Ikke rettidig meddelelse om bortkomst.
| Sagsnummer: | 557/1994 |
| Dato: | 31-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Ikke rettidig meddelelse om bortkomst. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Mandag den 25. oktober 1993 kl. 11.45 blev klagerens dankort spærret af indklagede efter konstatering af et atypisk transaktionsforløb.
Klageren havde senest anvendt kortet ved betaling af billetter på Københavns Hovedbanegård den 19. oktober 1993 kl. ca. 16.45. I tidsrummet indtil kortets spærring misbrugtes kortet for i alt ca. 85.000 kr.
Klageren har i forbindelse med bortkomsten underskrevet erklæring vedrørende spærring af kortet, hvoraf fremgår, at hun konstaterede kortet stjålet/bortkommet fredag den 22. oktober 1993 mellem kl. 20 og 21.
I september 1992 kvitterede klageren for modtagelsen af indklagedes regler for dankort, hvoraf fremgår:
"2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.
.........
2. Hvis kortet mistes, eller nogen anden får kendskab til den personlige korde, eller hvis kortindehaver får mistanke om, at kortet vil blive misbrugt, skal kortindehaver snarest muligt underrette den afdeling, der har udleveret kortet.
Underretning kan også ske til nærmeste afdeling af banken. Uden for bankens åbningstid skal der gives underretning til PBS, på tlf. 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt. Ved opkald fra udlandet til Danmark anvendes den lokale nummerkode for internationale opkald efterfulgt af 45 44 89 29 29 (45 er den internationale retningskode for Danmark). Ved henvendelsen til PBS skal kortindehaver oplyse navn og adresse, i hvilken afdeling kontoen føres samt kortnummer og/eller kontonummer."
Af misbruget er mere end 8.000 kr. hævet den 23.-25. oktober 1993.
Indklagede meddelte den 3. november 1993 klageren, at man fandt, at hun hæftede for 8.000 kr. af misbruget.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun alene bør hæfte for selvrisikoen 1.200 kr., idet hun ikke har handlet groft uansvarligt. Fredag den 22. oktober 1993 troede hun ikke, at kortet var stjålet, men var overbevist om, at det måtte være tabt i hendes daværende svigerforældres bil, hvori hun var blevet hentet på banegården ved ankomsten til Horsens. Hendes kæreste havde nemlig fundet en mascara tabt i bilen. Først mandag den 25. oktober 1993, kort forinden indklagede kontaktede hende, blev hun bekendt med, at kortet ikke var tabt i bilen.
Indklagede har anført, at klageren efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3 bør hæfte for 8.000 kr. af misbruget, idet hun ikke snarest muligt efter at have fået kendskab til kortets bortkomst underrettede indklagede. Den omstændighed, at hun i første omgang mente, at kortet var tabt og ikke stjålet, bør ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren blev fredag den 22. oktober 1993 mellem kl. 20 og 21 klar over, at hun ikke var i besiddelse af sit dankort. Klageren har anført, at hun troede, at hun havde tabt kortet i sine svigerforældres bil. Ankenævnet finder, at klageren vel kunne afvente en undersøgelse af, om dette var tilfældet, hvis en sådan undersøgelse kunne foretages inden for kort tid, men at hun i modsat fald og i hvert fald inden den 22. oktober 1993 kl. 24 havde pligt til at give kortudstederen underretning om kortets bortkomst, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3.
3 medlemmer - Peter Blok, Jørn Rytter Andersen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler herefter:
Det er ubestridt, at klageren har fået udleveret indklagedes regler for dankort. Det fremgår heraf, at der uden for indklagedes åbningstid skal gives underretning til PBS, hvis telefonnummer er oplyst. Vi finder på denne baggrund, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS, og at hun ved at undlade at gøre dette i løbet af aftenen den 22. oktober 1993, jf. det foran anførte, har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af den nævnte bestemmelse hæfter for 8.000 kr. af det tab, der opstod ved misbruget af dankortet de følgende dage. I øvrigt bemærkes, at klageren ikke har gjort gældende, at hun var ubekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.
2 medlemmer - Ole Just og Lars Pedersen - udtaler:
Oplysningen om, at dankortet uden for indklagedes åbningstid kan spærres ved telefonisk henvendelse til PBS, burde have været fremhævet på iøjnefaldende måde i indklagedes brochure eller være givet ved særskilt meddelelse, hvis denne oplysning skal tjene som grundlag for en forpligtelse for kortindehaverne. I det foreliggende tilfælde har klageren imidlertid ikke gjort gældende, at hun var ubekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS. Vi lægger derfor til grund, at klageren faktisk var bekendt med denne mulighed, og er herefter enige med flertallet i, at klageren i medfør af lovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for 8.000 kr. af tabet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.