Tilmelding.
| Sagsnummer: | 114/1992 |
| Dato: | 25-06-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Gert Bo Gram, Søren Geckler, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - tilmelding
|
| Ledetekst: | Tilmelding. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 1. februar 1989 oprettede indklagedes Stubbekøbing afdeling betalingsservice via PBS for betaling af klagerens kreditforeningsydelser. Der blev efterfølgende betalt terminer 6 gange r sidste gang september 1991.
Efter at klageren i november 1991 havde gjort indsigelse vedrørende betaling af terminsydelse via betalingsservice, meddelte indklagede ved skrivelse af 6. december 1991, at klageren ikke tidligere havde gjort indsigelse mod de foretagne betalinger på trods af, at han var blevet adviseret via en betalingsoversigt ca. 1 måned, før betalingerne havde fundet sted, og at man derfor betragtede klagerens manglende indsigelse som stiltiende accept af de udførte betalinger. På baggrund heraf anså indklagede sig ikke forpligtet til at tilbagebetale klagerens termin pr. 11. september 1991. Indklagede meddelte samtidig klageren, at man havde afmeldt den automatiske betalingsservice den 21. november 1991.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre kreditforeningsterminen pr. 11. september 1991 på 11.174,59 kr. til hans konto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i slutningen af 1991 fik meddelelse fra indklagede om, at hans terminsydelser til Kreditforeningen Danmark var hævet på hans konto. Da klageren blev opmærksom på, at det ikke var kreditforeningen, der havde foranlediget terminsydelsen hævet på hans konto, men at dette var sket på indklagedes foranledning, anmodede han indklagede om at standse betalingsoverførselen. Trods adskillige henvendelser til afdelingen lykkedes dette ikke, hvorfor klageren den 21. november 1991 forlangte den sidste ydelse pr. 11. september 1991 tilbageført. Klageren mener ikke, at han har lidt et direkte tab, men indklagede bør vide, at man ikke kan disponere over indeståendet på hans konto, med mindre der foreligger en skriftlig betalingstilladelse fra ham.
Indklagede har anført, at der er indgået en betalingsaftale, uagtet der ikke findes et skriftligt grundlag. Klageren er endvidere hver gang ca. 1 måned før betaling blevet adviseret herom og har således haft lejlighed til at reagere derimod, såfremt betaling ikke skulle finde sted. Klageren har ikke tidligere gjort indsigelser mod betalinger, heller ikke forud for betalingen pr. 11. september 1991. Der er således ikke tale om, at indklagede har betalt terminsydelser, efter at klageren har anmodet indklagede om at standse betalingerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Uanset at indklagede ikke skriftligt har kunnet dokumentere oprettelse af betalingsserviceaftale vedrørende de omhandlede terminsydelser, finder Ankenævnet, at klageren stiltiende har tiltrådt indklagedes betaling af terminerne, og at der således forelå en betalingsserviceaftale. Da det ikke findes godtgjort, at klageren forud for betalingen af september-ydelsen har tilbagekaldt denne aftale, finder Ankenævnet allerede af denne grund, at klagen ikke kan tages til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.