Fejlberegnet ydelse.
| Sagsnummer: | 276/1994 |
| Dato: | 14-12-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Fejlberegnet ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I marts 1990 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et billån. Lånets hovedstol var på 57.653 kr., hvoraf 2.576 kr. udgjorde etableringsomkostninger- og provision i forbindelse med låneoptagelsen. Lånet blev i følge gældsbrevet forrentet med den af indklagede til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 14,9% p.a., og indklagede forbeholdt sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende. Ydelsen var 1.350 kr. pr. måned at betale 1. gang den 1. maj 1990. Ifølge indklagedes lånetilbud af 15. marts 1990 var løbetiden ca. 48 måneder.
I april 1994, hvor restgælden var ca. 18.000 kr., rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende lånets restgæld. På baggrund af henvendelsen konstaterede indklagede, at ydelsen på etableringstidspunktet var beregnet forkert, idet den månedlige ydelse skulle have været 1.601,61 kr., for at lånet ved uændret rente kunne afvikles over 48 måneder. Med den beregnede ydelse på 1.350 kr. udgjorde løbetiden ved uændret rente ca. 61 måneder. Renteudviklingen på lånet havde også medvirket til en forlængelse af lånets løbetid.
Under sagens forberedelse har indklagede fremlagt en beregning der viser, at et lån med en hovedstol på 55.077 kr. svarende til hovedstolen på klagerens lån med fradrag af etableringsomkostninger ved en månedlig ydelse på 1.350 kr. og en rente på 14,9% ville være afviklet på ca. 57 måneder.
Af kontoudskrifter fremgår, at lånet har været afviklet således:
Dato | Restgæld |
|
|
| |
|
|
26.03.1990 | 14,900 |
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er indfriet ved betaling af ydelsen den 1. april 1994.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at lånets løbetid ved etableringen blev aftalt til 48 måneder med en månedlig ydelse på 1.350 kr. Han havde derfor en berettiget forventning om, at lånet ville være afviklet pr. 1. april 1994. Renteniveauet har i perioden generelt været faldende. Kortere perioder med højere rente kan ikke bevirke en forlængelse af løbetiden med mere end et par måneder.
Indklagede har anført, at den forlængede løbetid skyldes en fejlberegning ved lånets etablering samt reguleringer af renten i lånets løbetid. Da klageren ikke har lidt et tab som følge af den begåede fejl, bør der ikke gives klageren medhold i sin påstand.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har ikke påtaget sig nogen forpligtelse til at regulere lånets ydelse med henblik på at fastholde en bestemt løbetid, og klageren måtte således påregne, at løbetiden kunne blive forlænget som følge af renteforhøjelser.
Tre medlemmer - Peter Blok, Kirsten Nielsen og Søren Stagis - udtaler herefter:
Indklagede har erkendt, at den fastsatte ydelse på 1.350 kr. om måneden var forkert beregnet, idet denne ydelse ikke var tilstrækkelig til at afvikle gælden over ca. 4 år ved uændret rente. Vi finder imidlertid, at klageren senest ved modtagelsen af kontoudtoget pr. 31. december 1991 burde have indset, at der måtte være begået en fejl ved ydelsens fastsættelse. Det bemærkes herved, at det af nævnte kontoudtog fremgår, at restgælden var 44.076,52 kr., således at den månedlige ydelse på 1.350 kr. ikke ville være tilstrækkelig til at afvikle restgælden i løbet af restløbetiden på ca. 28 måneder, selv om lånet var rentefrit. Vi finder herefter, at konsekvensen af den begåede fejl bør være, at klagerens krav delvis tages til følge på den måde, at lånets restgæld pr. 31. december 1991 nedsættes til det beløb, som den ville have været, såfremt lånet frem til dette tidspunkt var blevet afviklet med den korrekte månedlige ydelse på 1.601,61 kr.
To medlemmer - Erik Sevaldsen og Jens Ole Stahl - udtaler:
Klageren vil ikke lide noget tab ved at skulle betale den fulde restgæld. Allerede af denne grund stemmer vi for, at klagen i det hele ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger nedsætte restgælden på klagernes lån pr. 31. december 1991 som foran af flertallet anført og regulere lånets aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed. Klagegebyret tilbagebetales klageren.