Indsigelse mod placering af ratepension i puljeordning med 100 % indlån.
| Sagsnummer: | 14/2018 |
| Dato: | 21-08-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Ratepension - placering
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse mod placering af ratepension i puljeordning med 100 % indlån. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod placering af hans ratepension i puljeordning med 100 % indlån.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Unibank (nu Nordea Danmark).
Den 20. december 2000 oprettede klageren, der var født i 1964, en ratepension, privataftale, i banken. Af aftalen fremgik blandt andet:
”…
Indbetaling
Du indbetaler et variabelt beløb op til det i loven fastsatte opfyldningsfradrag (gælder kun til du fylder 60 år)
Første gang den 31.12.2000
Sidste gang den 01.05 2024
Beløbet varierer fra år til år.
Du er den eneste, der kan indbetale på ratepensionen
Du indbetaler selv inden årets udgang.
…
Placering
Kontoens indestående skal med virkning fra 01.01.2001 placeres i Unibanks værdipapirpuljer med bankvalg for pensionsopsparing.
For værdipapirpuljerne gælder ”Vilkår for Unibanks værdipapirpuljer”.
Du har fået et eksemplar sammen med det nyeste nummer af NYHEDSBREV Pension, forsikring og puljeopsparing. I Nyhedsbrevet kan du læse om puljernes procentvise afkast de seneste 3 år.
…”
Af Vilkår for Unibanks værdipapirpuljer, som klageren fik udleveret i forbindelse med indgåelsen af aftalen, fremgik blandt andet:
”Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Afkastet på indlånskontoen er baseret på afkastet fra de aktiver, som Unibank køber til puljerne.
Afkastet kan være positivt eller negativt.
Aktiverne i puljerne tilhører banken.
…
Fordeling
Du kan vælge mellem Bankvalg eller Individuel procentfordeling.
Bankvalg
På pensionsopsparing tilpasser banken løbende procentfordelingen mellem puljerne på din konto ud fra din alder, det aftalte udbetalingstidspunkt og eventuel opsparing fra før 1983.
…
Individuel procentfordeling
Du kan selv aftale en fast procentfordeling, som kan deles med 5. Fordelingen fortsætter, indtil du aftaler en ny med banken.
…”
Klageren indsatte i december 2000 100 kr. på kontoen, og efter placering af beløbet i indlånspuljen blev der i slutningen af 2000 tilskrevet 11 øre i afkast, hvorefter saldoen den 31. december 2000 udgjorde 100,11 kr.
Af bankens Pensions- og forsikringsoversigt for 2001 til klageren fremgik, at puljesammensætningen i 2001 var 20 % lange obligationer, 10 % indeksobligationer, 5 % udenlandske obligationer, 15 % danske aktier og 50 % udenlandske aktier. Klageren indsatte ikke penge på ratepensionen i 2001. Puljeafkastet var i 2001 negativt med 6,75 kr., og banken beregnede sig en puljeprovision på 99,96 kr. (beløbet blev beregnet som en månedlig minimumsprovision på 8,33 kr. x 12 måneder), hvorefter saldoen på klagerens ratepensionskonto den 31. december 2001 efter beregning af pensionsafkastskat var negativ med 6,62 kr.
Af et tillæg til aftalen om ratepension, ”Aftale om placering”, underskrevet af klageren den 19. juli 2002, fremgik, at kontoens indestående med virkning fra den 1. august 2002 skulle placeres i Nordeas værdipapirpuljer med en individuel procentfordeling på 100 % indlån.
Af bankens Pensions- og forsikringsoversigt for 2002 til klageren fremgik, at der blev indsat 10 kr. på kontoen, så saldoen blev positiv med 3,38 kr. Kontoen fortsatte i værdipapirpuljer til og med juli 2002, hvorefter midlerne blev placeret i 100 % indlån. Puljeafkastet var i 2002 negativt med 0.53 kr., og banken beregnede sig en minimums-puljeprovision til og med juli 2002 på 58,31 kr., hvorefter saldoen på klagerens ratepension den 31. december 2001 var negativ med 55,46 kr.
Af bankens Pensions- og forsikringsoversigt for 2003 til klageren fremgik, at der blev indsat 55,46 kr. på kontoen til inddækning af den negative saldo. Kontoens saldo var 0 i resten af 2003 og modtog derfor ikke noget afkast.
Fra 2004 begyndte klageren at betale 1.000 kr. om måneden til ratepensionen, og midlerne blev placeret i 100 % indlån.
Banken har ud over de ovenfor omtalte Pensions- og forsikringsoversigter fremlagt de årlige Pensions- og forsikringsoversigter for 2004 til 2017 sendt til klageren. Heraf fremgik ratepensionens saldo pr. 31. december, beløbet der var indbetalt på pensionen i det pågældende år samt årets afkast. Af oversigterne til og med 2015 fremgik endvidere, at ratepensionen var placeret i 100 % indlån.
Banken har ligeledes fremlagt eksempler på årsoversigter, som den har sendt til klageren, hvoraf fremgik ratepensionens saldo pr. 31. december, beløbet der var indbetalt på pensionen i det pågældende år samt årets afkast.
Banken har oplyst, at klageren endvidere kunne se puljesammensætningen via sin netbank.
Den 31. december 2016 var saldoen på ratepensionen 162.309,66 kr.
I 2017 rettede klageren henvendelse til banken, idet han mente, at saldoen på hans ratepensionskonto var lavere end den burde være, samt at midlerne på kontoen burde have været placeret i værdipapirer og ikke i 100 % indlån.
