Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.
| Sagsnummer: | 175 /2006 |
| Dato: | 21-12-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Check - udenlandsk check
Check - falsk check |
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med returnering af en falsk udenlandsk check, der blev indsat på klagerens konto som betaling ved klagerens salg af en bil.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er kunde i indklagedes Høng afdeling, solgte i foråret 2006 en bil via Internettet til en udenlandsk køber, K. Købesummen var på 23.000 kr. I forbindelse med købet oplyste K, at han købte bilen til sin søn, der skulle studere i Odense.
Ved skrivelse af 5. maj 2006 (fredag) til klageren kvitterede indklagede for modtagelsen af en udenlandsk check på 7.500 GBP, som ville blive afregnet til førstkommende bankdags kurs og indsat på klagerens konto. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Vi afregner udenlandske checks med forbehold for, at det udenlandske pengeinstitut kan honorere checken.
Hvis vi ikke får beløbet, hæver vi det plus omkostninger på din konto. Vi veksler beløbet til noteringskursen, der gælder når checken returneres. Hvis vi får checken retur fra den udenlandske bank, sender vi den til dig."
Mandag den 8. maj 2006 indsatte indklagede checkbeløbet på klagerens konto. Omregnet til danske kroner og efter fraregning af gebyr og provision udgjorde beløbet 81.420,17 kr.
Klageren har anført, at checkbeløbet væsentligt oversteg købesummen for bilen. Køber anmodede hende derfor om at returnere det overskydende beløb. En del af returneringen skulle ske ved en overførsel til købers søn, og det resterende beløb skulle udbetales til sønnen, når denne hentede bilen. Hun ringede til indklagede, hvor hun talte med en medarbejder i indklagedes telefonbank. På grund af risikoen ved udenlandske checks og indklagedes forbehold ønskede hun sikkerhed for, at der var tale om en endelig betaling. Medarbejderen oplyste, at det for hende så ud som om det var en bankcheck, og at den var sendt til inkasso. Hun fortalte medarbejderen, at hun havde solgt sin bil til en udenlandsk mand, som skulle bruge bilen til sin søn, at checken var for stor, og at det meningen, at hun skulle returnere de ekstra penge til sønnen. Hun ønskede derfor at være sikker på, at køber ikke kunne trække pengene tilbage, hvilket medarbejderen oplyste, at han ikke kunne.
Indklagede har anført, at den pågældende medarbejder ikke kan huske den eksakte forespørgsel. Det fremgik ikke af bogføringssystemet, hvilken type check der var tale om. Medarbejderen har derfor med sikkerhed ikke oplyst, at den pågældende check var en bankcheck eller lignede en bankcheck. Medarbejderen gav på ingen måde grønt lys for, at klageren disponerede over beløbet.
Den 10. maj 2006 overførte klageren 40.900 kr. til købers søn i Nigeria. Omkostningerne ved overførslen var på 2.070 kr.
Den 11. maj 2006 rettede klageren på ny telefonisk henvendelse til indklagede om checken. Klageren talte først med en medarbejder i telefonbanken, som viderestillede klageren til dennes rådgiver i Høng afdeling. Klageren fik da oplyst, at der ikke var tale om en bankcheck og blev rådet til at lade pengene blive stående på kontoen.
Den 12. maj 2006 sendte klageren yderligere 10.000 kr. til købers søn. Om baggrunden for overførslen har klageren anført, at medarbejderen i Høng afdelingen beroligede hende med, at der blev modtaget mange checks fra udlandet, og at det trods alt var få af dem, som var ugyldige. Køber ønskede, at hun overførte yderligere 10.000 kr. til sønnen til dennes køb af en flybillet, idet der kun var ledige pladser på 1. klasse. Hun tjekkede flyafgangene fra Nigeria og konstaterede, at købers oplysning var korrekt. Hun blev bekymret for at miste de 40.000 kr., som hun allerede havde sendt, hvis hun ikke sendte de yderligere 10.000 kr., som køber anmodede om, idet hun i så fald risikerede, at køber blev sur og fik stoppet checken.
Den 15. maj 2006 meddelte indklagede klageren, at checken var blevet afvist.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"7 Forbehold ved indbetalingerIndbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, bogføres under forbehold af, at beløbet afregnes til kontoen."
Parternes påstande.
Den 10. juli 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale principalt 53.480 kr., subsidiært 42.970 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig erstatningsansvar for hendes tab i forbindelse med den omhandlede check.
Hun ringede til indklagede netop med henblik på at undgå en eventuel risiko i forbindelse med checken. Hun fik det klare indtryk, at der var tale om en bankcheck, og at pengene ikke kunne trækkes tilbage. Ifølge medarbejderen var det derfor alene op til hende at sørge for, at køber fik det overskydende beløb retur. Hvis medarbejderen i telefonbanken ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at rådgive om checken, burde vedkommende have henvist til Høng afdelingen, således om det skete, da hun henvendte sig på ny den 11. maj 2006.
Hvis hun var blevet rådgivet korrekt ved henvendelsen den 8. maj 2006, ville hun ikke have lidt noget tab i forbindelse med checken.
Overførslen af de 10.000 kr. var begrundet i risikoen ved de 40.000 kr., som hun på grund af indklagedes dårlige rådgivning allerede havde overført. Indklagede bør derfor også betale erstatning for overførslen på 10.000 kr. plus omkostninger.
Indklagede har anført, at checken blev indløst med forbehold, hvilket fremgik tydeligt af den kvittering for checken, der blev sendt til klageren den 5. maj 2006. Forbeholdet fremgår også af indklagedes generelle vilkår for privatkunder.
Under telefonsamtalen den 8. maj 2006 talte klageren med en erfaren medarbejder, der havde et indgående kendskab til behandling af udenlandske checks. Medarbejderen oplyste ikke, at der var tale om en bankcheck, og tog på ingen måde stilling til en eventuel returnering af en del af checkbeløbet.
Den 11. maj 2006 blev klageren opfordret til ikke at overføre flere penge. Alligevel valgte hun at overføre yderligere 10.000 kr. dagen efter.
Klageren var klar over risikoen ved at tage imod og bruge penge fra udenlandske checks, før de er honoreret.
Klageren har udvist en sådan uforsigtighed, at hun selv må bære tabet ved overførslerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har givet klageren tilsagn om, at der var dækning for checkbeløbet eller som følge af fejl eller forsømmelser i rådgivningen har pådraget sig et erstatningsansvar helt eller delvist for det tab, klageren har lidt som følge af, at checken viste sig dækningsløs.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.