Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kaution, forældelse, passivitet.

Sagsnummer: 306/1993
Dato: 12-11-1993
Ankenævn: Niels Waage, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen
Klageemne: Passivitet - hæftelse
Forældelse - udlån
Kaution - hæftelse
Ledetekst: Kaution, forældelse, passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I december 1974 kautionerede klageren til sikkerhed for et lån på 2.500 kr. ydet af indklagedes Nyborg filial til en af klagerens bekendte. Lånet skulle afvikles med 200 kr. månedligt, første gang den 31. januar 1975. Ved skrivelse af 8. oktober 1975 meddelte afdelingen klageren, at debitor var fængslet, og at kriminalforsorgen havde rettet henvendelse til afdelingen med forespørgsel om, hvorvidt lånet kunne stilles i bero til 1. december 1975. Dette tiltrådte klageren ved påtegning af skrivelsen.

Den 24. januar 1977 meddelte indklagede klageren, at lånet på grund af misligholdelse var opsagt til fuld indfrielse pr. 8. februar 1977. Lånet blev i den anledning opgjort til 2.385,06 kr. Efter yderligere korrespondance herom meddelte indklagede den 14. september 1977, at lånet ville blive overgivet til retslig inkasso, såfremt lånets restgæld på 2.591,89 kr. ikke var indbetalt senest den 28. september 1977. Den 7. januar 1978 rykkede indklagede på ny klageren for indbetaling af lånets restgæld, der nu var 2.748,55 kr. Den 22. september 1978 anmodedes klageren om at rette henvendelse til afdelingen. Den 10. januar 1979 blev lånet overgivet til inkasso.

Den 22. april 1993 rettede afdelingen henvendelse til klageren. Det var i skrivelsen anført, at sagen ville blive overgivet til indklagedes advokat til retslig inkasso, og at klageren ville blive indberettet til RKI, såfremt klageren ikke inden otte dage henvendte sig i afdelingen. Den 28. april 1993 fremsendte indklagede på klagerens foranledning kopi af lånedokumentet og meddelte, at restgælden var 2.758 kr. ekskl. renter.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at han på grund af indklagedes passivitet er frigjort for sin kautionsforpligtelse.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i 1978 af debitor fik at vide, at sagen var i orden, og at han meddelte indklagede dette. Klageren finder, at han ikke nu kan afkræves beløbet som følge af, at indklagede i en længere periode ikke har krævet klageren for betaling af restgælden. Indklagede har endvidere undladt at oplyse klageren om, at kravet blev overgivet til inkasso den 10. januar 1979. Klageren finder det endvidere uacceptabelt, at indklagede ved sin skrivelse af 22. april 1993 uden nærmere at angive, hvad kravet drejede sig om, har truet klageren med indberetning til RKI.

Indklagede har anført, at det af klageren afgivne kautionstilsagn - ligesom hovedkravet - er underlagt den 20-årige forældelse. Klageren er således forpligtet af kautionstilsagnet, uanset fordringen har været stillet i bero siden 1978. Indklagede har endvidere skønnet, at debitor ikke selv kan indfri fordringen.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder anledning til at udtale, at den i indklagedes skrivelse af 22. april 1993 fremsatte udtalelse om, at klageren uden at henvende sig til indklagede inden otte dage vil blive indberettet til RKI som dårlig betaler, er utilstedelig.

To medlemmer - Niels Waage samt Søren Geckler, der i medfør af Ankenævnets vedtægters § 13, stk. 1, tillægges to stemmer - udtaler:

Vi finder, at indklagede ved ikke i 15 år at have afkrævet klageren et så beskedent beløb, som der er tale om i denne sag, må antages at have bibragt klageren den opfattelse, at kravet var opgivet. Uanset at der ikke er indtrådt forældelse, stemmer vi derfor for at tage klagerens påstand til følge.

To medlemmer - Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler:

Da kautionslånet ikke er forældet, jvf. Danske Lovs 5-14-4, og det samme gælder renter, der ikke har været forfaldne i mere end fem år, jvf. § 1, stk. 1, nr. 2, i forældelsesloven af 1908, stemmer vi for, at klagerens påstand ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte


Indklagede skal anerkende, at klageren er frigjort fra den kautionsforpligtelse, som han påtog sig i 1974. Klagegebyret tilbagebetales klageren.