Afgørelse

Indsigelse om ikke at hæfte som debitor på et lån

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om ikke at skulle hæfte som debitor på sin tidligere ægtefælles lån i Andelskassen Fælleskassen.

Sagens omstændigheder

Klageren K har anført, at hun i 2005 købte et hus sammen med sin daværende kæreste M, som hun senere samme år blev gift med. M’s forbrugs- og firmagæld blev samlet i et lån på 700.000 kr. i Andelskassen Fælleskassen. Andelskassen fik pant i det fælles hus til sikkerhed for M’s lån. K skrev som medejer af huset under på, at hun accepterede pantsætningen. Parret oprettede samtidig en ægtepagt, hvorefter klageren fik særeje i de første 700.000 kr. af en eventuel friværdi ved salg af huset.

Andelskassen har anført, at M’s engagement i banken blev sammenlagt og forhøjet til 720.000 kr. i september 2006. Den fælles ejendom tjente delvis som familiens bolig og delvis som udlejningsejendom. Ifølge parrets oplysninger dækkede lejeindtægterne udgifterne til lånene i huset.

Andelskassen har videre anført, at lånet i forbindelse med bl.a. ombygning af køkken blev forhøjet i marts 2008. Da parret var blevet gift, anmodede Andelskassen klageren om at tiltræde som debitor på lånet, hvilket er normal procedure overfor ægtefæller. Ejerpantebrevet blev samtidig forhøjet til 950.000 kr. Klageren har anført, at M manglede penge i 2008 og gerne ville forhøje sit lån. Hun fik tilsendt lånedokumentet. Til et møde i Andelskassen sagde hun til direktøren, at hun ikke havde nået at læse dokumentet. Direktøren bekræftede, at der stod det samme som i det forrige lånedokument, hvorefter hun skrev under. Men direktøren havde rykket hendes navn op som låntager i det nye dokument uden at oplyse hende herom og om de medfølgende konsekvenser.

Andelskassen har oplyst, at lånet i september 2009 blev forhøjet til 934.753 kr. og har fremlagt en låneaftale, hvoraf fremgår:

"…

Låneaftale (gældsbrev) Forbruger

…

Underskrifter

Underskrift som låntager(e) og pantsætter(e)

Vi er bekendt med og accepterer, at Andelskassen Fælleskassens "Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter - forbruger" er en del af denne aftale, og vi har fået en kopi af aftalen.

[Aftalen fremtræder hér som underskrevet af M den 16. september 2009]

[Aftalen fremtræder hér som underskrevet af klageren den 11. september 2009]

Underskrift som pantsætter(e), herunder pantsætters ægtefælle

[Aftalen fremtræder hér som underskrevet af T den 20. september 2009]

…"

Klageren har oplyst, at hun blev skilt fra M i 2010.

Parternes påstande

Den 11. august 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Fælleskassen skal anerkende, at hun ikke hæfter som debitor på lånet.

Andelskassen Fælleskassen har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun er blevet "inviteret" i fogedretten for en gæld på 950.000 kr. - som hun aldrig har hverken set, ønsket eller troet, at hun kunne hæfte for.

Hun har skrevet under på en forhøjelse af pantet, hvilket hun står ved.

Hun stiller spørgsmålstegn ved, om Andelskassen kan forhøje "noget, der ikke eksisterer i forvejen".

Andelskassen må have et ansvar for at informere, når den laver den slags afgørende forandringer i et dokument.

Hun er blevet snydt af Andelskassen.

Andelskassen skal fjerne hende som låntager og lave dokumentet om, så det ér, hvad direktøren sagde, at det var - det samme som det originale dokument med en forhøjelse på 200.000 kr.

Andelskassen skal desuden slette alt, hvad der siden må være bygget på den påstand, at hun skylder penge, hvilket hun ikke gør.

Andelskassen Fælleskassen har bl.a. anført, at Andelskassen - i forbindelse med låneomlægningen i 2009 - havde en korrespondance med klageren vedrørende supplerende sikkerhed for engagementet, hvor der bl.a. blev tilbudt kaution af hendes bror.

Både M og klageren underskrev igen i 2009 lånet som debitorer.

Det vækker undren, at klageren igen i 2009 underskrev lånet og tilbød at stille sikkerhed med en kautionist, hvis hun ikke anerkendte at skylde Andelskassen penge. Hun rejste i den sammenhæng ikke tvivl om skyldsspørgsmålet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at klageren har underskrevet den fremlagte låneaftale.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun i forbindelse med sin underskrift ikke tiltrådte lånet og dets vilkår som debitor eller i øvrigt har godtgjort forhold, som kan medføre, at hun ikke hæfter på lånet som debitor.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.