Forsinkelse ved fremsendelse af skriftlig ordre
| Sagsnummer: | 478/2000 |
| Dato: | 30-04-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
|
| Ledetekst: | Forsinkelse ved fremsendelse af skriftlig ordre |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om klageren kan gøre ansvar gældende over for indklagede i anledning af en forsinkelse, der opstod ved klagerens fremsendelse af en skriftlig ordre om køb/salg af værdipapirer.
Sagens omstændigheder.
Klageren har en kapitalpensionskonto hos indklagede med et tilhørende individuelt depot.
Ved skrivelse af 31. oktober 2000 anmodede klageren indklagede om at sælge aktierne i fem forskellige selskaber og samtidig købe nærmere angivne aktier i fem andre selskaber, heraf fire udenlandske selskaber. Klageren vedlagde samtidig en check på 7.000 kr. til indsætning på kontoen.
Indklagede har anført, at klagerens skrivelse blev modtaget mandag den 6. november 2000. Skrivelsen og checken var fremsendt i en forfrankeret kuvert med indklagedes fortrykte navn og adresse; kuverten var endvidere mærket "Marketing". Som følge af, at kuverten var mærket, blev skrivelsen afleveret i indklagedes marketingafdeling, der ikke ligger på samme adresse som indklagedes detailbank, hvor køb og salg af værdipapirer for privatkunder ekspederes. Marketingafdelingen videresendte brevet til detailbanken, som modtog det tirsdag den 7. november.
Indklagede har yderligere anført, at forfrankerede kuverter "forsinkes" to dage hos Postdanmark til ekspedition og registrering af modtageren til brug for opkrævning af porto hos denne. Af denne grund blev forsendelsen først modtaget hos indklagede den 6. november 2000.
Den 7. november 2000 forsøgte indklagede forgæves at kontakte klageren telefonisk. Indklagede har anført, at baggrunden herfor var, at det er indklagedes praksis i forbindelse med ordrer om køb/salg af udenlandske aktier udtrykkeligt at gøre kunden opmærksom på de hermed forbundne særligt store omkostninger.
Den 8. november 2000 kontaktede en medarbejder telefonisk klageren og drøftede dennes ordre, herunder særligt spørgsmålet om udenlandske aktier. Det aftaltes med klageren, at ordren skulle stilles i bero, indtil klageren havde drøftet spørgsmålet med sin søn.
Den 9. november 2000 kontaktede klagerens ægtefælle indklagede og anmodede på klagerens vegne om, at indklagede ekspederede ordrerne.
Ved skrivelse af 15. november 2000 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion, idet hun stillede sig uforstående over for ekspeditionstiden ved indklagedes behandling af ordren af 31. oktober 2000. Hun stillede sig endvidere uforstående over for, at ordren var modtaget hos indklagedes marketingafdeling og bestred, at den anvendte kuvert havde været mærket "Marketing". Klageren foreslog, at indklagede ekspederede handlerne i skrivelsen af 31. oktober 2000 til gældende børskurser den følgende dag.
Ved skrivelse af 1. december 2000 afviste indklagede at yde klageren kompensation, da den forlængede forsendelsestid udelukkende skyldtes, at klageren havde benyttet en tidligere fremsendt svarkuvert, som kun var tænkt anvendt til at indeholde besvarelser på marketingsmateriale.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. december 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende således, at "købs- og salgskurserne for de på min kapitalpension handlede aktier skal svare til kurserne på den dag, hvor banken faktisk modtog anmodningerne og det vil betyde ca. 25.000 kr. i mit favør".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i TV-reklamer markedsfører sig som pengeinstitut for investeringer for småsparere. Det giver en særlig forpligtelse til at være omhyggelig og vise omhu i sådanne sager.
Den kopi af en kuvert, som indklagede har fremlagt, er ikke den, som hun anvendte ved fremsendelsen af skrivelsen af 31. oktober 2000. Den fremlagte kuvert er påtrykt "Marketing", og der er endvidere påført afsenderangivelse på kuvertens bagside.
Da navn og adresse var korrekt anført på kuverten, må det være hende uvedkommende, hvordan indklagedes interne postgang foregår. Den kuvert, hun anvendte, havde hun haft liggende i flere år; hun har tidligere benyttet tilsvarende kuverter ved forsendelser til indklagede. Hun er bekendt med, at ordrer om aktiehandel ikke skal indsendes til en marketingafdeling, uanset om denne har samme adresse som indklagede.
Hun bestrider, at der ikke blev gjort indsigelse over for indklagede, idet hendes ægtefælle kom op at skændes med indklagedes medarbejder.
Indklagede har anført, at klagerens skrivelse af 31. oktober 2000 først kom frem, da skrivelsen blev modtaget i indklagedes afdeling for privatkunders køb og salg af værdipapirer.
Klageren må bære risikoen for den forsinkelse, der opstod som følge af, at hun valgte at fremsende ordren i en kurvet mærket til andet formål uden at foretage ændring i mærkningen. Hun måtte derfor påregne, at der opstod en vis forsinkelse ved den anvendte forsendelsesmåde sammenlignet med sædvanlig fremsendelse i form af brev eller en særligt mærket kuvert.
Det bestrides, at indklagede har udvist uagtsomhed ved sin behandling og modtagelse af klagerens skrivelse.
Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende ved ikke straks ved modtagelsen af klagerens skrivelse at effektuere ordrerne. Det er indklagedes praksis at få skriftlige ordrer bekræftet mundtligt, særligt i forbindelse med køb og salg af udenlandske værdipapirer. Det hensigtsmæssige heri understøttes i den foreliggende sag af, at klageren ved forespørgslen ikke kunne bekræfte, at ordrerne skulle effektueres, men ønskede at overveje dette nærmere, hvorefter ordrerne først blev effektueret den følgende dag.
Klageren har endvidere udvist passivitet ved ikke straks at reklamere over, at indklagede ikke havde effektueret ordrerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det følger af almindelige regler, at klageren havde risikoen for længden af forsendelsestiden ved fremsendelsen af skrivelsen af 31. oktober 2000 til indklagede. Som følge heraf kan klageren ikke gøre krav gældende mod indklagede vedrørende det eventuelle tab, hun har lidt som følge af, at hendes ordre ikke blev ekspederet forud for indklagedes modtagelse af skrivelsen den 6. november 2000. Dette synes også erkendt af klageren, således som hendes påstand er formuleret.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved ekspeditionen af klagerens anmodning om køb af værdipapirer. Det bemærkes herved, at indklagede efter den fremsendelsesform, som klageren havde valgt - som det må lægges grund en forfrankeret svarkuvert mærket "Marketing" - intet grundlag havde for at indse, at klageren lagde afgørende vægt på øjeblikkelig ekspedition af den afgivne købsordre.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.