Spørgsmål om godtgørelse af advokatomkostninger.
| Sagsnummer: | 279/1999 |
| Dato: | 04-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Omkostninger - ved klagesag
Omkostninger - advokatbistand |
| Ledetekst: | Spørgsmål om godtgørelse af advokatomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Klageren, der havde stillet sikkerhed for sin søns engagement med indklagede, anså sikkerhedsstillelsen for uforbindende og henvendte sig til advokat herom. Under sagens behandling for Ankenævnet oplyste indklagede, at det sikrede engagement var indfriet, hvorfor sikkerhederne var frigivet. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede kan pålægges at hæfte for klagerens udgift til advokat.
Sagens omstændigheder.
Ifølge pantsætningsdokumenter underskrevet af klageren i 1993 og senere stillede klageren sikkerhed i forbindelse med sin søns engagement med indklagede.
I forbindelse med klagerens ægtefælles død i 1998 rettede klageren gennem sin advokat ved skrivelse af 25. maj 1998 henvendelse til indklagede. Af skrivelsen fremgår, at klagerens advokat skulle udfærdige opgørelse i forbindelse med klagerens overtagelse af boet til uskiftet bo, og at advokaten til brug herfor anmodede kopi af klagerens engagement med indklagede.
Med henblik på at søge klageren løst fra sikkerhedsstillelsen for sønnens engagement blev det undersøgt, om en omprioritering af klagerens ejendom kunne medføre et provenu, der kunne føre til en frigørelse af klageren i forhold til indklagede. Af skrivelse af 30. november 1998 til klagerens advokat fra Nykredit fremgår, at Nykredit alene kunne tilbyde omlægning af et bestående lån til et ny 30-årigt lån, men at en forudsætning herfor var, at en aktuel restance blev indbetalt, ligesom efterstående panthavere skulle acceptere låneomlægningen. Det lykkedes ikke på denne måde at frigøre klageren for de stillede sikkerheder.
Af skrivelse af 8. marts 1999 fra klagerens advokat til indklagede fremgår, at klageren overvejede at indgive klage til Ankenævnet i anledning af de stillede sikkerheder.
Den 2. juli 1999 indgav klageren gennem sin advokat klage til Ankenævnet. Klagen vedrørte gyldigheden af de af klageren stillede sikkerheder over for indklagede.
Efter at sekretariatet den 4. august 1999 havde modtaget klageskema, blev sagen forelagt for indklagede, som i skrivelse af 3. september 1999 oplyste, at klagerens søn havde indfriet sit engagement, hvorfor de stillede sikkerheder var frigivet.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 45.000 kr. i advokatomkostninger, subsidiært et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at beløbet på 45.000 kr. angår en advokatregning på 36.000 kr. med tillæg af moms, som han har måttet betale som følge af, at indklagede først efter klagens indgivelse til Ankenævnet fik indfriet sit engagement med hans søn, således at hans sikkerheder blev frigivet.
Det er hans opfattelse, at han ikke ville have haft udgifter til advokat forud for klagen til Ankenævnet, såfremt indklagede havde frigivet sikkerhederne inden det påklagede forløb. Sagens forløb har således påført ham et tab.
Indklagede har anført, at det følger af Ankenævnets vedtægters § 16, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part.
Af de skrivelser, der under sagen er fremlagt fra klagerens advokat, fremgår, at alle bærer samme journalnummer. Det drejer sig om klagen til Ankenævnet samt advokatens skrivelse af 25. maj 1998 og 8. marts 1999 samt Nykredits svarskrivelse af 30. november 1998. Klagerens advokat har således på samme journalnummer varetaget forskellige klienters interesser.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det følger af Ankenævnets vedtægters § 16, stk. 1, at der ikke tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med behandling af en klagesag for Ankenævnet.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at antage, at det forud for sagens indbringelse for Ankenævnet var nødvendigt for klageren at søge advokatbistand vedrørende spørgsmålet om kautionens gyldighed.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.