Banken har oplyst, at den pr. kulance tilbød klageren 3.000 kr. og et par flasker vin. Klageren har oplyst, at banken pr. kulance tilbød ham 5.000 kr. samt et par flasker vin. Han afslog bankens tilbud.
Banken anførte, at den havde placeret midlerne i overensstemmelse med den aftale, som den havde indgået med klageren.
Parternes påstande
Den 9. januar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal erstatte det tab, som han har haft ved, at ratepensionen ikke blev placeret i værdipapirpuljer i overensstemmelse med den oprindelige aftale om ratepension fra 2000.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han oprettede ratepensionen i december 2000 på bankens anbefaling. Hans rådgiver oplyste, at banken ville investere pengene i værdipapirer og sprede risikoen på forskellige slags, så risikoen for tab blev mindre. Pensionsoversigten for 2001 fra banken var i overensstemmelse med den indgåede aftale.
Der skete mange ting i hans liv efter oprettelsen af kontoen, og han fulgte ikke så meget med i, hvad der skete med indeståendet på kontoen. I 2017 fandt han ud af, at det indestående beløb på kontoen ikke svarede til det beløb, som han burde have indbetalt på kontoen.
Det blev ved oprettelsen af ratepensionen aftalt, at der skulle ske en månedlig indbetaling til kontoen på 1.000 kr. Han har aldrig foretaget indbetalinger eller bedt om ændringer i indbetalingerne.
Han kan se, at aftalen blev ændret i 2002. Ændringen skete uden, at han fik nogen form for rådgivning om, på hvilken måde aftalen blev ændret, og om konsekvenserne heraf.
Det fremgik af tillægget til aftalen, at pengene blev investeret i værdipapirpuljer, og han havde derfor ingen anelse om, at midlerne ikke længere blev investeret i værdipapirer. Han havde ingen anledning til at tro, at hans oprindelige aftale var blevet ændret.
Banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at investere midlerne i værdipapirpuljer. Banken skal derfor erstatte ham tabet ved, at midlerne ikke blev placeret i overensstemmelse med den oprindelige aftale om ratepension fra 2000.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Ifølge aftalen om ratepension indgået i 2000 var klageren selv var ansvarlig for indbetaling på ratepensionen, hvorfor banken ikke kan være ansvarlig for, hvilket beløb, der blev indbetalt på ratepensionen.
Klageren underskrev et tillæg til aftalen om ratepension den 19. juli 2002, hvoraf fremgik, at indeståendet på pensionen skulle placeres som 100 % indlån. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der efterfølgende skulle være indgået aftale om placering af indeståendet på en anden måde.
Klageren har løbende modtaget pensions- og forsikringsoversigter samt årsoversigter, hvoraf årets afkast på ratepensionen fremgik samt orientering om, at ratepensionen var placeret i 100 % indlån.
Klageren har forholdt sig passiv i mere end 15 år, og han må på den baggrund dels have accepteret placeringen af ratepensionen, dels have fortabt retten til at gøre indsigelse.
Klageren burde have reageret på de tilsendte årlige kontooversigter og/eller pensions- og forsikringsoversigter, såfremt han fandt, at indbetalingerne og/eller placeringen ikke var i overensstemmelse med det aftalte.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren indgik i december 2000 en aftale om ratepension med banken. Det fremgik heraf, at klageren indbetalte et variabelt beløb op til det i loven fastsatte opfyldningsfradrag. Det fremgik endvidere, at kontoens indestående skulle placeres i Unibanks (nu Nordea Danmarks) værdipapirpuljer med bankvalg.
Af ”Vilkår for ratepension i Unibank”, som var en del af aftalen, fremgik, at klageren kunne vælge mellem ”Bankvalg”, hvor banken løbende tilpassede procentfordelingen mellem puljerne på klagerens konto, og ”Individuel procentfordeling”, hvor klageren selv aftalte en fast procentfordeling, der fortsatte, indtil klageren aftalte en ny fordeling med banken.
Af et tillæg til aftalen underskrevet af klageren den 19. juli 2002 fremgik, at kontoens indestående med virkning fra den 1. august 2002 skulle placeres i 100 % indlån. Aftalen om ”Bankvalg” blev ændret til ”Individuel procentfordeling”.
Banken har sendt Pensions- og forsikringsoversigter siden 2000 til klageren. Heraf fremgik ratepensionens saldo pr. 31. december, beløbet der var indbetalt på pensionen i det pågældende år samt årets afkast. Af oversigten for 2002 fremgik, at der fra den 1. august 2002 skete en ændring af placeringen af midlerne til 100 % indlån, og af oversigterne fra 2003 til og med 2015 fremgik ligeledes, at ratepensionen var placeret i 100 % indlån.
Banken har endvidere sendt årsoversigter til klageren, hvoraf fremgik ratepensionens saldo pr. 31. december, beløbet der var indbetalt på pensionen i det pågældende år samt årets afkast.
Ankenævnet finder, at banken har placeret midlerne i overensstemmelse med den seneste ændring af aftalen indgået i juli 2002. Klageren modtog hvert år Pensions- og forsikringsoversigter og årsoversigter fra banken, og såfremt klageren ønskede at ændre placeringen af pensionsmidlerne, påhvilede det ham at træffe en anden aftale med banken.
Ankenævnet bemærker i denne forbindelse, at der ikke er oplysninger i sagen om afholdelse af møder mellem banken og klageren, hvor ratepensionen blev drøftet, og hvor omstændighederne tilsagde, at banken af egen drift burde have henledt klagerens opmærksomhed på en alternativ placering af kontoens indestående.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.