Afgørelse

Krav om rentestop og opdeling eller nedsættelse af gæld

Indledning

Sagen vedrører krav om rentestop og opdeling eller nedsættelse af gæld.

Sagens omstændigheder

Klageren ejede en sommerhusgrund sammen med sin tidligere samlever, S. I april 2011 blev grunden solgt med underskud, der blev debiteret parrets fælles konto i Danske Bank. Banken har oplyst, at gælden i en periode herefter var rentenulstillet.

Ved brev af 24. januar 2012 til klageren meddelte banken, at gælden var opsagt og sendt til bankens inkassoafdeling. Gælden var opgjort til 226.509,64 kr. med tillæg af endnu ikke tilskrevne renter til en rentesats på for tiden 6,25 % p.a. fra den 18. januar 2011 til den 24. januar 2012, 46.720,44 kr.

Klageren tilbød at betale en månedlig ydelse på 1.000 kr. på vilkår af, at gælden blev opdelt mellem hende og S. Ved brev af 30. marts 2012 afslog banken tilbuddet og foreslog, at gælden enten blev afviklet med en indledende månedlig ydelse på 1.000 kr., der skulle forhøjes til 4.000 kr. fra den 1. januar 2015 og betales frem til den 1. juli 2026, eller at den månedlige ydelse på en anden gæld, som klageren havde til banken, blev forhøjet med 1.000 kr., og at klageren begyndte at afvikle den fælles gæld med 3.000 kr. fra primo 2014. Banken tilbød klageren en saldokvittering, når halvdelen af den fælles gæld var afviklet i overensstemmelse med et af bankens forslag. Klageren afslog tilbuddet.

Den 10. september 2012 kontaktede banken klageren telefonisk vedrørende gælden. I brev af samme dag meddelte banken, at betaling af gælden havde været sat i bero, men at gælden nu var forfalden til betaling, og at sagen ville blive overgivet til inkasso, medmindre klageren inden 14 dage enten betalte gælden, begyndte en afvikling efter aftale eller underskrev et frivilligt forlig. Den 18. september 2012 rejste klageren indsigelse mod bankens sagsbehandling og bankens telefoniske henvendelse. I brev af 21. september 2012 beklagede banken, at bankens telefoniske henvendelse havde fået klageren til at føle sig presset vedrørende underskrivelse af et frivilligt forlig. Banken oplyste endvidere, at S havde underskrevet et forlig vedrørende hans solidariske anerkendelse af hele gælden, og at indhentelse af dom mod klageren ville betyde yderligere omkostninger.

I februar 2013 sendte banken et nyt frivilligt forlig til klageren. Den 10. marts 2013 underskrev klageren det frivillige forlig, hvorefter klageren erkendte en restgæld på 226.509,64 kr. med tillæg af renter fra den 18. januar 2011 til den 14. februar 2013, 67.461,75 kr., i alt 293.971,39 kr. Renten var variabel, for tiden 7,25 % p.a.

Banken har oplyst, at banken herefter satte sagen i bero frem til december 2013, hvor banken på ny sendte et krævebrev til klageren.

Parternes påstande

Den 21. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal opdele gælden mellem hende og S samt rentenulstille hendes gæld, subsidiært at banken skal nedsætte gælden til et realistisk beløb, som hun kan indbetale mod saldokvittering.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken har nægtet at opdele gælden eller at lave et rentestop.

Bankens forligstilbud er helt urealistiske og urimelige. Bankens forligstilbud medfører, at hun alene vil komme til at betale gælden. Hun har i forvejen et lån i banken med en høj rente og en gæld til en anden kreditor. Hun betaler 2.500 kr. pr. måned vedrørende disse gældsposter og kan umuligt betale 4.000 kr. om måneden frem til år 2026, som banken har forlangt. Hun er enlig forsøger uden fast indtægt.

Banken forsøgte på ”rockervis” at true hende til at underskrive forlig. Hun har fået en undskyldning fra banken. Hun følte sig dog til sidst nødsaget til at underskrive det frivillige forlig.

Banken ønsker blot på urimelig vis at fastholde hende som debitor ved at kræve betaling for den fælles gæld, når hun er færdig med sin nuværende afdragsordning vedrørende det andet lån.

Hun anmodede om en kopi af hele sin lånesag, men har alene modtaget kopi af lånedokumentet. Gælden vedrører et ulovligt lån, der blev givet uden sikkerhed og uden, at banken krævede nogen dokumentation. Hun har ikke forstand på køb og salg af ejendomme. S var uddannet bankassistent og ejendomsmægler, og hun overlod derfor alt juridisk til ham. S havde ikke styr på tingene, hvilket medførte, at ejendomsmæglersalær til S’s familie blev lagt oveni gælden.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken har et forfaldent retskraftigt krav mod klageren og S. Klageren og S hæfter solidarisk for gælden. Klageren har ved underskrift af det frivillige forlig erkendt at skylde banken det omhandlede beløb. S har også underskrevet et frivilligt forlig og har dermed erkendt at skylde banken det omhandlede beløb.

Banken har ikke pligt til at medvirke til en opdeling af gælden som ønsket af klageren.

Banken har ikke pligt til at indrømme klageren en rentenulstilling.

Det interne mellemværende mellem klageren og S vedrørende gælden, som de hæfter solidarisk for, er banken uvedkommende.

Det er bankens opfattelse, at klageren havde og fortsat har mulighed for at efterleve bankens tilbud af 30. marts 2012. Banken er fortsat indstillet på at finde en mindelig løsning i sagen.

Det bestrides, at banken skulle have medvirket til et ulovligt lån eller have forsøgt at true klageren til at underskrive et frivilligt forlig i september 2012.

Banken opretholder det fulde krav mod både klageren og S.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren hæfter solidarisk for sin og S’s fælles gæld til Danske Bank. Banken er derfor berettiget til at gøre det fulde krav gældende mod klageren. Banken er endvidere berettiget til at afvise at opdele gælden.

Den 10. marts 2013 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte en restgæld på 226.509,64 kr. pr. 14. februar 2013 med tillæg af renter. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken på utilbørlig måde pressede klageren til at underskrive forliget.

Klageren har heller ikke i øvrigt godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hun ikke er bundet af det frivillige forlig, eller at banken skal nedsætte sit krav mod hende.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering, et rentestop eller en bestemt afvikling af gælden.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.