Kapitalpension. Selvpensioneringskonto. Overførsel af pensionsopsparing.
| Sagsnummer: | 119/1988 |
| Dato: | 02-12-1988 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Per Overbeck |
| Klageemne: |
Pensionskonti - overførsel
Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål Kapitalpensionskonti - overførsel Selvpensioneringskonto - overførsel |
| Ledetekst: | Kapitalpension. Selvpensioneringskonto. Overførsel af pensionsopsparing. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1977, 1978 og 1980 indgik begge klagerne med Privatbanken aftale om oprettelse af såvel kapitalpensionskonto som selvpensioneringskonto. Alle konti blev på et senere tidspunkt overført til indklagedes Helsinge afdeling.
Punkt 7 i kapitalpensionsaftalerne har følgende ordlyd: "Så længe medarbejderen ikke har fri rådighed over kontoens indestående, kan det hverken overdrages (det være sig sikkerhed eller på anden måde) eller gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning fra kreditorers side."
I 1984 anmodede klagerne afdelingen om, at deres pensionsopsparingskonti måtte blive overført til Den Danske Banks Frederikssund afdeling. Ved skrivelse af 2. juli 1984 meddelte indklagedes forvaltningsafdeling, at den begærede overførsel først kunne finde sted, når klagernes udlånsengagement med indklagede var indfriet.
Den 16. oktober 1987 fremsendte Den Danske Banks Helsinge afdeling til indklagedes Helsinge afdeling anmodning om overførsel af de nævnte konti.
Ved skrivelse af 29. oktober 1987 afviste indklagedes afdeling anmodningen.
Efter brevveksling mellem klagernes advokat og indklagede har klagerne herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at efterkomme deres begæring om overførsel af de nævnte to kapitalpensionskonti og selvpensioneringskonti til Den Danske Bank.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klagerne har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, af det af kapitalpensionsaftalerne klart fremgår, at kontienes indestående ikke kan overdrages til sikkerhed eller gøres til genstand for udlæg, hvilket i øvrigt er velbegrundet, idet kontrakternes formål er til sin tid at sikre opretterne en pensionsydelse. En tilbageholdelse af indeståendet på kontiene er således uhjemlet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at klagerne har et større forfaldent engagement med indklagede, som på baggrund heraf har en særlig interesse - der rækker ud over den almindelige forretningsmæssige interesse i at bevare et indestående så længe som muligt - som bevirker, at indklagede med rette har nægtet at efterkomme de fremsatte anmodninger om overførsel.
Indklagede har oplyst, at man ikke generelt vil foretage modregning i et indestående på særlige indlånskonti som de under denne klagesag omhandlede, såfremt beløbene- efter- bindingsperiodens udløb kommer til udbetaling i henhold til deres formål, men har anført, at det ville forekomme uheldigt, såfremt indeståendet på en sådan konto umiddelbart efter overførselen til et andet pengeinstitut af kunden blev konverteret til et kontantbeløb gennem ophævelse i utide.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har et større forfaldent tilgodehavende hos klagerne, og indklagedes afvisning af klagernes begæring om overførsel af kapitalpensions- og selvpensioneringskontiene til et andet pengeinstitut må antages at være begrundet i et ønske om at sikre sig adgang til at foretage modregning i indeståenderne på kontiene, såfremt en sådan modregningsadgang senere måtte opstå. Ved afgørelsen af, om indklagedes afvisning af overførselsbegæringen herefter er berettiget, må der lægges vægt på, at indklagede kun i specielle situationer vil få mulighed for at foretage modregning. Indklagede har derfor ikke med føje kunnet anse kapitalpensions- og selvpensioneringskontiene som et kreditgrundlag. Der må endvidere lægges vægt på, at indklagedes tilbageholdelse af kontiene med henblik på at sikre en eventuel fremtidig modregningsadgang vanskeligt lader sig forene med forbudet mod kreditorforfølgning i indeståenderne på kontiene. Modsat findes der for så vidt angår kapitalpensionskontiene ikke at kunne lægges afgørende vægt på det forhold, at klagerne efter overførsel af kontiene vil have mulighed for at få midler frigivet ved at ophæve pensionsordningerne i utide, idet dette alene vil indebære, at indklagede sidestilles med klagernes øvrige kreditorer ved som disse at være henvist til i givet fald at foretage sædvanlig retsforfølgning mod de frigivne midler.
Formelt har indklagede ikke nægtet overførsel, men betinget denne af, at klagernes gæld til indklagede samtidig indfries. Dette medfører imidlertid ingen ændring i det foran anførte, idet den stillede betingelse netop er udtryk for, at indklagede tilbageholder kontiene med henblik på om muligt herigennem at opnå hel eller delvis fyldestgørelse for sin fordring mod klagerne.
Efter det anførte finder Ankenævnet, at indklagede er forpligtet til at imødekomme klagernes begæring om overførsel af kapitalpensions- og selvpensioneringskontiene til et andet pengeinstitut uden som betingelse herfor at kunne stille krav om, at klagerne indfrier deres gæld til indklagede. Denne kan dog forlange, at overførselen sker under iagttagelse af de for kontiene gældende opsigelsesvarsler.
Arnold Kjær Larsen og Per Overbeck ønsker at tilføje, at der ikke af indklagede er anført andre grunde til at nægte overførsel end den almindelige "helkundebetragtning", og at spørgsmålet efter deres opfattelse ikke er endelig afgjort i retspraksis.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klagerne er berettiget til under iagttagelse af de gældende opsigelsesvarsler at overføre deres kapitalpensions- og selvpensioneringskonti til et andet pengeinstitut, uden at indklagede som betingelse herfor kan stille krav om, at klagerne indfrier deres gæld til indklagede. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.