Afgørelse

Fordeling af indestående på omprioriteringskonto i forbindelse med bodeling.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser vedrørende opgørelsen af en omprioriteringskonto.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes daværende ægtefælle, H, ophævede i foråret 1998 samlivet og udarbejdede den 1. april 1998 en bodelingsoverenskomst.

Af bodelingsoverenskomsten fremgår bl.a., at klagerens og H's fællesejede hus var "sat til salg, og i det øjeblik det er solgt, og al personlig gæld i [ indklagede] , beliggende Faxe Ladeplads, er betalt, deles overskuddet ligeligt mellem os". Når overskuddet fra hussalget forelå, skulle klageren betale 14.150 kr. til H.

Den 2. august 1998 blev det budgetterede salgsprovenu ved salg af ejendommen af den medvirkende ejendomsmægler beregnet til 373.777 kr.

Primo september 1998 underskrev klageren og H en omprioriteringsaftale med indklagedes Lyngby afdeling, hvorefter indklagede i forbindelse med ejendomssalget skulle forestå hjemtagelsen af et ejerskiftelån på 998.000 kr. og indfrielsen af fire nærmere angivne prioriteter i ejendommen.

Ved skrivelse af 26. januar 1999 til henholdsvis klageren og H opgjorde indklagede omprioriteringskontoen, hvis saldo på 178.273 kr. blev fordelt med 89.133 kr. til H og 89.140 kr. til klageren. Klagerens andel blev, jf. bodelingsoverenskomsten, fratrukket 14.150 kr., som blev overført til H.

Udover de i omprioriteringsaftalen fire angivne prioriteter var der via omprioriteringskontoen den 9. september og den 26. oktober 1998 sket indfrielse af to lån med restgæld på henholdsvis 23.344,22 kr. og 28.132,91 kr. Lånene var etableret med H som debitor.

Den 19. februar 1999 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.

Ved skrivelse af 3. juni 1999 erkendte indklagede på baggrund af et møde med klageren, at det var en fejl, at H's lån uden klagerens samtykke var blevet indfriet med midler fra omprioriteringskontoen. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:

"Vi har derfor i dag tilbageført disse 2 lån til en fælles konto, og der henstår halvdelen til dig, kr. 25.738,65 og afventer din beslutning og besked til os.

På mødet meddelte du os, at du ikke har besluttet dig, hvilken afgørelse du vil vælge, og du har skitseret os følgende:

I begge tilfælde har du bekræftet, at sagen af dig kan tilbagekaldes af Pengeinstitutankenævnet, når sagen er løst."

Den 9. juni 1999 fik klageren udbetalt 25.738,65 kr. fra indklagede og underskrev samtidig følgende erklæring:

"Jeg er samtidig indforstået med, at sagen i relation til banken er afsluttet, og sagen tilbagekaldes fra Pengeinstitutankenævnet."

Klagesagen i Ankenævnet blev herefter afsluttet.

Henholdsvis den 3. februar og 5. maj 2000 indgav klageren en ny klage til Ankenævnet, jf. Ankenævnets kendelse i sagerne 2000052 og 2000185, hvortil der henvises.

Af opgørelsen vedrørende omprioriteringskontoen fremgår bl.a., at der den 4. september 1998 blev gennemført en betaling på 10.500 kr. til en glarmester. Den 7. september 1998 blev der overført 29.570,04 kr. til budgetkonto. Den 18. september 1998 blev der gennemført en betaling på 20.919,75 kr. til en advokat. Betalingen blev tilbageført den 29. september 1998.

Den 13. juli 2000 blev der på begæring af klageren indledt en skifteretssag vedrørende bodelingen ved retten i Tårnby. Under sagen blev der beskikket en advokat for klageren. I en skrivelse af 10. april 2001 til klageren nævner advokaten bl.a., at aftalen af 1. april 1998 ikke kan karakteriseres som en almindelig bodelingsoverenskomst, idet der henvises til, at klageren og H først blev separeret i august 1998.

Parternes påstande.

Den 20. november 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre "alle de beløb, de har trukket fra min del af provenuet" og at udarbejde en opgørelse af omprioriteringskontoen, hvor det rette salgsprovenu for ejendommen fremgår.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke mener at have fået, hvad han havde krav på i forbindelse med delingen af provenuet ved ejendomssalget.

Ifølge ejendomsmæglerens beregning skulle der fremkomme et provenu på 373.777 kr., men dette beløb fremgår ikke af opgørelsen af omprioriteringskontoen. Ejendomsmægleren har bekræftet, at det endelige salgsprovenu svarede til det budgetterede.

Der blev bl.a. gennemført betalinger til en glarmester og til H's advokat, og der blev overført midler til budgetkontoen. Disse betalinger vedrørte ikke ham. Han betalte flere gange 7.000 kr. om måneden til at dække omkostningerne på budgetkontoen, mens H boede i ejendommen.

Der er også en difference vedrørende delingen af inventaret, som indklagede "ordnede".

Det var H, der var kunde hos indklagede, og han har derfor en mistanke om, at indklagede og H har indgået aftaler til skade for ham.

Det er tvivlsomt, om bodelingsoverenskomsten er gyldig, idet den blev indgået før separationen. Endvidere var han på grund af sygdom ikke i stand til at tage vare på sig selv på underskriftstidspunktet.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke foreligger en formueretlig tvist, idet sagen er afgjort ved forlig, hvilket også fremgår af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 2000052.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at provenuet ved salget af ejendommen blev delt ligeligt mellem klageren og H.

Det fremgår klart af skrivelsen af 3. juni 1999, at man ikke har overgivet nogen del af klagerens andel af provenuet til H. Tværtimod har man på baggrund af klagerens ønsker skitseret to løsninger. Klageren valgte den første skitserede løsning, og dermed blev der foretaget en ligedeling mellem klageren og H.

Ejendomsmæglerens udregning kan alene betragtes som en foreløbig beregning over, hvad der kunne forventes at komme til udbetaling, når salget var afsluttet.

Klageren har fået udleveret alle relevante dokumenter vedrørende sagen. Såfremt klageren ønsker dem udleveret igen, vil dette kunne ske mod betaling af indklagedes almindelige timegebyr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet finder, at klagen ikke bør afvises.

På baggrund af indklagedes skrivelse af 3. juni 1999 og klagerens erklæring af 9. juni 1999 må det lægges til grund, at klageren accepterede indklagedes betaling på 25.738,65 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet med indklagede, idet eventuelle øvrige mellemværender måtte afklares med H direkte.

Ankenævnet finder derfor, at klageren i forhold til indklagede er afskåret fra at gøre yderligere indsigelser gældende vedrørende opgørelsen af omprioriteringskontoen. Klagerens eventuelle krav må i givet fald afklares i forbindelse med bodelingssagen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.