Hæftelse for forhøjelse af kassekredit til inddækning af samlevers gæld.
| Sagsnummer: | 352 /1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Hæftelse for forhøjelse af kassekredit til inddækning af samlevers gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni 1992 købte klageren en fast ejendom. Klagerens dalevende samlever blev kautionist på et kreditforeningslån og meddebitor på et lån hos indklagede, som blev etableret i forbindelse med handlen. Samleveren var registreret i Ribers kreditinformation.
Klageren og samleveren etablerede endvidere en fælles budgetkonto og en fælles kassekredit hos indklagede.
I december 1994 blev kassekreditten forhøjet med 15.000 kr. til 46.000 kr. Af forhøjelsen blev ca. 11.000 kr. anvendt til inddækning af overtræk på samleverens grundkonto hos indklagede.
Ved kreditkontrakt underskrevet af klageren og samleveren den 19. december 1995 blev kassekreditten forhøjet med 49.000 kr. til 95.000 kr. Af forhøjelsen blev ca. 23.000 kr. anvendt til inddækning af overtræk på samleverens grundkonto.
Den 28. august 1996 døde samleveren.
Ved klageskema af 15. oktober 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte hendes hæftelse for kassekreditten med mindst 23.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i november 1995 foreslog en ny forhøjelse af kassekreditten til inddækning af samleverens overtræk. Hun meddelte, at hun ikke var indstillet herpå, dels fordi forholdet til samleveren ikke var så godt, dels fordi de fleste udgifter blev afholdt af hende. Alligevel blev det således, at forhøjelsen af kassekreditten også kom til at omfatte samleverens overtræk. Indklagedes medarbejder har efterfølgende to gange bekræftet, at man var bekendt med, at hun ikke ville dække samleverens underskud, hvilket kan bevidnes. Hun og samleveren havde fælles budgetkonto men ellers særskilt økonomi. Samleveren skyldte mange penge væk og indklagede burde ikke have tilladt, at der opstod overtræk på samleverens konto. I maj 1996 var der igen opstået overtræk på samleverens konto, nu på 6.500 kr. Indklagede har et medansvar for samleverens overtræk og bør i hvert fald godtgøre hende beløbet på 23.000 kr.
Indklagede har anført, at det var afdelingens opfattelse, at klageren og samleveren havde fælles økonomi, hvorfor overtrækkene på samleverens konto blev anset for et fælles anliggende. Det bestrides, at klageren skulle have nævnt, at hun ikke ønskede at hæfte for samleverens gæld, og at hun skulle have modsat sig de foretagne inddækninger af overtræk. Det bestrides endvidere, at indklagede skulle have presset klageren til at acceptere inddækning af overtræk gennem forhøjelse af kreditten.
Ankenævnets bemærkninger:
Med sin underskrift på kassekreditkontrakten den 19. december 1995 accepterede klageren en forhøjelse af kreditmaksimum med 49.000 kr. til 95.000 kr. Af forhøjelsen blev ca. 23.000 kr. anvendt til indfrielse af gæld stiftet af samleveren, der var meddebitor på kassekreditten. Ankenævnet lægger til grund, at klageren var bekendt med, at forhøjelsen af kassekreditten skulle anvendes til nedbringelse af samleverens gæld, da hun accepterede forhøjelsen af kassekreditten. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte sit tilgodehavende hos klageren, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.