parternes påstande

Den 18. august 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal slette klageren som meddebitor på gældsbrevet.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han ikke har været gift, forlovet, samlevende med eller haft fælles økonomi med K. Han kendte K og hendes familie og ville gerne hjælpe K med købet og ombygningen af ejendommen. K kunne ikke blive godkendt uden en kautionist for boliglånet. Han tilbød at stå som kautionist for boliglånet og lånte endvidere K 65.000 kr. til udbetalingen.

Banken oprettede fejlagtigt lånet med ham som debitor. Banken forklarede, at fejlen snarest ville blive rettet, og at fejlen var uden betydning, da lånet kun var midlertidigt og skulle omlægges efter realkreditinstituttets vurdering af ejendommen efter ombygningen. Banken forklarede, at det var normal kutyme at stå som debitor og ikke som kautionist.

Banken oplyste, at der ikke var nogen risiko, da sikkerheden for lånet bestod i ejerpantebrevet i ejendommen. Han stolede på bankens forklaring og underskrev derefter gældsbrevet.

Han fandt efterfølgende ud af, at banken ikke ville rette fejlen. Han ønskede at opsige lånet senere på sommeren 2007, hvor saldoen på ombygningskontoen var på ca. 58.000 kr. Banken forklarede, at lånet var givet til ombygning af ejendommen, som han ikke var ejer af, og at banken derfor ikke kunne lukke kontoen på grund af bankens sikkerhed i ejendommen. Han var til flere møder i banken og fik at vide, at banken intet kunne stille op, da ejendommen var K’s. Banken burde have standset lånet, da saldoen var på 60.000 kr. I så fald ville han nok have betalt de 60.000 kr.

Han modtog ingen information om lånets anvendelse og afvikling og fik ikke adgang til låneprovenuet. Han modtog kun en kopi af gældsbrevet.

Efterfølgende blev ejendommen solgt til langt under markedsprisen. Banken var bekendt med, at han gerne ville overtage ejendommen, hvis K mod forventning ikke kunne klare forpligtelserne. Han fik ikke mulighed herfor. Han blev hverken spurgt om eller havde nogen indflydelse på salget.

Han modtog ikke rykkerbreve, opgørelser eller andre oplysninger fra banken, men modtog alene bankens opsigelse af lånet, da det angiveligt var misligholdt. Fogedretten har som følge heraf afvist bankens krav om renter og sagsomkostninger.

Banken hævede fejlagtigt 10.000 kr. på hans privatkonto i august 2007. Han forsøgte forgæves at få rettet fejlen. Han er ikke i besiddelse af kontoudtog og har derfor ikke mulighed for at dokumentere, at banken kun hævede denne gang og om beløbet blev tilbageført.

Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren underskrev gældsbrevet af 15. juni 2007 som meddebitor. Det fremgik tydeligt af gældsbrevet, at klageren var meddebitor. Klageren fik ved underskrivelsen af gældsbrevet forklaret og accepterede, hvad det betød at skrive under som meddebitor, der ikke ejede ejendommen.

Klageren og K gav under hele forløbet udtryk for, at de var samlevende, at ejendommen skulle tjene til fælles beboelse, og at ombygningen var et fælles projekt. Klageren præsenterede K som sin kæreste. K skulle stå som ejer af ejendommen, da klageren, der dengang var bosiddende i Tyskland, havde en uafklaret boligsag i Tyskland.

Banken betingede sin finansiering af, at såvel klageren som K skulle være debitorer på lånet. Finansieringen var baseret på beregninger, hvor både klagerens og K’s indkomster indgik.

Det var aldrig på tale, at klageren alene skulle være kautionist. Banken tilkendegav på intet tidspunkt, at klageren alene var kautionist, eller at klageren ikke hæftede for lånet som følge af ejerpantebrevet.

Der var ikke fejl i lånedokumenterne. Banken bestrider, at klageren efterfølgende henvendte sig til banken herom. Klageren anfører, at han henvendte sig i sommeren 2007 vedrørende indfrielse af lånet, hvor saldoen var 58.000 kr. Lånet blev etableret med en hovedstol på 350.000 kr. Saldoen har på intet tidspunkt været mindre end 325.000 kr. Saldoen har således ikke været 58.000 kr.

Boliglånet blev ydet som et endeligt lån. Det var alene forhåndslånet fra realkreditinstituttet, der var midlertidigt.

Efter bankens oplysninger fraflyttede klageren ejendommen inden, at ombygningen var udført.

Banken var ikke i dialog med klageren i forbindelse med salget af ejendommen. Ejendommen blev sat til salg på et tidspunkt, hvor boliglånet ikke var i restance. Banken havde kontakt med K, der var ejer af ejendommen. Banken deltog aktivt i dialogen med ejendomsmægleren for at opnå den bedst mulige pris for ejendommen og for at undgå en truende tvangsauktion.

Banken er ikke bekendt med klagerens egne aftaler med K om lån og tilbagebetaling heraf, og disse aftaler må anses for uvedkommende for sagen.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, herunder vidneafhøring, som ligger udenfor Pengeinstitutankenævnets kompetence.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren underskrev gældsbrevet som meddebitor den 15. juni 2007. Banken fik samtidig sikkerhed i et ejerpantebrev i K’s ejendom.

Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan med medføre, at klageren er frigjort fra sin hæftelse som debitor.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.