Anvendelse af kautionssikret kassekredit.
| Sagsnummer: | 388/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Anvendelse af kautionssikret kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I april 1987 afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring begrænset til 35.000 kr. for en kassekredit på 60.000 kr. i forbindelse med, at kassekredittens debitor, der drev et tagdækningsfirma, overførte sit engagement til indklagede fra andet pengeinstitut. Ved kreditkontrakt af 3. oktober 1988 forlængede indklagede kreditten til den pågældende debitor, og klageren gentog sin kaution herfor.
Debitor havde i foråret 1988 rettet henvendelse til indklagede for at opnå et lån til køb af et hus. Indklagede frarådede klageren dette, men indvilligede dog i at yde et lån, såfremt debitors far ville kautionere. Lånet blev imidlertid ikke etableret. Debitor gennemførte alligevel huskøbet og finansierede det via sin kassekredit hos indklagede.
Debitor blev i begyndelsen af 1989 erklæret konkurs. Ifølge det oplyste blev konkursbehandlingen sluttet uden midler.
Den 20. marts 1989 indledte skifteretten i Gråsten gældssaneringssag for debitor.
Ved lånedokument af 25. juli 1989 ydede indklagede debitor et lån på 110.000 kr. Klageren kautionerede for 35.000 kr., og to andre personer, der hidtil havde kautioneret for andre særskilte lån, kautionerede for henholdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr. Provenuet på 100.070 kr. og et frigivet beløb på en sikringskonto anvendtes til indfrielse af de to kautionssikrede lån samt den kassekredit, for hvilken klageren havde kautioneret, og hvis restgæld da udgjorde 61.504,35 kr. Det nye lån på 110.000 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.750 kr., første gang den 15. august 1989.
I august 1990 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion vedrørende kautionsforpligtelsen. Klageren stillede spørgsmål vedrørende forskellige dispositioner foretaget af debitor, herunder finansieringen af huskøbet. Den videre korrespondance med indklagede foregik herefter gennem klagerens advokat. Den 10. oktober 1991 afgav skifterettens medhjælper i forbindelse med gældsaneringssagen redegørelse i denne. Ved skrivelse af 9. januar 1992 meddelte skifterettens medhjælper indklagede, at skifteretten den 6. januar 1992 havde nægtet debitor gældssanering som følge af debitors udeblivelse fra møde i skifteretten.
Efter yderligere korrespondance mellem klagerens advokat og indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende principalt at kautionsforpligtelsen er bortfaldet, subsidiært at den skal nedsættes.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at arrangementet med samling af kautionisterne på ét lånedokument alene har været til indklagedes fordel, ligesom der har været omkostninger forbundet hermed og kan være debiteret kontoen uvedkommende beløb. Indklagede har endvidere i sin tid finansieret debitors huskøb via kassekreditten til skade for klageren som kautionist.
Indklagede har anført, at man som alternativ til et krav om øjeblikkelig indfrielse af kautionerne indvilligede i at etablere en afviklingsordning med alle tre kautionister, i hvilken forbindelse lånedokumentet på 110.000 kr. blev oprettet. Klageren har modtaget en fuldstændig orientering om sagsforløbet, og der er ikke disponeret på en måde, der har forøget kautionisternes risiko. Det bestrides, at sammenlægningen til ét lån skete i indklagedes interesse. Der er ikke debiteret lånet andre beløb end renter og rykkergebyrer. Saldoen var nedbragt til ca. 58.000 kr. i august 1992. Huskøbet blev i sin tid gennemført på trods af indklagedes rådgivning, og indklagede havde ikke mulighed for at kontrollere bevægelserne på kassekreditten, når debitor i øvrigt holdt sig indenfor maksimum.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har i juli 1989 påtaget sig at kautionere med 35.000 kr. for lånet på 110.000 kr., og denne forpligtelse erstattede klagerens tilsvarende kautionsforpligtelse for debitors kassekredit, som samtidig blev indfriet. Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst forhold vedrørende kassekreditten eller lånet på 110.000 kr., som kan medføre nedsættelse eller bortfald af klagerens kautionsforpligtelse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.