Spørgsmål om pengeinstituts ansvar for långivning til ung kunde.
| Sagsnummer: | 386 /1996 |
| Dato: | 08-01-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om pengeinstituts ansvar for långivning til ung kunde. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I april 1996 ydede indklagedes Give afdeling klageren et lån på 45.996,97 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. første gang den 30. april 1996. Lånet blev bl.a. anvendt til køb af en bil. Klageren var den 28. marts 1996 fyldt 18 år.
Klageren havde i forbindelse med lånets etablering oplyst, at han gik på handelsskole og boede hjemme. Han modtog 1.138 kr. månedligt i SU og havde lønindkomst ved fritidsbeskæftigelse på en tankstation, hvilket gav ham en samlet månedlig indkomst efter skat på ca. 4.000 kr.
Samtidig med lånets etablering blev klagerens børneopsparingskonto på ca. 23.000 kr. overført fra et andet pengeinstitut til en gevinstopsparingskonto hos indklagede. Gevinstopsparingskontoen blev klausuleret således, at der kun kunne udbetales fra kontoen med tilladelse fra klagerens far.
Ultimo maj 1996 mistede klageren sit job og medio 1996 blev bilen solgt for 20.000 kr.
Indklagede tilbød klageren en kassekredit vedrørende restgælden på lånet mod indbetaling af salgsprovenuet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand, at indklagede tilpligtes at nedsætte lånets restgæld.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ved lånets etablering meddelte indklagede, at ca. 30.000 kr. skulle anvendes til køb af bil og ca. 15.000 kr. skulle anvendes til køb af anlæg m.v. Han gjorde udtrykkelig opmærksom på, at indeståendet på børneopsparingskontoen skulle anvendes til senere etablering. Der blev ikke udarbejdet budget, og indklagede forlangte hverken forevisning af årsopgørelse, lønsedler m.v. eller sikkerhed i bilen. Såfremt indklagede havde udarbejdet et budget, ville han have kunnet indse, at han reelt ikke havde råd til bilen, hvilket hurtigt viste sig at være tilfældet. Indklagede bør på grund af mangelfuld rådgivning eftergive en væsentlig del af gælden.
Indklagede har anført, at man ikke var bekendt med, at lånebeløbet skulle anvendes til andet end køb af bil. Klagerens økonomi blev gennemgået, og det blev aftalt, at klageren skulle indlevere en lønseddel ved først givne lejlighed. En årsopgørelse anvendes primært til belysning af en lånsøgers øvrige gæld, hvilket på grund af klagerens alder var uden relevans. Klageren, der boede hjemme, ville efter betalingen af låneydelsen, forsikring og vægtafgift have et månedligt rådighedsbeløb på 2.500 kr. Den kreditmæssige behandling af klagerens låneanmodning var forsvarlig og sædvanlig. Såfremt klageren indbetaler salgsprovenuet og indeståendet på gevinstopsparingskontoen, er indklagede indstillet på at finde en fornuftig afviklingsordning for så vidt angår det resterende beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at det efter oplysningerne om klagerens indtægts- og udgiftsforhold ved lånets stiftelse var uforsvarligt af indklagede at yde klageren det omhandlede lån, der skulle tilbagebetales med ydelser på 1.000 kr. månedligt. Der findes herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede helt eller delvis at nedsætte sit tilgodehavende i henhold til låneaftalen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.