Afgørelse

Krav om erstatning for tab ved undladt salg af værdipapirer og undladt ophævelse af pensionsordning.

Indledning.

Sagen vedrører krav om erstatning for tab ved undladt salg af værdipapirer og undladt ophævelse af pensionsordning i 2007.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hans søn, S, var kunder i Max Bank i 2007.

Klageren havde tre pensionsordninger med tilhørende depoter hos banken. Klageren købte og solgte efter det oplyste selv værdipapirer i pensionsordningerne.

Af investeringsprofil for klageren fremgik, at klagerens risikovillighed var mellem med et risikotal på 7 (risikotal 4-7 svarede til mellemrisiko ifølge bankens skala).

S havde et værdipapirdepot hos banken. Klageren købte og solgte efter det oplyste på vegne S værdipapirer til depotet. Depotet indeholdt bl.a. to A.P. Møller Mærsk aktier.

Af investeringsprofilaftale for S fremgik, at der alene var udarbejdet en "basisprofil" for S, da S ikke ønskede, at banken skulle rådgive ham om investeringerne. Endvidere fremgik, at S primært kunne foretage handler i netbank. Banken har oplyst, at investeringsprofilaftalen blev oprettet den 27. oktober 2007.

Risikoprofilen for klageren og investeringsprofilaftalen for S er ikke underskrevet.

Klageren har oplyst, at han i oktober 2007 rettede henvendelse til banken, da han ønskede at ophæve sin kapitalpension og sælge S’s to A.P. Møller Mærsk aktier for at indfri sin prioritetsgæld på ca. 1,1 mio. kr. Klageren har anført, at banken frarådede ham at indfri gælden.

Den 6. oktober 2008 rejste klageren indsigelse mod bankens rådgivning.

Ultimo oktober 2008 opsagde klageren og S engagementerne med banken, og depoterne blev overført til et andet pengeinstitut.

Klageren har oplyst, at han efterfølgende har hævet sin kapitalpension, på nær 50.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. januar 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Max Bank skal betale 118.480 kr. med tillæg af renter.

Max Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han henvendte sig til banken i oktober 2007 med ønske om at indfri gælden i sin villa ved ophævelse af sin kapitalpension og salg af S’s to A.P. Møller Mærsk aktier. Midlerne herfra var sammen med midler fra hans samlever tilstrækkelige til at indfri prioritetsgælden på ca. 1,1 mio. kr.

Banken frarådede ham på det kraftigste at indfri gælden. Banken anførte, at han endelig ikke måtte indfri gælden, og at "det var ligesom at betale husleje, at betale renter af gælden".

Han blev påført et tab på ca. 118.480 kr. ved bankens dårlige rådgivning. Tabet opstod ved, at hans kapitalpension og S’s A.P. Møller Mærsk aktier faldt i værdi. Pr. 30. december 2010 var kapitalpensionen faldet med 73.500 kr., og S’s aktier var faldet med 44.980 kr., svarende til et samlet tab på 118.480 kr. Dertil kommer renteudgifter.

Banken er ansvarlig for tabet, som skyldtes bankens dårlige rådgivning.

Max Bank har bl.a. anført, at banken ikke er ansvarlig henset til klagerens rutine og kendskab til investeringsprodukter og henset til, at klageren investerede pensionsmidlerne på egen hånd via netbank.

Banken har ikke haft klagerens pensionsordning siden oktober 2008 og har således ikke indsigt i hvilke værdipapirer, der er investeret i frem til ophævelsen af pensionen.

Banken rådgav ikke om S’s investeringer. Investeringerne blev foretaget af klageren via netbank. Dertil kommer, at banken efter oktober 2008 ikke var depotførende. Banken havde derfor ikke mulighed for at rådgive om investeringerne.

Af klagerens e-mail af 6. oktober 2008 fremgik, at klageren og S havde valgt at købe og sælge værdipapirer selv for at spare omkostninger.

Banken kunne ikke forudse kursudviklingen på værdipapirer frem til december 2010.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren havde tre pensionsordninger med tilhørende depoter hos banken. S havde et værdipapirdepot hos banken.

Klageren har anført, at han i oktober 2007 rettede henvendelse til banken med ønske om at indfri sin prioritetsgæld, og at midlerne hertil bl.a. kunne tilvejebringes ved ophævelse af hans kapitalpension og ved salg af S’s værdipapirer. Klageren har anført, at banken på det kraftigste frarådede ham at indfri gælden.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken herved handlede ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen af klageren om eventuelt salg af værdipapirer og ophævelse af klagerens pensionsordning. Klageren, der i vidt omfang selv foretog værdipapirhandel, måtte indse, at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne. Banken kan ikke bebrejdes, at den ikke forudså kursfaldet på værdipapirerne.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.