Afvikling af gæld, ydelsens størrelse.
| Sagsnummer: | 470 /1990 |
| Dato: | 03-06-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
Akkord - indgåelse |
| Ledetekst: | Afvikling af gæld, ydelsens størrelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I maj 88 begærede Nykredit tvangsauktion over klagerens ejendoms Tvangsauktionen blev afværget ved optagelse af et lån i indklagedes Holbæk afdeling mod pant i klagarens mors hus.
I september 1988 begærede Nykredit påny tvangsauktion over klagerens ejendom, som blev solgt i fri handel den 15. september 1988. Indklagede ydede herefter klageren et lån til betaling af indskud i en lejlighed samt terminsrestancer på den bortsolgte ejendom.
Efter at ejendomshandlen var afsluttet den 28. april 1989, bestod klagerens engagement med indklagede af en kassekredit på 143.214 kr., et billån på 46.242 kr. og et håndpantlån på 58.143 kr.
Efter at have indgået forskellige tilbagebetalingsaftaler med indklagede vedrørende lånene har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte de månedlige ydelser.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hans og hans hustrus månedlige indkomst tilsammen udgør ca. 9.800 kr. Dette beløb skal dække husleje, leveomkostninger for 3 personer, udgifter til bil samt diverse omkostninger, bl.a. i forbindelse med salget af klagerens ejendom. Indklagede har overfor klageren stillet krav om, at klagerens gæld til indklagede afvikles med månedlige ydelser på i alt 5.960 kr., hvilket ikke er muligt for klageren. Dette har bevirket, at klageren har været nødsaget til at ophæve samtlige forsikringer, melde sig ud af sin fagforening, samt at klageren har haft besvær med at betale gas, el og husleje. Klageren har endvidere anført, at indklagede burde have undladt at låne klageren og hans hustru de omhandlede lån, ligesom indklagede burde have undladt at kræve pant i klagerens mors ejendom i forbindelse med det lån, indklagede ydede klageren i maj 1988.
Indklagede har anført, at klageren i efteråret 1987 havde økonomiske problemer, hvorfor indklagedes rådgiver rådede klageren til at sælge sin ejendom. På grund af klagerens anstrengte økonomi bevilgede indklagede ydelsesfritagelse på klagerens billån i november og december 1987 samt januar, februar, marts og april 1988. Efter at ejendomshandlen var afsluttet i april 1989, forsøgte indklagede at få etableret en afviklingsordning, og der etableredes i juni 1989 en foreløbig aftale om indbetaling af 750 kr. hver 14. dag. I september 1989 afholdtes møde med debitor, og det aftaltes, at kassekreditten konverteredes til et lån med en månedlig ydelse på 1.875 kr. første gang den 1. november 1989. Lånet skulle ifølge låneaftalen tages op til behandling 1. april 1990 med henblik på forhøjelse af ydelsen. Da klagerens hustru fik arbejde, aftaltes det i juli 1990, at den månedlige ydelse på lånet forhøjedes til 2.800 kr. første gang den 1. september 1990, idet debitor havde anden form for gæld, der først skulle afvikles. Klageren anmodedes endvidere om, at ydelsen på håndpantlånet forhøjedes til 875 kr. månedligt, hvorefter de månedlige ydelser udgjorde i alt 4.775 kr. I december 1990 ophørte lønindbetalingerne på klagerens lønkonto, hvorefter samtlige lån kom i restance.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet har ikke mulighed for at fastsætte en bestemt afviklingsordning for klagerens engagement med indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.