Valutapulje, beregning af negativt afkast.
| Sagsnummer: | 394 /1992 |
| Dato: | 05-02-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Valuta - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Valutapulje, beregning af negativt afkast. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
1. august 1989 indgik klageren en arbitragekontrakt vedrørende valutapulje med indklagedes afdeling i Esbjerg. Dispositionsbeløbet udgjorde 2 mio. kr., svarende til en fire gange gearing af et deponeret beløb på 500.000 kr.
Den 31. august 1990 udtrådte klageren af valutapuljen, men indtrådte på ny den 1. april 1991. Den 23. november 1991 afholdtes et møde mellem klageren og afdelingen vedrørende klagerens engagement i valutapuljen. Ved skrivelse af 4. december 1991 til klageren meddelte indklagede, at tabet i valutapuljen på 7,12% for klagerens vedkommende svarede til ca. 35.600 kr. Skrivelsen var vedlagt en skrivelse fra indklagedes arbitrageafdeling, hvori det nærmere uddybedes, hvorledes tabet var opstået. Efter at klageren havde konstateret et tab på 11.457,21 kr. for perioden december 1991 til april 1992, udtrådte klageren af valutapuljen den 30. april 1992. Klageren har herefter ved sin advokat korresponderet med indklagede om, hvorvidt indklagede bør godtgøre ham dette tab.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham henholdsvis 32.634 kr. og 11.457,21 kr., som hidrører fra tab fra valutapuljen, samt godtgøre ham omkostninger til advokat.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i slutningen af november 1991 i forbindelse med sin afrejse til Spanien, hvor han er bosiddende, afholdt et møde med afdelingen. Under mødet fik klageren af en investeringsrådgiver i afdelingen oplyst, at valutapuljen for november måned ville give et tab på ca. 7,1%. Indklagede havde tidligere oplyst tab i procent p.a., og klageren var ikke bekendt med, at indklagede med virkning fra november 1991 havde ændret praksis, således at afkastet oplystes som rene afkastprocenter. Klageren var af den opfattelse, at tabet alene udgjorde 2.966 kr. Såfremt klageren i november måned 1991 havde modtaget korrekt orientering om, at der i virkeligheden var tale om et tab på 85,5% p.a., ville klageren forinden sin afrejse være trådt ud af valutapuljen, hvorved klageren ikke ville have lidt tabet på 11.457,21 kr. Klageren finder, at indklagede bør godtgøre ham differencen mellem de konstaterede tab i november 1991 på 35.600 kr. og det tab, klageren havde berettiget forventning om var det korrekte tab på 2.966 kr., ialt 32.634 kr., samt det tab, der er konstateret i perioden fra december 1991 til april 1992 på 11.457,21 kr.
Indklagede har anført, at indklagede i den periode, hvor klageren har deltaget i valutapuljen, har tilsendt klageren en kort skrivelse med oplysning om månedens resultat. I disse skrivelser er resultaterne opgivet som procent p.a., og derudover har indklagede også angivet resultatet som et kronebeløb. Den 23. november 1991 blev der afholdt et møde mellem klageren og afdelingen, hvor klageren bl.a. blev meddelt, hvad tabet for november måned cirka ville udgøre. Det fremgår af arbitragekontrakten, at alle dispositioner foretages for kundens regning og risiko, som maksimalt kan svare til dispositionsbeløbets størrelse. Indklagede kan således ikke være erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt i valutapuljen. Indklagede har udtrykkeligt i sin skrivelse af 4. december 1991 angivet, hvad tabet svarede til i kronebeløb, og klageren burde have indset, at der ikke kunne være tale om en procent p.a. angivelse, men derimod en ren procentsats. Det fremgår endvidere tydeligt af skrivelsen fra arbitrageafdelingen, som indklagede vedlagde sin skrivelse af 4. december 1991, at der er tale om et samlet tab i valutapuljen på 7,12% af den indskudte kapital ved fire gange gearing som for klagerens vedkommende. Indklagede er endvidere ikke forpligtet til at godtgøre klagerens udgifter til advokat, jvf. princippet i Ankenævnets vedtægters § 16.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede oplyste i sin skrivelse af 4. december 1991 til klageren, hvad tabet udgjorde i kroner. Klageren kan således ikke, uanset den ændrede måde, hvorpå tabet blev angivet, have haft en berettiget forventning om, at tabet var mindre.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.