Provenu efter realisation af pant. Fejlskrift, ond tro.
| Sagsnummer: | 194/1993 |
| Dato: | 29-09-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Pant - frigivelse
Udlån - løbetid |
| Ledetekst: | Provenu efter realisation af pant. Fejlskrift, ond tro. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 29. april 1986 købte klager B en ejendom. Det fremgik af slutseddelen, at købesummen bl.a. skulle berigtiges ved optagelse af et lån på 91.000 kr. sikret ved et ejerpantebrev stort 100.100 kr. med pant i ejendommen, og at lånet skulle afvikles over 15 år med en variabel rente.
Indklagedes Slagelse afdeling ydede i den forbindelse klager B og dennes ægtefælle klager A to boliglån på henholdsvis 91.000 kr. og 60.000 kr. For så vidt angik lånet på 91.000 kr., var det i låneaftalen anført, at lånet skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 3.300 kr., første gang den 31. december 1986. Løbetiden var anført til ca. 80 mdr. Lånet på 60.000 kr. skulle ifølge lånetaftalen afvikles med en månedlig ydelse på 850 kr., første gang den 1. oktober 1986. Løbetiden var anført til 20. mdr.
Klager A havde ved sikkerhedsstillelsesdokument af 5. december 1985 håndpantsat anparter for i alt 80.000 kr. i et af klager B drevet anpartsselskab til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klager A "ved egen medvirken har eller måtte få overfor [indklagede] og dens filialer".
Det var i dokumentets almindelige bestemmelsers pkt. B. 2. anført:
"Pantesikkerheden omfatter til enhver tid det, der træder i stedet for det pantsatte, herunder forsikrings og erstatningssummer samt ekstraordinære afdrag og lignende."
I begyndelsen af 1993 blev de pantsatte anparter solgt for 99.000 kr.; efter indfrielse af et ulovligt anpartshaverlån udgjorde provenuet 62.184,00 kr. Heraf anvendtes efter aftale med klagerne 29.000 kr. til indfrielse af et lån ydet til køb af anparterne. Restprovenuet, 33.327,25 kr., blev anvendt til nedbringelse af boliglånet på oprindeligt 91.000 kr. Dette blev meddelt klagerne ved indklagedes skrivelse af 31. marts 1993.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at de er frigjort for deres forpligtelser overfor indklagede i henhold til lånedokumenterne, og at indklagede tilpligtes at udbetale restprovenuet på ca. 33.000 kr. fra salget af anparterne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at det fremgår af lånedokumenterne, at lånene er afviklet med den aftalte ydelse efter henholdsvis 80 og 20 måneder, hvorfor indklagede ikke har yderligere krav på klagerne, der nu har betalt ydelser på begge lån i 80 måneder. I de originale lånedokumenter har indklagede med kuglepen rettet løbetiden til henholdsvis 180 og 120 måneder, hvilket klagerne imidlertid først blev bekendt med, da de rettede hendendelse til indklagede i marts 1993. For så vidt angår det resterende provenue ved salg af anparterne, finder klagerne, at de er berettiget til at få udbetalt dette, da de ikke har misligholdt engagementet med indklagede.
Indklagede har for så vidt angår lånet på oprindeligt 91.000 kr. anført, at en efterfølgende beregning viser, at lånet med en kvartalsvisydelse på 3.300 kr. og en rentesats på 11% p.a. ville have en løbetid på 171 mdr. svarende til 57 kvartaler. For så vidt angår lånet på oprindeligt 60.000 kr., ville lånet med en månedlig ydelse på 850 kr. og en rentesats på 11% p.a. have en løbetid på 119 mdr. Der er således for begge dokumenters vedkommende antagelig tale om en fejlskrift på 100 i antallet af måneder. Det burde have stået klagerne klart, at der var tale om fejl. For så vidt angår lånet på oprindeligt 91.000 kr., ville en afvikling over 80 mdr. med en kvartalsmæssig ydelse på 3.300 kr. i alt medføre en samlet indbetaling på kun 88.000 kr., altså mindre end hovedstolen. For så vidt angår lånet på oprindeligt 60.000 kr., ville en afvikling over 20 måneder medføre en samlet indbetaling på kun 17.000 kr.
For så vidt angår klagernes påstand om udbetaling af restprovenuet i forbindelse med salget af anparterne, fremgår det af sikkerhedsstillelsesdokumentet, at sikkerheden bl.a. omfatter det, der til enhver tid træder i stedet for det pantsatte. Indklagede har således været berettiget til ikke at udbetale restprovenuet til klagerne. Indklagede har i stedet krediteret beløbet på ca. 33.000 kr. på boliglånet på oprindeligt 91.000 kr. Alternativet ville være at indsætte beløbet på en spærret konto til fortsat sikring af klagernes forpligtelser overfor indklagede. Under hensyn til forskellen i rentesatserne mellem lånet og en sikringskonto har indklagede valgt at kreditere lånet for beløbet, hvilket giver klagerne den bedste forrentning af beløbet.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage nogen af klagepunkterne til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.