Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån i en fast ejendom, som klageren ikke var medejer af

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån i en fast ejendom, som hun ikke var medejer af.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes daværende samlever, M, købte i 2004 en fast ejendom.

Ejendommen blev via Max Bank, hvor klageren og M var kunder, finansieret med et Totalkredit lån på 1.446.000 kr.

I foråret 2005 ophævede klageren og M samlivet. I den forbindelse blev ejendommen med virkning fra den 1. marts 2005 overdraget til M som eneejer. Ifølge skødet, der er udarbejdet af en advokat, udgjorde købesummen 919.434,06 kr., som skulle berigtiges ved en kontant betaling på 200.000 kr. og M’s overtagelse af Totalkreditlånet som enedebitor. Endvidere skulle M indtræde i alle klagerens forpligtelser i henhold til et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i ejendommen.

Klageren har oplyst, at hun og M senere på året "fandt sammen igen".

Ved årsskiftet 2005/2006 overførte klageren og M deres engagement med Max Bank til Danske Bank.

Den 24. januar 2006 blev Totalkreditlånet indfriet. Af indfrielsesnotaen fremgår, at både klageren og M var låntagere.

Via Danske Bank optog klageren og M et realkreditlån med en hovedstol på 1.840.000 kr. i Realkredit Danmark.

Det overskydende provenu ved låneomlægningen blev anvendt til indfrielse af M’s gæld til Max Bank, som udgjorde ca. 250.000 kr., og som var sikret ved ejerpantebrevet.

Klageren og M blev efterfølgende gift.

Ved pantebrev af 5. februar 2008 optog klageren og M et Danske Prioritet Plus-lån på 478.000 kr. i Danske Bank. Pantebrevet blev tinglyst på ejendommen med prioritet efter realkreditlånet. Banken har oplyst, at lånet blev optaget til køb af bil.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev klageren og M skilt.

Af en tingbogsattest udskrevet den 20. april 2011 fremgår M som eneejer af ejendommen. Hæftelserne er realkreditpantebrevet på 1.840.000 kr., pantebrevet på 478.000 kr. og ejerpantebrevet på 250.000 kr. Hertil kommer to udlæg på i alt 230.000 kr., der er tinglyst i begyndelsen af 2011.

Parternes påstande

Den 29. marts 2011 har klageren indgivet en klage til Ankenævnet over Max Bank og Danske Bank med påstand om, at bankerne skal frigøre hende for hæftelsen på lånene i ejendommen.

Max Bank og Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun fik dårlig rådgivning i forbindelse med de omhandlede lån.

Da hun og M blev kunder i Danske Bank var hun stadig meddebitor på Totalkreditlånet. Ifølge Danske Bank skulle hun derfor også være meddebitor efter overførslen af engagementet. Banken oplyste, at hun kunne blive medejer af ejendommen igen, hvis hun blev skrevet på skødet, eller hvis de blev gift. Hun troede derfor, at hun blev medejer af ejendommen, da hun og M efterfølgende blev gift.

Da hun blev skilt konstaterede hun imidlertid, at hun ikke var medejer af ejendommen. Hendes situation er nu, at hun hæfter for lånene, selvom hun ikke ejer noget.

På baggrund af den forkerte rådgivning bør der etableres en mulighed for, at hun kan blive frigjort for hæftelsen for lånene.

Max Bank har anført, at klageren i forbindelse med ejendomsoverdragelsen i foråret 2005 blev frigjort for hæftelsen for et banklån, der var optaget til finansiering af ejendommen.

Det var ikke bankens opgave at søge Totalkredit om at frigive klageren som meddebitor på realkreditlånet. Banken er ikke vidende om, hvorvidt en sådan ansøgning blev indgivet af advokaten eller M i forbindelse med ejendomsoverdragelsen.

Totalkreditlånet blev indfriet i januar 2006, hvor også klagerens forpligtelser i henhold til lånet ophørte.

Danske Bank har anført, at man ved engagementets overførsel og forhøjelse vurderede parrets samlede indtægter som grundlag for den kreditmæssige beslutning.

Både klageren og M var låntagere på Totalkreditlånet, selvom M var eneejer af ejendommen. Realkredit Danmark betingede sig hæftelse af både klageren og M for hele engagementet.

Det senere lån på 478.000 kr. blev ligeledes stiftet med både klageren og M som låntagere og mod pant i ejendommen.

Klageren er bundet af sine underskrifter på lånedokumenterne.

Banken har ikke som hævdet af klageren rådgivet om ejendomsretten til ejendommen ved indgåelse af ægteskab.

Ankenævnets bemærkninger

Max Bank var ikke forpligtet til at sørge for, at klageren blev slettet som meddebitor på Totalkreditlånet i forbindelse med overdragelsen den 1. marts 2005 af klagerens andel af den omhandlede faste ejendom til samleveren M.

Klagerens hæftelse for Totalkreditlånet bortfaldt i forbindelse med den efterfølgende omprioritering i januar 2006 via Danske Bank, hvor klageren og M nu var kunder.

I forbindelse med omprioriteringen accepterede klageren, der havde genoptaget samlivet med M, at hæfte som meddebitor for Realkredit Danmark lånet på 1.840.000 kr. Klageren accepterede endvidere at hæfte for prioritetslånet på 478.000 kr.

Det findes ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at Danske Bank fejlagtigt oplyste til klageren, at hun ved at gifte sig med M på ny ville indtræde som medejer af ejendommen.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt ejendommen nu er solgt, og i så fald, om der består en restgæld, som klageren hæfter for. Klageren har således for tiden ikke lidt noget tab.

Efter det anførte finder Ankenævnet ikke, at der kan gives klageren medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.